Vigtigt at opdage KOL tidligt

Sygdommen KOL er en uhelbredelig lungesygdom, som langsomt nedbryder lungevævet. Men nedbrydningen kan standses, og derfor er det vigtigt at vide, hvad man skal holde øje med, så man kan komme i behandling så tidligt som muligt. Her får du et indblik i KOL.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, der medfører, at lungevævet langsomt ødelægges, og lungefunktionen nedsættes som følge af en kronisk irritationstilstand i lungerne. At sygdommen er kronisk betyder, at man må leve med den resten af livet, og at den er obstruktiv vil sige, at luftvejene er forsnævrede, hvilket gør det svært at tømme lungerne hurtigt for luft.

Sygdomsforløbet er meget individuelt. Nogle er stort set kun plagede af at være forpustede, når de er fysisk aktive. Andre har hyppig eller nærmest konstant åndenød og kan være plagede af hoste med eller uden slim. Man kan også have tendens til hyppige lungebetændelser, fordi der dannes slim i lungerne, som kan være svært at hoste op.

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, der medfører, at lungevævet langsomt ødelægges, og lungefunktionen nedsættes som følge af en kronisk irritationstilstand i lungerne. At sygdommen er kronisk betyder, at man må leve med den resten af livet, og at den er obstruktiv vil sige, at luftvejene er forsnævrede, hvilket gør det svært at tømme lungerne hurtigt for luft.

Sygdomsforløbet er meget individuelt. Nogle er stort set kun plagede af at være forpustede, når de er fysisk aktive. Andre har hyppig eller nærmest konstant åndenød og kan være plagede af hoste med eller uden slim. Man kan også have tendens til hyppige lungebetændelser, fordi der dannes slim i lungerne, som kan være svært at hoste op.

Svært at vide, at man har KOL

KOL udvikler sig over mange år. Typisk går der 25 til 30 år, før man selv begynder at lægge mærke til, at man har lungeproblemer – hvis man i det hele taget opdager det. Ifølge overlæge Anders Løkke Ottesen fra Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital gør dét, at sygdommen udvikler sig så langsomt og over så mange år, at man ofte vænner sig til at have en dårligere lungefunktion og de symptomer, som det medfører. Derfor opdager man ikke, at man rent faktisk har en lungesygdom.

- I Danmark anslås det, at omkring 125.000 har diagnosen KOL, men langt flere har sygdommen uden at vide det. På baggrund af Østerbroundersøgelsen vurderes det, at op mod 430.000 voksne i Danmark har KOL. De fleste får som regel først stillet diagnosen, når de er omkring 50-60 år, fordi de går til lægen meget sent i sygdomsforløbet.

De kommer på et tidspunkt, hvor lungefunktionen typisk er halveret, og lungevævet er blevet ødelagt, Når først lungevævet er ødelagt, er det væsentlig sværere at bedre tilstanden. Så kan vi primært kun tilstræbe, at sygdommen ikke udvikler sig yderligere. Derfor er det vigtigt at få opdaget sygdommen så tidligt som muligt, så vi kan standse sygdomsudviklingen på et tidligt stadie, hvor det ikke begrænser aktivitetsniveauet i nævneværdig grad, siger Anders Løkke Ottesen.

For nylig viste en stor undersøgelse blandt praktiserende læger i Danmark – hvor lægerne prøvede at opspore KOL-sygdommen på et tidligt stadie – at lægerne kun behøvede at måle lungefunktion på fem personer for at finde én person, som havde KOL uden at vide det (uerkendt KOL). De personer, som blev fundet på denne måde, havde overvejende en mild grad af sygdommen.

Rygning som årsag til KOL

Hos omkring 90 procent af dem, der udvikler KOL, skyldes det rygning. Risikoen for at udvikle KOL øges både i takt med, hvor længe man har røget, og hvor meget man har røget. Hvis man eksempelvis starter med at ryge allerede som teenager, er der særlig høj risiko for, at man udvikler KOL, fordi lungerne er nogle af de sidst udviklede organer, og først er helt færdigudviklede omkring 25 års-alderen.

- Omkring 50 procent af alle rygere udvikler før eller siden KOL. Hvis man er ryger eller har været ryger i en årrække, og/eller hvis man har lungesymptomer, bør man derfor få tjekket sin lungefunktion hos lægen, anbefaler Anders Løkke Ottesen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Arbejdsmiljøets betydning

Man har en stærkt øget risiko for at få KOL, hvis man både er ryger og arbejder i et miljø, hvor man udsættes for giftige gasser og dampe, industrirøg, svejserøg og anden luftforurening som for eksempel støv. Typisk kan det være erhverv som asfaltarbejder, tømrer eller landmand. Man antager, at det skyldes, at lungerne ikke renser sig selv så godt, hvis man i forvejen ryger, og at partiklerne fra luftforureningen derfor bliver i lungerne og gør dem irriterede, hvilket på sigt kan skade lungevævet.

Hvis man ikke ryger, men alligevel udsættes for giftige gasser eller støv på sin arbejdsplads, er risikoen for at udvikle KOL mindre, men dog tilstede. Man anbefaler derfor at anvende relevant beskyttelse (f.eks. udsug og åndedrætsværn).

Det afgørende er størrelsen på partiklerne og deres antal, samt hvor længe man har været udsat for dem. Desto mindre partiklerne er, desto mere skadelige er de, fordi de kan passere næse, svælg og de store luftveje, og komme helt ned i lungerne. Typisk er risikoen for KOL betragteligt øget efter mange års arbejde i et meget luftforurenet eller støvet arbejdsmiljø.

Andre årsager

Tidligere kaldte man KOL for rygerlunger, men det har vist sig at være en både stigmatiserende og misvisende betegnelse, fordi man også kan få sygdommen uden at være ryger. Det gælder for cirka 10 procent af alle med KOL. Her er typiske årsager, at man har astma uden at vide det, eller at ens astma er dårligt behandlet. Nogle af dem, der får KOL, får det, fordi de er vokset op under ringe sociale kår i fugtige boliger med dårlig udluftning og/eller med forældre, der udsatte dem for passiv rygning. Når det gælder passiv rygning, afhænger det, ifølge Anders Løkke Ottesen, blandt andet af antallet af timer, man har været eksponeret, rummets størrelse, udluftningen, hvor meget røg/antal af cigaretter, og hvor modtagelig man er for tobaksrøg.

Man regner med, at 2.500 - 3.000 personer i den danske befolkning er genetisk disponerede for KOL, fordi de lider af Alfa-1-antitrypsin mangel. Alfa-1-antitrypsin mangel er en arvelig proteindefekt. Det er nemt og enkelt at måle antitrypsin-niveauet i en blodprøve. Hvis niveauet er tilpas lavt, kan man gå videre med en gentest for at få afklaret, om man har et eller to defekte gener.

- Alfa-1-antitrypsin medvirker til at beskytte lungevævet, så hvis det mangler, kan lungerne gradvis blive ødelagt – men kun hvis man samtidig udsætter dem for skadelige stoffer som tobaksrøg, støv eller lignende, siger Anders Løkke Ottesen.

Førhen var der langt flere mænd end kvinder, der udviklede KOL, fordi der var flere mandlige rygere, og flere mænd end kvinder, der havde lungeskadelige erhverv. Sådan er det ikke længere, for i dag dør flere kvinder end mænd på grund af KOL.

Annonce (læs videre nedenfor)

Ny viden om aldrig-rygere

Forskere fra Københavns Universitet og Herlev Hospital har i et forskningsprojekt undersøgt KOL hos personer, der aldrig har røget tobak. Undersøgelsen viste tegn på, at der blandt dem var flere tilfælde af astma i familien. Man har en formodning om, at uopdaget astma kan spille en rolle – enten alene eller sammen med hyppige infektioner i barnealderen. Endnu ved forskerne dog ikke nok om, hvad der forårsager KOL hos aldrig-rygere, for det kræver yderligere forskning.

Ifølge Anders Løkke Ottesen er det vanskeligt at undersøge, hvorfor man som aldrig-ryger får KOL.

- I dag har vi flest informationer om de mest syge, fordi det kun er dem, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet og får konstateret KOL. Og har man KOL, vil det som regel være rygerne, der har det i svær grad. Aldrig-rygere har typisk KOL i mildere grad, og ofte ved de det derfor ikke selv, siger Anders Løkke Ottesen.

Hvad skal jeg lægge mærke til?

Ofte kan man gå med KOL i mange år uden at lægge mærke til symptomer, blandt andet fordi lungerne har en stor overkapacitet. Det betyder, at man kan undvære en del af lungekapaciteten, før man for alvor mærker det, og selvom man begynder at føle sig forpustet ved fysisk aktivitet, sker det så langsomt og glidende, at man tit ikke opdager det. I stedet tilpasser man sig. Det gør man for eksempel ved at holde op med at tage trappen og i stedet tager elevatoren uden at tænke over, hvorfor man gør det. Eller man stopper med at cykle og kører i stedet i bil. Måske begynder man at holde mange pauser, når man slår græs, eller man kan ikke længere bære varerne hjem fra købmanden.

Hvis man skal opdage en uerkendt KOL, så anbefaler Anders Løkke Ottesen, at man begynder at se på, hvad andre på ens egen alder kan, som man ikke selv kan.

- Mange undskylder deres forpustethed med, at de er blevet ældre og derfor har en dårlig kondition, men sådan behøver det ikke at være. Så stop op og se på andre på samme alder – hvad gør de, som du ikke kan? Læg for eksempel mærke til, om du sakker bagud eller ikke kan føre en samtale, imens du går tur med dine jævnaldrende. Hold også øje med hoste og slim. Mange forklarer hoste og slim med, at de ryger, men det behøver ikke at være den eneste forklaring. Det kan også skyldes, at noget er galt, siger Anders Løkke Ottesen.

Overlægen anbefaler også, at man ikke bare lader stå til, hvis man hoster. Det gælder al slags hoste, både hoste med og uden slim. Typisk hoster de fleste med KOL især om morgenen.

Hvad gør jeg ved mistanke om KOL?

Hvis du på baggrund af ovenstående mistænker, at du kan have KOL, er det en god idé at gå til lægen og få undersøgt din lungefunktion ved en pusteprøve, som varer 10-15 minutter (kaldes også spirometri). Lægen vil eventuelt også tage blodprøver for at udelukke, at vejrtrækningsproblemerne kan skyldes en anden årsag. Som led i udredningen af symptomerne kan det også være nødvendigt med røntgenundersøgelser af lungerne og hjertekardiogram.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis man er ryger, råder Anders Løkke Ottesen til, at man holder op med at ryge. Det vil standse udviklingen af sygdommen, og derfor er det et meget vigtigt skridt at tage. Rygning fører til mange sygdomme – herunder både KOL og lungekræft.

Det anbefales også, at man holder sig fysisk aktiv, enten ved at motionere alene eller ved at deltage på et træningshold i kommunalt regi eller hospitalsregi, hvor træningen er tilpasset den enkeltes sygdom.

- Det er vigtigt at være fysisk aktiv, fordi det forhindrer, at sygdommen bliver værre. Det er dokumenteret, at jo bedre man holder sig i form, desto bedre er prognosen på sigt. Motion gør, at kroppen bedre kan optage ilt, og det får også hjertet til at fungere bedre, så selvom lungefunktionen ikke kan forbedres med motion, så kan man udnytte ilten bedre, og jo stærkere muskler, jo mere ilt kan de binde. Det modvirker også, at man hurtigt bliver udmattet, siger Anders Løkke Ottesen.

Personer med svær grad af KOL kan have det problem, at de ikke har luft til at spise deres mad. For dem kan løsningen være mange små og hyppige måltider. De mest syge får ofte ikke næring nok, og de skal sørge for at få tilstrækkeligt med proteiner i kosten for at bevare deres muskelmasse.

Medicinsk behandling

Har man KOL, er det vigtigt at tage imod tilbud om vaccination mod influenza og eventuelt også mod lungebetændelse, hvis lægen anbefaler det.

Generelt set findes der tre slags langtidsvirkende inhalationsmedicin til daglig behandling af KOL, som man suger ned i lungerne. Der er tale om to typer medicin, som udvider luftvejene. Den ene slags medicin afslapper musklerne i luftvejene – den anden slags forhindrer, at luftvejene trækker sig sammen igen. Behandling med en eller begge slags luftvejsudvidende medicin bevirker, at man nemmere kan tømme lungerne for luft, og at vejrtrækningen derved bliver lettere.

Den tredje type langtidsvirkende inhalationsmedicin er binyrebarkhormon, som modvirker, at slimhinderne i lungerne hæver og danner slim.

Der findes desuden også tabletter, som kan bremse slimproduktionen, hvis man danner meget slim.

Mange med konstateret KOL ved, hvornår de er ved at udvikle en forværring eller en lungebetændelse, så de i samråd med deres læge kan tage det i opløbet med antibiotika. Ofte tages antibiotika sammen med binyrebarkhormon som tablet, der kan dæmpe irritation og hindre slimdannelse.

Nye retningslinjer og forsøgsprojekter

Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at opdatere retningslinjerne for behandling af KOL, der er fra 2007. Det samme gælder Dansk Selskab for Almen Medicin som Dansk Lungemedicinsk Selskab, der også er ved at opdatere deres vejledninger.

- Det er svært at sige noget sikkert endnu, om hvad det munder ud i. Jeg vil dog tro, at man vil være enige om, at der skal være et større fokus på tidligere i sygdomsforløbet at give langtidsvirkende inhalationsmedicin, der kan udvide luftvejene og derved bedre vejrtrækningen – i modsætning til tidligere, hvor tendensen har været i retning af at ordinere medicin, der kun kan lette symptomer et par timer af gangen. Der er kommet mange nye og gode produkter, som kan virke på lang sigt og give bedre livskvalitet, siger Anders Løkke Ottesen.

Overlægen mener også, at der vil komme et større fokus på træning i lokalmiljøet, så man får flere til at dyrke motion. Man forsker desuden i hjemmetræning i hold over internettet med en træner til de patienter, der ikke kan overskue at transportere sig til et træningssted.

Herudover har man forskellige projekter kørende. I Århus har man et projekt med vejrtrækningsteknikker, som kan være hjælpsomme. Man har også et projekt kørende, hvor man arbejder med at lære KOL-patienter at mestre deres vejrtrækningsbesvær ved hjælp af mindfulness.

Fakta

Læs mere om KOL på Lungeforeningens hjemmeside

Som medlem af Lungeforeningen kan man hente redskaber til en bedre hverdag med KOL. Man kan spørge professionelle rådgivere om diagnose, behandling, træning, rettigheder og meget mere.

Kilde: Lungeforeningen

Sidst opdateret: 19.04.2016