Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Vitaminer

Molybdæn

Molybdæn et grundstof, det vil sige et enkelt atom. Optagelsen af molybdæn fra kosten er god og effektiv og mere end 80 procent optages fra tyndtarmen.

Opdateret: 12. Juni 2019

Hvad er molybdæn?

Hvor vitaminer er molekyler, sammensat at et større eller mindre antal atomer forbundet med hinanden, er molybdæn et grundstof (nr. 42 i det periodiske system), det vil sige et enkelt atom. Da det kun er nødvendigt at få tilført i små mængder med kosten, betegnes det som et sporstof, og denne gruppe udgør sammen med vitaminerne og mineraler mikronæringsstoffer.

Molybdæn indgår i flere enzymer. Optagelsen af molybdæn fra kosten er god og effektiv og cirka mere end 80 procent optages fra tyndtarmen. Kroppens indhold af molybdæn reguleres via nyrerne og udskilles med urinen.

Hvad bruger kroppen molybdæn til?

Molybdæn er indbygget i en række enzymer (metalloenzymer), som er vigtige i svovl- og urinsyrestofskiftet. Det indgår også i B12-vitamin.

Det er muligt, at molybdæn kan medvirke til at nedsætte risikoen for huller i tænderne.

Hvor findes molybdæn i kosten?

Molybdæn findes i bælgfrugter, nødder, æg, mælke- og kornprodukter.

Indholdet varierer betydeligt med blandt andet jordbundens indhold og dermed landbrugsafgrødernes indhold af molybdæn. Indholdet i drikkevand er yderst ringe. Der er tilsat molybdæn til mange vitamin og mineraltabletter.

Hvor meget molybdæn har man behov for?

Behovet for molybdæn er ikke fuldstændigt kendt, men det menes at ligge på omkring 75 mikrogram per dag. På grund af usikkerheden er anbefalingerne dog noget højere, 75 til 250 mikrogram per dag til voksne, hvilket svarer til indtagelsen i en dansk gennemsnitskost. Vi kender ikke til, hvor meget molybdæn vi indtager fra kosten, men det formodes, at de fleste får tilstrækkeligt blandt andet gennem mælke- og kornprodukter. Det skønnes, at man får mellem 100 til 150 mikrogram per dag.

Hvad er symptomerne på molybdænmangel?

Molybdænmangel er muligvis set i enkelte tilfælde ved langvarig kunstig ernæring, hvor symptomerne viser sig som bevidsthedsforstyrrelser.

Molybdænmangel forekommer også ved en meget sjælden stofskiftesygdom, hvor man mangler den komponent, der bygger molybdæn ind i metalloenzymerne. Personer med denne sygdom bliver mentalt retarderede.

Hvad er symptomerne på overdosering af molybdæn?

Man har ingen sikre øvre grænser for indtagelsen af molybdæn, men et råd eller ekspertpanel, der kaldes det videnskabelige råd for kost (The Scientific Committee on Food (SCF), har sat en grænse, der hedder 600 mikrogram per dag for voksne. For meget molybdæn kan forårsage kobbermangel og blodmangel. Det kan give urin-syregigt-lignende symptomer.

Det er dog stort set umuligt at blive overdoseret gennem kosten.

For høj indtagelse af molybdæn kan nedsætte optagelsen af kobber, og molybdæn-forgiftning er stort set identisk med kobbermangel.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons