Menstruation

Hvad er menstruation?

Menstruation er blødninger fra livmoderen. Blødningerne passerer ud gennem skeden (vagina) og er en del af den kvindelige forplantningscyklus. Cyklus betyder cirkel og henviser til, at det samme hormon-mønster gentages hver måned.

Alle kvinder får normalt blødninger, når de kommer i puberteten og bliver kønsmodne.

Hvorfor får kvinder menstruation?

Kvinders indvendige kønsorganer består af to æggestokke med tilhørende æggeledere, livmoderen og skeden. Æggestokkene indeholder anlæg til æg, som kvinden fødes med. Når æggestokken bliver påvirket af hormonerne follikelstimulerende hormon (FSH), østrogen og luteiniserende hormon (LH), udvikles ægget og modnes.

Et nøje samspil mellem hormonelle faktorer i æggestokkene og centralnervesystemet regulerer æggets frigørelse. Når ægget er modnet, transporteres det gennem æggelederen ned i livmoderen. Livmoderens slimhinde er gjort parat til at tage imod ægget gennem påvirkning af de nævnte hormoner og et nyt hormon, progesteron, der begynder at bliver udskilt efter ægløsningen.

• Hvis ægget er blevet befrugtet, kan det sætte sig fast i livmoderen.

• Hvis ægget ikke er befrugtet, sker der et fald i hormonerne progesteron og østrogen, slimhinden inde i livmoderen afstødes, og menstruationen begynder.

Menstruationsblodet indeholder altså den afstødte slimhinde fra livmoderen og lidt frisk blod fra nogle overfladiske blødninger i livmoderen. Mængden af blod per månedlig blødning er mindre end en deciliter. Man plejer at sætte grænsen for normal menstruation til omkring 0,8 deciliter. Hele kvindens cyklus varer omkring 28 dage, og så begynder den forfra igen, så længe kvinden ikke bliver gravid.

Hvor lang er en normal menstruationscyklus?

Længden af menstruationscyklus aftager med alderen og er mest stabil omkring 30-årsalderen, hvor den er ca. 28 dage, regnet fra første blødningsdag i en menstruation til dagen før næste menstruations første blødningsdag. Hos 20-årige er den oftest 30 dage, hos 40-årige omkring 26 dage. Der kan dog være stor variation også for den enkelte kvinde, så en normal menstruationscyklus kan vare mellem 21 og 35 dage, med blødning mellem to og fem dage. Hos op til en ud af fem kvinder vil der i løbet af et år være blødning udenfor dette mønster, uden det behøver at være udtryk for sygdom

Hvornår begynder menstruationerne?

• Piger begynder i dag at menstruere i alderen 10- 15 år, med en gennemsnitsalder på omkring 13 år.

• Kvinder menstruerer, til de er mellem 45 og 55 år gamle, og herefter begynder overgangsalderen (menopausen).

• Alt i alt menstruerer en kvinde omkring 500 gange i løbet af sit liv.

Hvordan føles ægløsning?

Nogle kvinder kan mærke, når de får ægløsning.

• De mærker en svag smerte i underlivet. På fagsprog kaldes det 'mittelschmertz', altså smerten midt i perioden.

• Der er også nogle kvinder, der får en lille pletblødning midt i perioden.

Hvis man ikke kan mærke sin ægløsning, kan man måle sin temperatur. Temperaturen stiger nemlig 0,5 grader, når man har haft sin ægløsning. Det gør den på grund af hormonet progesteron.

• Hvis man vil måle sin temperatur, er det vigtigt at måle den fra slutningen af menstruationen. Man skal måle den hver morgen, inden man står ud af sengen, med samme målemetode, for at målingerne kan sammenlignes.

• Når man ser temperaturen stige, ved man, at man har haft sin ægløsning. Det sker cirka otte til ti dage efter menstruationen.

Hvis man lægger mærke til udflåddet fra skeden, kan man også se, at det midt i cyklusen bliver slimagtigt og ser ud, som om der er lange klare tråde i det. Det er igen på grund af hormonpåvirkning, og det kan også fortælle én, at man har ægløsning.

Hvad påvirker menstruationen?

Menstruation er en meget kompliceret proces, hvor mange hormoner, kvindens organer og nervesystem arbejder sammen.

Det er først og fremmest hormonerne, der indvirker på menstruationen. Hvis hormonerne svinger lidt, svinger cyklusen også. Hvis man har meget uregelmæssige menstruationer, kan man få sin læge til at måle hormonerne i blodet, for at undersøge, om de er ude af balance.

Vægten påvirker også hormonbalancen og dermed menstruationen.

• Undervægt kan sætte hormonerne i stå og få menstruationen til at ophøre. Så god ernæring spiller en vigtig rolle.

• I de nyeste undersøgelser har man også fundet ud af, at kvinder, der er meget overvægtige, også får forstyrrelser i deres hormoner. For eksempel er det vanskeligere for dem at blive gravide, end det er for kvinder med normalvægt.

  Stress kan påvirke hormonerne og dermed menstruationen. Mange kvinder har oplevet, at hvis de er meget påvirkede humørmæssigt af et eller andet, kan det have indflydelse på menstruationen, som kan udeblive. Det samme gør sig gældende, hvis en kvinde er bange for at være gravid og går og venter på menstruationen, som så kan blive forsinket.

At være i god form og dyrke regelmæssig motion har en god indflydelse på menstruationen. Det er ofte med til at holde den regelmæssig og gøre den mindre smertefuld. Hvis man derimod dyrker overdrevet meget motion og overanstrenger legemet, kan det undertrykke hormonerne så meget, at menstruationen udebliver.

Hvilket ubehag eller smerter kan optræde under menstruationen?

Det er meget forskelligt, om kvinder får ubehag af menstruationen. Nogle mærker kun lidt til det, mens andre er plaget af smerter , der i visse tilfælde kan være begrænsende for kvindens aktiviteter.

Symptomerne kan være:

• krampeagtige sammentrækninger i underlivet

• følelser af oppustethed

• humørsvingninger

• smerter i underlivet

• smerter i lænden

• kvalme og undertiden opkastninger

• diarré

• svedeture

• træthed og tab af energi

Hvorfor får nogle kvinder ubehag og smerter ved menstruationen?

Man har ikke fundet en entydig forklaring på menstruationssmerterne, men der er flere teorier:

• Sammentrækninger af livmodervæggen bliver forårsaget af hormonet prostaglandin.

• Smerterne forårsages af den udvidelse, der sker af livmoderhalsen, når blodet og vævsresterne løber ud af livmoderen.

• Smerterne kan være forårsaget af en tidligere infektion (betændelse) af livmoderen eller godartede knuder i livmodervæggen.

• Hos op til 10 % af fertile kvinder skyldes menstruationssmerterne sygdommen endometriose .

Man ved, at ubehaget i nogle tilfælde er arveligt.

Hvad kan man selv gøre?

Der er eksisterer mange gode råd omkring menstruationsubehag, hvoraf nogle er mere eller mindre godt videnskabeligt bevist. Følgende kan måske lette ubehag ved menstruation:

• Lade være med at drikke koffeinholdige drikke, for eksempel kaffe, te, cola og kakao, mens man har menstruation

• Undgå stress. Slappe af og for eksempel få sin partner eller ven til at give sig massage.

• Dyrke let motion.

• Varme på underlivet eller lænden.

• Holde sig varm. Drikke noget varmt.

• Dyrke sex. Orgasmer kan hjælpe på menstruationssmerter og også på nogen former for hovedpine.

• Brug eventuelt smertestillende medicin . Tal med lægen om, hvad der kan bruges.

  Læs mere om menstruationssmerter her