Tobakkens nydelse - kroppens fortrydelse
Når vi ryger, er det ikke, fordi vi bevidst ønsker at skade os selv, men for at få nikotin. Nikotinen er det, som så overbevisende har spredt tobaksnydelsen over hele verden. Det har nogle gode egenskaber: let opkvikkende uden at være sløvende. Og så bliver man afhængig af det. Derfor bliver man ved med at ryge. Desværre får man også en hel masse andre stoffer med i købet. Og en del af dem er skadelige.
Nogle virkninger mærker man ikke så meget til. Passiv rygning går kun ud over de andre som en fordoblet risiko for at udvikle allergi og astma hos børnene.
Udseendet påvirkes faktisk ret meget. Kosmetologer kalder det rygerhud. Man ser det ikke selv, da røgens alvorligere skadesvirkninger på kroppen udvikler sig langsomt og over mange år. Ikke desto mindre, sænker rygning menneskers levealder med gennemsnitligt 7 1/2 år.
Hver anden-tredje ryger dør af en sygdom, som direkte skyldes tobakken. Det er især lungekræft, blodprop i hjernen og hjertet samt rygerlunger, som er de store rygersygdomme.
Enkelte har muligvis en gavnlig virkning af nikotinen. Det drejer sig om personer med forskellige psykiske lidelser, såsom skizofreni og maniodepressiv sygdom. Sandsynligvis virker nikotinen som erstatning for neurotransmittere og mindsker herved symptomerne lidt.
Tobak er slet ikke noget nyt
Tobaksplantens behagelige egenskaber har været kendt i århundrede før, Columbus bragte planten med sig tilbage fra Sydamerika for mere end 500 år siden
Ligesom kaffe var tobak et nyt og dyrt fænomen, som spredte sig hurtigt blandt de velstillede. Man mente, det havde medicinske egenskaber, og det blev brugt som mirakelkur mod masser af lidelser. Med tiden blev det alle mands eje, og efterhånden gik tobakken over til at være et rent nydelsesmiddel.
Hvem ryger?
Andelen af rygere stiger, jo nærmere man kommer byområder. Der er også en klar sammenhæng mellem rygning og uddannelsesniveau. Den højeste rygerprocent og den højeste procent af storrygere findes blandt ufaglærte. Den laveste procentandel findes blandt højere funktionærer. Det er altså den mindst informationsbevidste og socialt hårdest belastede del af befolkningen, der ryger mest.
Hvordan virker nikotin?
Det er slet ikke så underligt, at tobakken er så populær i vores samfund, for de umiddelbart gode virkninger af nikotinen passer godt ind i vores livsstil.
Nikotin virker ved at påvirke hjernen direkte. Det tager 10 sekunder fra første indhalering til nikotinen når hjernecellerne. Man bliver let opkvikket og kan lettere koncentrere sig. Samtidigt er det let beroligende
Koffein som i te og kaffe er opkvikkende, men man bliver samtidig let rastløs af det. Mange personer kender den dirrende fornemmelse man får af at drikke for meget kaffe. Stoffer, som virker let beroligende, er som regel også let sløvende.
Det er ikke så sært, at folk siger, at de har brug for en smøg, når de stresser rundt og føler sig pressede. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at de socialt mest belastede dele af befolkningen ryger mest og har sværest ved at holde op.
Nikotin er kraftigt afhængighedsskabende, både psykisk og fysisk. Det bindes så stærkt til hjernens nikotin-modtagere ( receptorer ), at det på nogle måder kan sidestilles med narkotika.
Desuden virker nikotinen også på vores hjerte-karsystem. Nikotin øger frigivelsen af de såkaldte kaletkolaminer blandt andet adrenalin. Det bevirker:
De små blodkar trækker sig lidt sammen.
Hjertets slagfrekvens sættes lidt op.
Øget blodtrykket.
Ændret fedtsammensætningen i blodet.
Mavesyreproduktionen øges.
Hvad indeholder den almindelige cigaret?
Tobak indeholder mere end 3800 forskellige kemiske stoffer, men kun en mindre del er undersøgt i detaljer. En del af dem, cirka de 400, har egentligt sundhedsskadelige virkninger. Røgen består af en blanding af mange meget små partikler og forskellige gasser, aerosoler.
Nikotinen: Skaber afhængighed, trækker blodkarrene sammen og påvirker hjernen.
Kulilte og cyanbrinte: Mindre binding af ilt i blodet. Derfor ryger topsportsfolk ikke.
Tjære: Binder en række af de kræftfremkaldende stoffer.
Opløsningsmidler: Blandt andet formaldehyd. Det har en stærkt lokalirriterende og allergifremkaldende effekt. direkte nedbrydende effekt på lungevævet. Det er måske noget af baggrunden for udvikling af kronisk bronkitis.
Allergifremkaldende stoffer: For eksempel formaldehyd og hyrazin. Risikoen for at udvikle allergi eller astma øges til det dobbelte, også ved passiv rygning.
Kræftfremkaldende stoffer: Blandt andet tjærestoffer, benzen, hydrazin, nitrosaminer, aromatiske aminer og benzpyren. Der er også nitrøse gasser, de er i sig selv farlige. Man mener, at de omdannes til nitrit og nitrat i lungerne
Nogle stoffer dannes først ved selve forbrændingen. Forbrændingstemperaturen afhænger af, om man suger eller ej. Derfor er der forskel på tobaksrøgens indhold af stoffer
Rygnings påvirkning af den samlede livslængde
Der er blevet lavet meget store undersøgelser, som uden tvivl slår fast, at rygning nedsætter den samlede livslængde med adskillige år.
I British Doctors Study fulgte man således 40.000 læger gennem 40 år. Her kunne man beregne, at livslængden blandt rygerne blev mindsket med gennemsnitligt syv et halvt år.
Selv hvis du er oppe i årene, før du kvitter tobakken, forlænger du dit liv. En 50-årig, som stopper med tobakken, fordobler sine chancer for at overleve mere end 15 år i forhold til den, der forsætter.
Der er blevet talt om den manglende stigning i danskernes levealder, som står i kraftig modsætning til de andre vestlige lande. Det kan man især forklare ved danskernes store forbrug af tobak og alkohol
Hvad er passiv rygning?
Passiv rygning er, når man ikke selv ryger, men indånder røgen fra andre menneskers rygning.
Rigtig mange mennesker føler sig generet, når de udsættes for andres røg. Det øger også risikoen for forskellige sygdomme, om end det er en mindre stigning i forhold til dem, der ikke udsættes for passiv rygning. Rygning på arbejdspladsen betragtes nu som et arbejdsmiljø-problem og dækkes også af den danske arbejdsmiljølov.
Værst er det for børnene. Der er ingen love til at beskytte dem, kun forældrenes omtanke. Børn af rygere har generelt flere sygedage og flere problemer med for eksempel allergier og astma end børn af ikke rygere.
Læs mere om passiv rygning.
Hvordan påvirker rygning mit og mine nærmestes helbred?
Rygning og dit velvære: Det almindelige velvære som konditionen, smagssansen og lugtesansen påvirkes. Træthed, utilpashed og især hovedpine kan godt hænge sammen med rygning.
Rygning har også nogle konsekvenser for dit udseende. Rygere får en fortykket og grovere hud, såkaldt rygerhud. Se hvorfor på siden Rygerhud og dårlig ånde.
Det kan give flere sure opstød og yderligere bidrage til udviklingen af mavesår .
Rygere har i gennemsnit 25 procent flere sygedage end ikke-rygere.
Der er også øget forekomst af rygere blandt par, som undersøges for ufrivillig barnløshed.
Rygning og røgrelaterede sygdomme: Rygning er den største og vigtigste sygdomsfremkaldende faktor i den vestlige verden, som man kan gøre noget ved. Sygdommene rammer også ikke rygere, men i langt mindre grad.
De vigtigste røgfremkaldte dødelige sygdomme er :
Lungekræft 90 procent af lungekræft-tilfældene er direkte forbundet til rygning
Rygerlunger (kronisk bronkitis, emfysem og KOL) her skyldes 85 procent rygning
-
Blodprop i hjertets kranspulsårer - cirka 30 procent er direkte på grund af tobak.
Rygning som risiko-faktor: Der er en række tilstande, hvor rygning er en alvorlig risikofaktor:
Blodets størkningssystemer ændres. Det giver øget risiko for blodpropper.
-
Knogleskørhed
Børnene rammes også: Børn, som dagligt udsættes for passiv rygning har en fordoblet risiko for at udvikle astma og astmatisk bronkitis. Forekomsten af infektionssygdomme som mellemørebetændelse, halsbetændelse og lungebetændelse er dobbelt så høj hos børn fra rygerhjem.
De har også en øget risiko for at udvikle overfølsomheds-sygdomme over for forskellige allergener, sygdomme som er i kraftig stigning i den vestlige verden.
Læs her om graviditet og rygning om rygningens konsekvenser for det ufødte barn.
Du kan altid gøre noget
Det er mængden af skadelige stoffer, som afgør risikoen. Jo mere røg, des mere skade. Derfor er det også godt, blot at sænke forbruget.
Kroppen har en helt fantastisk evne til at reparere og helbrede sig selv.
Kosmetologen kan allerede efter fem røgfri måneder se en opklaring af hudens grove slidte karakter. Stopper man med at ryge, inden man bliver 35, vil ens lunger faktisk kunne rense sig selv en hel del. Efter 10 røgfri år har man den samme risiko for lungekræft, kronisk bronkitis og blodprop i hjertet som andre røgfri mennesker.
Har du først fået rygerlunger, kan du ikke helbrede det, men du kan bedre din livskvalitet betydeligt. Rygestop medfører, at det øgede tab af lungefunktion bremses. Det er der ingen medicin, som kan gøre.
Det er aldrig for sent at stoppe .