Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Hvad kan jeg behandle neglesvamp med?

Der er en zoneterapeut der har sagt til mig, at jeg har neglesvamp på mine tånegle. Hvad er den mest effektive måde at behandle det med? Tea tree oil lugter grimt når man skal på arbejde.

Svar:

Kære spørger.

Som jeg forstår din henvendelse, vil du gerne vide, hvilken behandling der er mest effektiv til at behandle neglesvamp, og om tea tree oil kan anvendes til at behandle neglesvamp.

Inden du går i gang med en behandling, er det vigtigt for mig at understrege, at diagnosen neglesvamp ikke kan stilles med det blotte øje – hverken af læger, fodterapeuter eller andre personer, som hyppigt ser forandrede tånegle. For at få afklaret, om du har neglesvamp, vil jeg derfor anbefale dig, at du via din egen læge eller via en hudlæge får foretaget et svampeskrab, hvor lidt materiale fra neglens forandrede område skrabes af og undersøges i laboratoriet.

Hvis undersøgelsen bekræfter, at du har neglesvamp, er der forskellige behandlingsmuligheder.

Svamp i tånegle behandles som hovedregel med en tabletbehandling, hvor flere forskellige præparater er effektive, bl.a. terbinafin, itraconazol og fluconazol. Efter sådanne tabletbehandlinger opnår de fleste patienter en bedring af deres neglesvamp, men ikke alle bliver helbredte. Nyere undersøgelser tyder på, at man kan opnå en større helbredelse ved at kombinere tabletbehandling med en neglelak, der også indeholder et svampedræbende middel.

Hvilken behandling, der for dig er den bedste, afhænger bl.a. af hvilken type svamp, der påvises ved svampeundersøgelsen, idet forskellige svampe har varierende følsomhed for de tilgængelige tabletbehandlinger. Så her er det altså igen vigtigt, at du får lavet et svampeskrab. Jeg kan derfor ikke give dig et entydigt svar på, hvilken behandling der for dig er den mest effektive, men resultatet af svampeundersøgelsen vil kunne afklare dette nærmere.

Angående tea tree oil kan jeg ikke anbefale dette til behandling af neglesvamp, da lokale svampedræbende midler som den eneste behandling oftest ikke er tilstrækkeligt effektive, bl.a. fordi de ikke trænger langt nok ned i neglen til at kunne kurere svampen. Tea tree oil nævnes da heller ikke som en behandlingsmulighed i nyligt offentliggjorte internationale retningslinjer for hvordan neglesvamp behandles bedst muligt. Desuden er det kendt, at tea tree oil er et kraftigt allergen, som kan medføre eksem. Da du nævner, at du har eksem, bør du nok være ekstra forsigtig. På denne baggrund kan jeg derfor ikke anbefale, at neglesvamp behandles med tea tree oil.

Med venlig hilsen

Merete Hædersdal

Læge


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.