Svar:
Når man skal afgøre om en person kan være nyredonor, skal man dels bestemme om nyren "passer" til den mulige recipient (modtager), dels skal man undersøge om den mulige donor kan undvære en nyre.
Måden man undersøger på om nyren passer til modtageren er ved en blodprøve. Man undersøger bl.a. blodtypen og foretager en såkaldt vævstypebestemmelse. Disse typer skal være forenelige med modtagerens blod - og væsvtyper.
For at vurdere om en mulig donor kan undvære den ene nyre, laver man bl.a. en nyrefunktionsundersøgelse - en såkaldt renografi - hvor man kan se om begge nyrer fungerer normalt.
Som mulig donor skal man overveje flere ting. Dels skal man tage risikoen ved selve operationen i betragtning, og dels skal man overveje risikoen på længere sigt ved kun at have én nyre.
Selve operationen - en nefrektomi - er et større indgreb. Man kan forvente en længere
(ca. 3-4 mdr.) rekonvalscens med træthed, forbigående vægttab og gener fra såret. Der er selvfølgelig også en risiko for egentlige komplikationer ved operationen. Der vil altid være en - om end lille - risiko ved en bedøvelse, og der kan komme blødnings - og infektionsproblemer i forbindelse med indgrebet. En mere detaljeret gennemgang af disse bør du få ved de specialister, der eventuelt skal udføre operationen.
På længere sigt kan man leve et helt normalt liv med kun én nyre. Man er selvfølgelig sårbar i den forstand, at man ikke længere har en nyre i reserve, såfremt man får en sygdom i den tilbageværende nyre.
Det er vores holdning, at en donor ikke må være i tvivl. Det er kun donoren selv, der på baggrund af en grundig information - kan afgøre om det vil være det rigtige for dem at give en nyre væk.
Betina Nørby, Læge, PhD-stipendiat.