Brevkasse

Spørgsmål   Mave og tarm

Spørgsmål: Skader sødemidler fosteret, når man er gravid?

Kære NetDoktor,

Jeg har et enkelt spørgsmål. Jeg prøver at blive gravid og følger i øjeblikket vægtkonsulenternes kur. Der har jeg hørt noget om, at man ikke må få kunstige sødemidler, når man er gravid. Derfor ville jeg høre, om det kan skade barnet, hvis man spiser eller drikker noget, som indeholder kunstige sødemidler?

Med venlig hilsen C

Svar:

Kære C,

Der er ingen problemer med at følge vægtkonsulenternes kur, selvom du er gravid, men du skal være opmærksom på, at det er nødvendigt, at du tager 5-6 kg på under graviditeten, og at du tager kosttilskud med ekstra jern og folinsyre. Det sidste kan du klare ved at spise et af de vitamin-mineraltabletter, som er beregnet til gravide. Du kan også spise lidt fiskeolie. De kunstige sødemidler er der ingen problemer med, bortset fra at du ikke skal overdrive: Sluk din tørst i vand!

Med venlig hilsen

Arne Astrup

Læge og ernæringsekspert


Besvarede spørgsmål under chat

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.