1. Hvad er livmoderhalskræft?
Livmoderhalsen er den nederste del af livmoderen, som forbinder skeden med livmoderhulen. Kræft i livmoderhalsen udvikler sig oftest i overgangszonen mellem den indre del af livmoderhalsen, som vender mod livmoderen, og den ydre del, som vender mod skeden.
2. Hvor mange rammes af livmoderhalskræft?
Årligt rammes cirka 375 danske kvinder af livmoderhalskræft, og cirka 100 dør af sygdommen. Modsat mange andre kræftformer rammer livmoderhalskræft også yngre kvinder: Omkring 45% af livmoderhalskræftpatienter er yngre end 50 år på diagnosetidspunktet. Hyppigheden af livmoderhalskræft er faldet markant gennem de seneste 45 år, blandt andet på grund af de forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft (screening), som blev gradvist indført fra 1960erne. Alligevel har Danmark stadig en højere forekomst og dødelighed af sygdommen end mange andre vesteuropæiske lande.
3. Hvorfor får kvinder livmoderhalskræft?
Den vigtigste årsag til livmoderhalskræft er infektion med HPV (humant papillomavirus), som overføres ved seksuel kontakt.
4. Hvad er HPV?
HPV (human papillomavirus) er en stor gruppe af mere end 100 forskellige virustyper. Cirka 40 af HPV typerne kan angribe livmoderhalsens slimhinde, så der opstår en virusinfektion. Heraf kan cirka 13 HPV typer medføre celleforandringer, der med tiden kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Det er især HPV16 og HPV18, der er årsag til svære celleforandringer og udvikling af livmoderhalskræft.
HPV smitter seksuelt, og størstedelen af alle voksne bliver smittet på et tidspunkt i deres liv. Hos langt de fleste forsvinder virusinfektionen af sig selv inden for 1–2 år, fordi kroppens eget immunforsvar bekæmper virussen. Hos nogle få bliver infektionen imidlertid kronisk, og disse kvinder risikerer at udvikle celleforandringer – og senere kræft – i det område, hvor infektionen sidder.
5. Hvad kan man gøre for at forebygge livmoderhalskræft?
Da livmoderhalskræft er forårsaget af HPV infektion, kan man forebygge sygdommen ved at blive vaccineret mod HPV. På nuværende tidspunkt er tre forskellige HPV vacciner tilgængelige i Danmark. Alle tre vacciner beskytter mod HPV16 og HPV18, som tilsammen forårsager 70 procent af alle livmoderhalskræfttilfælde og mere end 50 procent af de sværeste celleforandringer på livmoderhalsen.
Den vaccine, der pt. bliver brugt i børnevaccinationsprogrammet (jan. 2019) beskytter mod syv HPV typer (16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58), som er ansvarlig for op mod 90 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Desuden beskytter vaccinen mod to typer af HPV (6 og 11) som er ansvarlig for op mod 90% af kondylomer.
Man kan også nedsætte sin risiko for livmoderhalskræft ved at tage imod tilbuddet om forebyggende undersøgelse (såkaldt screening). Formålet med screening er at opdage og behandle celleforandringer, før de udvikler sig til livmoderhalskræft. Da celleforandringer ikke giver symptomer, kan man ikke mærke, om man har dem. Derfor er det vigtigt at følge screeningsprogrammet for at opdage eventuelle celleforandringer i et tidligt stadie.
Screening tilbydes hvert tredje år til kvinder i alderen 23–49 år, og hvert femte år til kvinder i alderen 50–64 år.
Screeningen foregår hos den praktiserende læge, som tager en celleprøve fra livmoderhalsen (også kaldet “et smear”). Bagefter undersøges celleprøven i et mikroskop for at se, om der er celleforandringer, som kan være tegn på livmoderhalskræft.
Ved mistanke om celleforandringer vil man som udgangspunkt blive henvist til en nærmere undersøgelse af livmoderhalsen med et særligt forstørrelsesglas (kolposkop). Her vil der ofte blive taget vævsprøver (biopsier) fra livmoderhalsen.
Hvis vævsprøven viser, at der er svære celleforandringer, vil man som regel blive tilbudt en såkaldt kegleoperation, hvor man fjerner de abnorme celler. Hvert år gennemgår mere end 5.000 danske kvinder denne operation.
Det er vigtigt at deltage i screeningsprogrammet, selvom man er vaccineret mod HPV, da vaccinerne ikke beskytter mod alle de HPV typer, som kan give kræft.
6. Hvordan behandler man celleforandringer og livmoderhalskræft?
Svære celleforandringer på livmoderhalsen behandles med kegleoperation (såkaldt keglesnit eller konisation). Celleforandringer er ikke kræft, men kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke behandles. Ved kegleoperationen fjernes et kegleformet stykke af livmoderhalsen, inklusive det væv som indeholder celleforandringer. I de fleste tilfælde foretages operationen i lokalbedøvelse og kræver ikke indlæggelse.
Efter et keglesnit kan du stadig blive gravid, og operationen påvirker ikke seksuallivet. Efter et keglesnit har du dog en let øget risiko for at føde for tidligt, især hvis du har fået indgrebet flere gange, eller der er udtaget en stor vævskegle. Efter operationen vil du blive tilbudt kontrol efter seks måneder (og eventuelt flere gange) for at sikre, at celleforandringerne ikke er kommet tilbage.
Hvis celleforandringerne har udviklet sig til kræft, afhænger behandlingen af, hvor udbredt kræften er: Hvis kræften er begrænset til livmoderhalsen (stadium 1), vil du som regel blive tilbudt behandling med en operation. Som oftest består operationen i, at livmoderen fjernes (såkaldt hysterektomi). Hvis du har ønske om at få børn, kan der i visse tilfælde foretages en såkaldt fertilitetsbevarende operation, hvor kun livmoderhalsen og den øverste del af skeden fjernes (trachelektomi). I nogle tilfælde vil du blive anbefalet at få strålebehandling eller kemoterapi efter operationen.
Hvis kræften har spredt sig ud over livmoderhalsen, for eksempel til skeden, bækkenvæggen eller de omkringliggende organer (stadium 2–4), vil behandlingen som regel være stråle- og kemoterapi.
7. Kan man blive vaccineret mod livmoderhalskræft?
Ja, man kan blive vaccineret mod HPV, som er årsag til livmoderhalskræft.
HPV vaccination har siden 2009 været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Den vaccine, der bliver brugt i børnevaccinationsprogrammet pt. (jan 2019), er Gardasil9, der beskytter mod i alt ni HPV typer. Denne vaccine vil kunne forebygge ca. 90% af alle livmoderhalskræfttilfælde.
Vaccination med de nuværende vacciner giver således ikke fuld beskyttelse mod livmoderhalskræft, men nedsætter risikoen væsentligt, og derfor skal man fortsat deltage i de forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft (screening).
8. Hvilken effekt har en vaccine mod livmoderhalskræft?
HPV vaccinerne giver ikke fuld beskyttelse mod livmoderhalskræft, men de nedsætter risikoen væsentligt.
De store undersøgelser, som blev gennemført før godkendelse af vaccinerne, viste at de var meget effektive til at forebygge svære celleforandringer på livmoderhalsen. Blandt kvinder, som ikke var smittet med HPV 16/18 på vaccinationstidspunktet, var der tæt på 100 procent effekt mod svære celleforandringer forårsaget af disse HPV typer. Herudover havde vaccinen også god effekt mod kønsvorter og celleforandringer på skamlæberne og i skeden. Effekten var mindre hos de kvinder, der på vaccinationstidspunktet allerede var smittet med én eller flere af de HPV typer, vaccinen indeholder.
9. Hvordan bliver man vaccineret?
Alle piger bliver tilbudt gratis vaccination mod HPV, når de er 12 år, som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Den HPV-vaccine, som anvendes i børnevaccinationsprogrammet i øjeblikket hedder Gardasil9®, og den beskytter mod syv typer HPV (16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58), som er ansvarlig for op mod 90 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Desuden beskytter vaccinen mod 2 typer af HPV (6 og 11) som er ansvarlig for op mod 90% af kondylomer.
Piger, der er under 15 år ved første vaccination:
To doser Gardasil®9 inden for 13 måneder. Der skal minimum gå fem måneder mellem de to vaccinationer. Hvis intervallet ikke overholdes skal man have en tredje dosis.
Piger der er 15 år og derover ved første vaccination:
Tre doser hvor minimumsintervallet mellem første og anden vaccine er én måned og mellem anden og tredje vaccine tre måneder. Alle tre vacciner skal så vidt muligt gives inden for ét år. Hvis der går længere tid, skal man have næste vaccine hurtigst muligt.
10. Hvem kan vaccineres?
HPV vaccinerne har størst effekt, hvis de gives før det første samleje. Det skyldes, at vaccinernes formål er forebygge en seksuelt overført infektion. Hvis man allerede har haft sex, er det dog ikke for sent at blive vaccineret, da det ikke er sikkert, at man er blevet smittet med HPV. Hvis man ikke har været udsat for alle de HPV typer, vaccinen indeholder, vil man stadig opnå beskyttelse mod den/de typer, man ikke har haft. Det ser også ud til, at kvinder der har været smittet med HPV16 eller HPV18, men som har bekæmpet infektionen selv, vil have nogen beskyttelse mod en ny infektion i fremtiden.
Siden d. 1. januar 2009 er HPV vaccination blevet tilbudt gratis til alle piger i 12-årsalderen som del af det danske børnevaccinationsprogram. Piger og kvinder uden for disse aldersgrupper kan også blive vaccineret, men de skal selv betale for det.
HPV vaccination virker også hos drenge/mænd. Hos mænd kan vaccination forebygge kræft i endetarmsåbningen, penis, visse former for kræft i mundhule og svælg samt kønsvorter. HPV vaccination af drenge anbefales bl.a. i Australien og USA. I Danmark er HPV vaccination af drenge ikke inkluderet i børnevaccinationsprogrammet, og vaccination er således for egen regning.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om kræft i livmoderhalsen, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.
Der findes en patientforening for kvinder med kræft i underlivet (KIU)
Besøg også Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS , som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.