Alkoholmisbrug

Hvad er alkoholmisbrug?

Alkoholmisbrug er et af vor tids største samfundsproblemer. Et forsigtigt skøn er, at 140.000 mennesker er afhængige af alkohol her i landet, og over 800.000 har et storforbrug af alkohol, hvilket betyder, at de drikker over Sundhedsstyrelsens anbefaling af et maksimalt forbrug. Med den lette adgang vi har til alkohol, er det nemt at komme til at drikke for meget, og endda ende med at blive afhængig af alkohol .

Der findes ikke nogen klar grænse for, hvornår et forbrug af alkohol har ændret sig til at blive et misbrug.

Hvis man holder sig under 10 genstande om ugen, og hvis man ikke drikker 4 genstande eller mere ved samme lejlighed, udgør alkohol ikke nogen større sundhedsrisiko.

Er alkoholforbruget større, bør man holde nøje øje med det og også forsøge at skære det ned.

Hvem har et alkoholmisbrug?

Mange tror fejlagtigt, at det kun er ’manden på bænken’, der har et alkoholmisbrug. Det er helt forkert.Man kan tale om et misbrug af alkohol – eller et alkoholproblem - når alkoholindtagelsen er til skade for en selv eller omgivelserne.

Grader af alkoholmisbrug

Alkoholproblemer kan have forskellige grader, og man kan tale om en alkoholafhængighed, når man lever op til de diagnostiske kriterier for afhængighed. Man har således en alkoholafhængighed, hvis man opfylder tre eller flere af nedenstående kriterier i mindst én måned eller gentagne gange indenfor det seneste år:

• Man oplever trang til alkohol (craving)
• Man har svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
• Man oplever abstinenssymptomer eller indtager alkohol for at ophæve eller undgå disse
• Man oplever toleransudvikling, det vil sige, at man skal drikke mere og mere for at opnå virkning af alkohol
• At alkohol har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
• Man bliver ved med at drikke alkohol selv om man har erkendt, at det skader

De fleste mennesker med alkoholproblemer eller alkoholafhængighed er ganske almindelige mennesker, der har familie og går på arbejde. Ofte er det familien, der først registrerer alkoholproblemerne, fordi forbruget af alkohol typisk sker derhjemme.

For nogle mennesker øges forbruget af alkohol i perioder, for eksempel hvis man er deprimeret eller føler sig stresset. For andre mennesker er forbruget størst i sociale sammenhænge.

For de fleste mennesker gælder det, at hvis man har haft et meget stort forbrug gennem længere tid, kan man udvikle en egentlig afhængighed, hvor man oplever toleransudvikling, får abstinenser ved ophør af alkoholindtagelse og får problemer med at skære forbruget ned. Et stort forbrug af alkohol gennem længere tid, kan desuden give psykiske symptomer som depression eller angstsymptomer.

Alkohol og sociale sammenhænge

Alkohol er forbundet med det sociale liv, og alkohol er mere udbredt i nogle sammenhænge end andre. Der er således arbejdsfællesskaber, sportsfællesskaber og sociale miljøer, hvor risikoen for at udvikle et problematisk alkoholforbrug er højere end andre. Det gælder især i Danmark, hvor vi i modsætning til de fleste andre lande, har tradition for at drikke meget alkohol og gøre det ofte.

Alkohol er for mange danskere blevet indbegrebet af afslapning og hygge. Alkohol er samtidig blevet relativt billigere gennem årene. Alkohol er desuden blevet en egentlig fritidsaktivitet for eksempel i forbindelse med vinklubber, øl-smagning, og fokus på kvalitetsspirituosa.

Eftersom alkohol også ofte forbindes med det gode liv, det vil sige med nydelse, med god mad, med afslapning og ferie, ses alkoholproblemer og alkoholafhængighed relativt ofte blandt midaldrende mennesker med god økonomi og høje uddannelser. Så det er helt forkert at tro, at alkoholafhængighed kun ses hos manden på bænken. Der er tværtimod en tendens til, at alkoholproblemer og alkoholafhængighed er relativt hyppigere blandt mennesker med en god økonomi og et i øvrigt godt liv.

Er alkohol-afhængighed arveligt?

Der er stor forskel på, hvor hurtigt man udvikler en alkoholafhængighed. Der er meget, der tyder på, at dette i en vis grad kan være arveligt betinget. Hvis man har oplevet alkoholafhængighed i familien, for eksempel blandt ens forældre eller søskende, bør man således omgås alkohol med forsigtighed og være opmærksom på, at forbruget ikke udvikler sig.

Hvornår er forbruget for højt?

Er du begyndt at spekulere på, om du mon drikker for meget, så prøv at skrive ned dag for dag, hvor mange genstande, du drikker.Du kan også teste dine alkoholvaner på alkohologsamfund.dk, og her få en fornemmelse af, hvordan det står til. Der kan du desuden få forslag til, hvordan du kan sænke forbruget igen.

Hvordan finder jeg hjælp?

Der er flere steder, man kan henvende sig for at få hjælp og rådgivning, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger og synes, at det er svært at skære ned.

Behandlingstilbuddene er gode, og langt de fleste kan hjælpes ud afhængigheden. Jo tidligere man søger hjælp, jo nemmere er det.

Offentlige tilbud

I Danmark findes i de fleste større byer en offentligt drevet Alkoholbehandling eller Alkoholrådgivning, hvor man kan få hjælp. Man kan henvende sig helt anonymt og behøver ikke blive registreret. Disse ambulante alkoholbehandlingssteder har tilknyttet specialuddannet personale.

Man kan finde behandlingsstederne ved at slå op på sin kommunes hjemmeside eller på Alkohol og Samfund. Her kan man finde telefonnummer og adresse på det nærmeste behandlingstilbud. Når man henvender sig hertil, kan man få hjælp til at vurdere sit alkoholforbrug, skære ned eller komme i egentlig misbrugsbehandling. Man kan også henvende sig, hvis man er pårørende til en, som drikker meget, og som man er bekymret for.

Hvis man i periode har drukket så meget, at man ikke kan blive ædru igen uden at få abstinenser, så kan de offentligt drevne behandlingssteder også hjælpe med det. Det er en god idé at prøve at trappe alkoholforbruget så meget ned som muligt, inden man henvender sig.

Man kan også henvende sig til sin egen læge, som kan støtte og vejlede, hvis man synes, man har mistet kontrollen over sit alkoholforbrug. Nogle læger tilbyder egentlig behandling, andre kan hjælpe med at finde steder, hvor man kan få hjælp. Lægen kan også hjælpe med behandling af abstinenser.

Hvordan foregår behandlingen?

Samtalebehandling

Når man søger behandling i en af de offentligt finansierede alkoholbehandlingsinstitutioner, vil man typisk få tilbudt en samtale, hvor man dels får hjælp til at få afklaret, om man har behov for behandling, dels for information om, hvad behandlingsforløbet indebærer.

Denne samtale baserer sig typisk på motivational-interviewing - det vil sige, at man får hjælp til at få afklaret eventuel ambivalens overfor ændring af alkoholvanerne med respekt for, hvad man selv oplever. Typisk vil man også få tilbudt behandling af abstinenser, hvis man har brug for det.

Hvis man har behov for behandling af alkoholafhængighed, vil man få tilbudt et ambulant samtaleforløb, som typisk består af såkaldt kognitiv terapi, hvor man træner i at håndtere situationer, hvor man tidligere drak alkohol, på en anden måde, som man har mere kontrol over.

Man kan de fleste steder også få lov til at inddrage familiemedlemmer, som kan støtte én undervejs, eller få tilbudt egentlig familieterapi.

Samtalebehandling, bestående af kognitiv terapi, motivational-interviewing og familieterapi, er såkaldt evidensbaseret alkoholbehandling. Det vil sige, at man har undersøgt effekten af behandlingen og fundet, at den er bedre end blot almindelige støttende samtaler.

Medicinsk behandling

Der findes desuden forskellige farmakologiske behandlingstilbud, som kan supplere samtalebehandlingen, hvis man døjer meget med drikketrang eller kontroltab.Alkoholbehandlingsinstitutionerne kan være behjælpelige med information om dette, samt hjælpe med adgang til denne form for ekstra hjælp, hvis man ønsker det.

Private organisationer?

I Danmark har vi også private organisationer, der kan hjælpe, hvis man er havnet i et alkoholmisbrug. I disse organisationer er det som oftest tidligere alkoholikere, som ud fra egne erfaringer forsøger at hjælpe andre bort fra alkoholmisbruget. Dels direkte til den der beder om hjælp, men også gennem opsøgende arbejde.

Hvad er Anonyme Alkoholikere?

• Anonyme Alkoholikere (AA) er verdens største sammenslutning af selvhjælpsgrupper inden for misbrug af alkohol.

• Møderne i disse grupper foregår helt uden indblanding fra offentlige instanser, læger, psykologer eller andre egentlige fagpersoner.

• Deltagelse i møder er selvfølgelig frivillig. Det eneste, der kræves, er et ærligt ønske om at holde op med at drikke.

• Der er intet medlemskontingent.

• Du vil møde mennesker, som har været igennem de samme trængsler, som du selv kender.

Hvad er et behandlingshjem?

Kun de færreste modtager behandling for alkoholproblemer gennem ophold på behandlingshjem. For de fleste vil det ikke være nødvendigt med et døgnophold på et behandlingshjem for at få sit alkoholproblem løst. De fleste vil kunne få god hjælp af ambulant behandling, det vil sige behandling, hvor man ikke er indlagt, men går hjem igen, når dagens program er overstået. De offentlige behandlingssteder tilbyder ambulant behandling gratis til borgerne.

Det er din kommune, som du skal søge om et behandlingsophold, hvis du mener, at du har brug for det.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Alkoholbehandling er effektiv, når der er tale om såkaldt evidensbaseret alkoholbehandling, og hvis man engagerer sig og fuldfører behandlingsforløbet.

De offentligt finansierede alkoholbehandlingsinstitutioner tilbyder typisk evidensbaseret alkoholbehandling, og er underlagt tilsyn. Mange behandlingsinstitutioner tilbyder også, at man kan supplere med farmakologisk behandling, hvis man har behov for det.

Langt de fleste mennesker, der søger alkoholbehandling, sænker sit forbrug, ophører helt med at drikke alkohol eller øger længden af de perioder, hvor de ikke drikker.

Man regner i dag med, at mellem 60% og 70% har så god effekt af behandlingen, at de enten slet ikke drikker mere eller har sat deres forbrug ned til under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser ét år efter, at behandlingsforløbet startede.

Skal man helt holde op med at drikke?

De fleste, der søger alkoholbehandling, har et ønske om at vende tilbage til et 'normalt forbrug' - det vil sige et lille, socialt forbrug. Det lykkes for nogen, mens andre ender med at konkludere, at det er umuligt. Det kan simpelthen kræve så mange kræfter, at man ender med at konkludere, at det er nemmere at lade helt være med at drikke.

På det punkt er der store ligheder med rygeophør: Nogen har lyst til – og held med – at kunne være festryger en gang imellem, selvom de ikke mere ryger til dagligt. Andre oplever, at de slet ikke er i stand til dette. Hvorvidt man lykkes med det ene eller det andet, skyldes muligvis genetik og har formentlig også en sammenhæng med, hvor afhængig man har været af alkohol.

Hvis man er meget svært afhængig af alkohol, kan det være vanskeligt at opnå et lille, kontrolleret alkoholforbrug. Hjernen er i den situationen så præget af alkohol, at det kan opleves som næsten umuligt at sige stop, hvis man først har drukket en lille smule.

Mange formår at bevare det gode resultat, når behandlingen er slut, mens andre har brug for at gentage behandlingsforløbet efter nogen tid.

På det punkt ligner ændring af alkoholvanerne den situation, det er at ændre andre former for livsstil: mange skal holde op med at ryge mange gange, før det lykkes, ligesom mange skal forsøge at ændre kost- og motionsvaner mange gange, før man får en permanent ny livsstil. For de fleste gælder det, at hvis man har haft en afhængighed og et problematisk forhold til noget, vil man i mange år skulle være opmærksom på muligheden for tilbagefald. Det gælder også alkohol.