Hvad er amfetamin?
Amfetamin er det mest udbredte af de centralstimulerende stoffer. Det blev produceret i begyndelsen af 1930´erne og lanceret som et opkvikkende og slankende præparat, men det har i dag ingen medicinsk anvendelse. Det blev brugt i stort omfang på begge sider af fronten under 2. verdenskrig, og en af de mest kendte misbrugere fra denne periode var Adolf Hitler, som indtog det dagligt efter det mislykkede forsøg på at snigmyrde ham i 1944.
Køb, salg og besiddelse af amfetamin er forbudt, men det bliver alligevel brugt i et vist omfang, specielt af unge og særligt af unge mænd. Blandt de 16 – 24 årige har 2,8 procent indtaget stoffet indenfor det seneste år (Sundhedsstyrelsen).
Ordforklaringer
Læs den præcise definition af
Hvordan virker amfetamin?
Amfetamin bliver spist/drukket, sprøjtet ind i venerne eller sniffet gennem næsens slimhinder. Det virker 4 – 12 timer efter indtagelsen. Stoffet udløser en høj grad af opstemthed, forbedret humør, en øget selvtillid, undertrykkelse af søvntrang og appetit og en øget motorisk og tankemæssig aktivitet, visende sig som uro, rastløshed og tankeflugt. Både brug og misbrug sker typisk i perioder. Stoffet bruges i ”ryk” af timer til dages varighed, hvor man gentager indtagelsen, indtil kroppen og hovedet ikke kan klare mere. Man brænder sammen og restituerer efterfølgende frem til det næste ”ryk”.
Kan man blive afhængig af amfetamin?
Amfetamin er stærkt fysisk og psykisk vanedannende. Amfetamin er stærkt fysisk og psykisk vanedannende, og i løbet af kort tid kan man blive afhængig og få et tvangspræget forbrug. Man udvikler hurtig tolerans i forhold til de ønskede virkninger af stoffet (euforien), og er derfor nødt til at tage stadig mere og mere, med stigende risiko for skadevirkninger. Abstinenssymptomerne er depression , træthed, irritabilitet, øget appetit, øget søvnbehov og øget trang efter stoffet. Symptomerne er sjældent livstruende, men de kan vare i flere uger, specielt stoftrangen og depressionen , som kan gøre hospitalsindlæggelse nødvendigt på grund af selvmordsfare.
Der findes ingen effektiv behandling mod abstinenssymptomerne.
Hvad er skadevirkningerne ved amfetamin?
Man ser de mest udtalte skader når stoffet sprøjtes direkte ind i venerne, men ingen indtagelsesmåder er risikofrie.
Ved et mere intensivt og regelmæssigt forbrug udvikler man en adfærd, der først viser sig som irritabilitet, aggressivitet, hyperaktivitet, søvn- og spiseforstyrrelser og som senere i forløbet kan udvikle sig til en tilstand præget af angst, stereotyp tvangspræget adfærd, forvirring og endelig en paranoid psykose med hallucinationer. Psykosen er altid forbigående og klinger af i løbet af dage/uger, når man ophører med at indtage stoffet.
Pludselig død kan ses på grund af hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet og delir (Tilstand præget af uklarhed, forvirring, motorisk uro og evt. hallucinationer) med hypertermi (voldsomt forøget legemstemperatur).
Risikoen for at få psykiske symptomer eller for at dø stiger ved gentagen brug af amfetamin, fordi der indtræder en forøget følsomhed i forhold til både de neurologiske og psykiatriske symptomer og til hjertesymptomerne. Risikoen for at skader og død er derfor ikke kun afhængig af forbrugets størrelse, men også af dets regelmæssighed.
Hvad kan jeg gøre for at afslutte et amfetaminmisbrug?
Det er vigtigt at vide, at amfetamin ikke er et harmløst stof, men et stof der har mange skadevirkninger, psykiske og helbredsmæssige. Det kan være svært for den person, der er inde i et misbrug, at stoppe det, især når vedkommende er under påvirkning, hvor storhedsvanvid og manglende dømmekraft dominerer. I de stoffri perioder og under den ubehagelige nedtur har man bedre muligheder for at motivere brugeren til at søge behandling. Alle kommuner har behandlingstilbud til amfetaminmisbrugere, og de tilbud kan man finde på kommunernes hjemmesider. Selvhjælpsgrupper (Anonyme Narkomaner) kan for nogle være en støtte til at undgå tilbagefald.
De sværere forgiftningssymptomer, for eksempel hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet eller voldsomt forøget kropstemperatur kræver øjeblikkelig indlæggelse, ved psykoserne eventuelt med tvang.
Hvilke akutte forgiftningssymptomer skal man være opmærksom på?
De sværere forgiftningssymptomer, for eksempel hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet eller voldsomt forøget kropstemperatur kræver øjeblikkelig indlæggelse, ved psykoserne eventuelt med tvang.
En begyndende forgiftning viser sig uro, rastløshed, gentagne tvangsprægede bevægelser og tvangstanker.