Hvad er ecstasy?
Ecstasy blev fremstillet allerede i 1914 i Tyskland som et slankemiddel, men det blev aldrig anvendt til det formål. I USA blev det nu og da anvendt i forbindelse med psykoterapi i 1960´erne, men det fik ingen legal anvendelse. Fra slutningen af 1970´erne har ecstasy opnået en stigende popularitet som et illegalt feststof specielt ved store musikarrangementer (raves, technoparties), først i Spanien (Ibiza) og England, siden i det øvrige Europa. Stoffet kom til Danmark i 1990´erne, og det blev hurtigt relativt anvendt. Ecstasy bliver overvejende brugt af unge. Blandt unge mellem 16 og 24 år har 1,1 procent prøvet stoffet indenfor det seneste år, og der er sket et fald i forbruget siden år 2000.
Ordforklaringer
Læs den præcise definition af
Ecstasy er beslægtet med amfetamin. Den kemiske betegnelse for stoffet er 3,4-methylendioxymethamphetamin (MDMA). Esctasy bliver solgt som piller, der varierer meget i udseende. De fleste er runde, men nogle er hjerte-, kløver- eller rudeformede. Farven kan være hvid, beige, grå, gul, rød og blå, og pillerne kan have forskellige logoer, for eksempel Mitsubishi, Kirsebær, 007, Coco Chanel, en siddende dame, og mange, mange flere. Også indholdet varierer betydeligt. Ecstasy kan indeholde en lang række andre stoffer end MDMA, nogle uvirksomme, andre med en amfetaminlignende virkning. Ligeledes er styrken af pillerne varierende, og indholdet af MDMA kan ligge mellem 1 og 140 mg. Ecstasy på det illegale marked er altså et blandingsprodukt, hvor styrke, indholdsstoffer og stofkombinationer er uforudsigeligt.
Hvordan virker ecstasy?
Ecstasy har en stimulerende og svagt hallucinogen virkning. Brugere fortæller, at de efter indtagelse af stoffet får en følelse af harmoni, kærlighed, fred og forbundethed med andre mennesker. Det beskrives derfor også som et "kontaktogen".
Hvad er risikoen for at blive afhængig af ecstasy?
Ecstasy er både fysisk og psykisk vanedannende. Kroppen bliver hurtigt vant til stoffet, og hvis man indtager det hyppigere end cirka hver 14. dag, er det nødvendigt at øge dosis for at opnå den ønskede virkning, hvilket betyder en større risiko for bivirkninger og skader. Abstinenssymptomer er de samme som efter andre centralstimulerende stoffer, primært træthed og depression.
Hvad er skadevirkningerne ved ecstasy?
Der kan opstå et utal af skader både ved indtagelsen og i dagene derefter. Derudover er der beskrevet en række senfølger. De akutte skader er enten "amfetaminskader", det vil sige hjerneblødning , hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet , som kan medføre pludselig død, eller de såkaldte "danseskader"; udtørring og stærkt forhøjet kropstemperatur, som opstår på grund af langvarig fysisk aktivitet i overfyldte og varme lokaler. Ecstasy sætter nemlig kroppens naturlige reguleringsmekanismer ud af kraft. Også danseskader kan medføre døden på grund af organsvigt. Det skal dog understreges, at selvom det lyder voldsomt, så er antallet af dødsfald på grund af ecstasy meget beskedent. Herhjemme har antallet af formodede ecstasydødsfald siden 2004 ligget på mellem 0 og 2 per år.
Det er ikke endegyldigt bevist, men meget tyder på, at brug af ecstasy kan medføre en permanent ødelæggelse af visse typer nerveceller (de serotonerge nerver), som har betydning for humørregulering og hukommelsesfunktionen. Ved forsøg på større pattedyr har man konstateret henfald af hjerneceller efter indtagelse af ecstasy, og undersøgelser af australske ecstasybrugere har vist hyppige depressionssymptomer , irritation og søvnforstyrrelser, specielt hos personer med et stort og langvarigt forbrug.
Hvad kan man selv gøre, hvis man har indtaget ecstasy?
Det er vigtigt at vide, at ecstasy ikke nødvendigvis er ecstasy, men at det kan være alt muligt andet, og at indholdet af de aktive stoffer kan variere meget. Man ved derfor aldrig, hvad man tager, og man fraråder det derfor på det kraftigste. Risikoen for både akutte skader (og evt. død) og for senfølger afhænger af, hvad man har taget, hvor meget, hvor længe og hvor tit.
Hvis man har taget stoffet til fester, er det vigtigt at sørge for at drikke rigelige mængder ikke-alkoholiske væsker, samt at sørge for at man ind i mellem bliver afkølet.
De medicinske skader kræver akut indlæggelse, de psykiatriske følgetilstande skal behandles i psykiatrien. Hvis man har problemer med ecstasymisbrug, har kommunerne behandlingstilbud, som man kan finde på deres hjemmesider.
Hvilke akutte forgiftningssymptomer skal man være opmærksom på?
Akutte forgiftningssymptomer er øget kropstemperatur, motorisk uro, evt. med kramper, urotilstand, konfusion, svækket bevidsthed, eventuelt bevidsløshed.
Hvad kan man gøre for at afslutte et ecstasymisbrug?
Det kan være rigtigt svært for en person at afslutte et misbrug, især hvis man bringer det på banen, mens misbrugeren stadig er påvirket. Under den ubehagelige nedtur, som kommer i de stoffri perioder, har man bedre muligheder for at motivere misbrugeren til at søge behandling. Mange kommuner har behandlingstilbud, der kan findes på kommunernes hjemmesider. Selvhjælpsgrupper (Anonyme Narkomaner) kan for nogle være en støtte til at undgå at falde i igen.