Rejsediarré - hvad kan jeg stille op?

Hvad er rejsediarré?

En infektionssygdom karakteriseret ved pludselig opstået diarré (mindst 3 tynde afføringer inden for et døgn) ledsaget af mindst et af følgende symptomer: mavesmerter, kvalme, opkastning, feber eller blod i afføringen.

De fleste tilfælde er milde og kortvarige og går over af sig selv i løbet af nogle dage. Omkring hver tiende får dog gener i mere end en uge. I gennemsnit varer rejsediarré 3-4 dage. Der er sjældent behov for hospitalsindlæggelse.

Rejsediarré starter typisk allerede 3-14 dage efter ankomst til rejsemålet, og er derfor det hyppigste infektionsproblem hos korttidsrejsende charterturister. De fleste tilfælde er overstået, når man kommer hjem.

Hvem får rejsediarré?

Afgørende for ens risiko for at få rejsediarré er rejsemål, rejsemåde, adfærd under rejsen og ens helbredstilstand i øvrigt. Risikoen er størst (20-50 procent) ved rejse til Afrika, Asien samt Mellem- og Sydamerika, mindre ved rejse til Sydeuropa, Østeuropa og Mellemøsten og lavest ved rejse i Vesteuropa, Nordamerika og Australien.

Jo mere primitive forhold man rejser under, jo større er risikoen for at få rejsediarré.

Små børn samt personer, der i forvejen er svækkede, for eksempel ældre og personer med kronisk sygdom, er i størst risiko for at få mere alvorlige symptomer af rejsediarré.

Hvad er årsagen til rejsediarré?

Diaréen skyldes i langt de fleste tilfælde bakterier (hyppigst colibakterier, men blandt andet også Salmonella, Shigella, og Campylobacter). Virus og parasitter er årsag til mindre end 10 procent af tilfældene.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i afføringens form og udseende i forbindelse med udenlandsrejse også kan skyldes kostændring og ændrede drikkevaner.

Hvordan smittes man?

Oftest overføres smitten med vand eller fødevarer, men det kan også ske fra ens hænder, hvis de er blevet forurenede ved for eksempel toiletbesøg.

Smitten kan ske via forurenet vand, for eksempel postevand, isterninger lavet af postevand samt frugt, salat og grøntsager, som er skyllet i forurenet vand. Endvidere er utilstrækkelig kogte eller stegte fødevarer en hyppig smittekilde.

Smitten sker sjældent ved direkte kontakt med et andet menneske.

Hvordan undgår man at få rejsediarré?

WHOs råd er 'Skræl det, kog det eller lad det ligge' ('peal it, boil it or leave it').

Det kan du selv gøre:

• Drik ikke postevand, og børst ikke tænder i postevand.

• Drik ikke vand fra flasker, hvor forseglingen (proppen) ikke er intakt.

• Brug ikke isterninger lavet af postevand.

• Drik eller spis ikke frugtjuice, mælk eller mejerivarer, som ikke er pasteuriseret.

• Spis ikke rå frugter eller grøntsager, medmindre de kan skrælles eller pilles (og pil dem selv). Undgå helt frugter med tynd skræl (for eksempel jordbær og hindbær).

• Spis ikke salater, frugtsalat eller kolde saucer.

• Spis ikke rå eller utilstrækkelig kogt eller stegt kød eller fisk.

• Undgå buffet

• Undgå mad fra 'vejside-køkkener/-salgssteder'.

  Forebyggende lægemidler:

• Antibiotika kan forebygge rejsediarré, men for nogle rejsende er generne fra antibiotikabivirkninger større end generne fra rejsediarré. Antibiotika kan overvejes til personer, der er svækkede af kronisk sygdom og til personer med svækket immunforsvar, der nødt til at rejse til et sted med høj risiko for rejsediarré.

• Der findes en vaccine mod kolera (Dukoral), der udover virkningen på kolerabakterien også har en virkning mod nogle af de colibakterier, der giver rejsediarré. Samlet set så reducerer vaccinen dog kun risikoen for rejsediarré med højst syv procent, og den kan ikke anbefales – medmindre man er i risiko for at få kolera under rejsen.

• Probiotika (det vil sige midler indeholdende bakterier eller svampe, som er en del af den normale flora i tarmen) har ingen sikker forebyggende effekt og anbefales ikke som generel forebyggelse mod rejsediarré.

Hvad er sikkert at drikke og spise?

• Kogt vand eller læskedrikke på dåse/flaske.

• Frugt man selv har skrællet/pillet.

• Kaffe og te, der er tilberedt med kogende vand.

• Kød som er tilstrækkelig kogt eller stegt – og stadig er varmt.

En tommelfingerregel

Sloganet "Cook it, boil it, peel it, - or leave it" (steg det, kog det, skræl det - eller lad det ligge") - er en grundregel. Der er ingen tvivl om, at dette råd og rådene ovenfor kan reducere risikoen for rejsediarré, men i videnskabelige undersøgelser har det været vanskeligt at vise en effekt af rådgivningen – formentlig fordi mange finder, at rådene gør det mere besværligt og mindre sjovt at være på ferie og derfor ikke efterlever dem. Som for anden rådgivning, så må den enkelte person gøre fordele og ulemper op, og så beslutte, om rådene følges eller ej.

Hvis jeg har fået diarré, hvad så?

• Vigtigst er, at væskemangel forebygges og behandles ved indtagelse af væske, der indeholder sukker og små mængder salt (færdigblandinger kan købes på apotek og medbringes på rejsen). Den voksne rejsende kan lave sin egen blanding bestående af 1 liter (kogt) vand, otte teskefulde sukker, en teskefuld salt og saften af to appelsiner. Den kan også bruges til større børn. Færdigblandinger anbefales især til små børn.

• Diarré-stoppende midler, der kan fås i håndkøb på apoteket, afkorter varigheden af rejsediarré med et døgns tid, og er særlig anvendeligt i situationer, hvor diarréen vil være meget generende (det kunne være i forbindelse med tog- eller flyrejse). Loperamid bør undgås ved høj feber og blodig diarré, da det muligvis kan forværre mavegenerne ved de mest alvorlige bakterieinfektioner. Medbring eventuelt midlerne hjemmefra.

• Antibiotika halverer varigheden af rejsediarré. Du kan tage receptpligtigt antibiotika som azithromycin (1000 mg en gang) eller ciprofloxacin (500 mg to gange i døgnet i 1-3 dage), indtil generne er væk eller næsten væk. Azithromycin er at foretrække ved rejse til Asien. Milde tilfælde af rejsediarré skal ikke behandles med antibiotika. Medbring eventuelt antibiotika hjemmefra efter samråd med din læge.

• Søg læge, hvis du får symptomer på alvorlig væskemangel, ved høj feber (højere end 38.5 C) i mere end nogle få dage, ved blodig diarré i mere end 1-2 døgn, eller hvis du har diarré i mere end 7 dage. Hvis den syge er et mindre barn, så kan det især være en god idé at søge læge tidligere – specielt hvis barnet er sløvt (tegn på væskemangel) eller har vanskeligt ved at spise og drikke. Voksne får sjældent alvorlig væskemangel på grund af rejsediarré.