Fakta om udflåd
- Udflåd er ganske almindeligt og forekommer hos kvinder i alle aldre.
- Udflåd vil oftest være gulligt eller mælkehvidt.
- Mængden og lugten kan variere.
- Hvis udflåddet ændrer sig markant i lugt og udseende - ofte fulgt af svie og kløe - kan det skyldes andre tilstande eller sygdomme, fx bakteriel vaginose, skedekatar, svampeinfektion eller andre infektioner.
Hvad er udflåd?
Udflåd er oftest gulligt eller mælkehvidt, og forekommer hos kvinder i alle aldre. Udflåd er et slimet sekret, som kommer til syne i skridtet.
Udflåd stammer fra, og er dannet, i skedens slimhinde (det hyppigste), i livmoderhalskanalen (ved sexsygdomme) eller de indre underlivsorganer (sjældent og ved underlivsbetændelse).
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om overgangsalder
I Netdoktors nyhedsbrev kan du blandt andet få viden om, hvad der sker i kroppen under overgangsalderen. Du kan også blive klogere på den nyeste behandling, og så kan du få gode og konkrete råd til, hvordan du kan håndtere gener og symptomer i overgangsalderen.
Tilmeld dig her
Er udflåd normalt?
Alle kvinder har altid lidt udflåd, og det er helt normalt. Det starter som regel et eller to år før puberteten og fortsætter til langt efter overgangsalderen. Det varierer fra tid til anden og veksler ganske meget i perioden mellem menstruationerne.
Omkring en femtedel af alle fødedygtige kvinder synes, at deres udflåd er generende og bruger dagligt trusseindlæg eller bind. Det er svært at stille regler op for, hvad der er normalt, og hvornår man har for meget udflåd. Dels varierer mængden og lugten, og der er forskel på den enkelte kvindes opfattelse af, hvornår det er for meget.
Mange teenagere oplever deres udflåd som unormalt, og nogle er generet af kløe, uden at der er tale om skedekatar. Ofte handler det dog om at vænne sig til og acceptere sit udflåd.
Efter overgangsalderen får en del kvinder øget udflåd på grund af den manglende hormonproduktion og tørre slimhinder i skeden – såkaldt atrofisk vaginit eller senil kolpit.
Hvorfor får man udflåd?
Sekret indeholder talrige mikroorganismer (for eksempel bakterier), som under normale omstændigheder holder hinanden i skak. Men hvis én eller flere af disse af en eller anden grund kommer til at dominere, kan de gå til angreb på den forsvarsløse skedeslimhinde og inficere den.
Til tider er slimhindens modstandskraft også nedsat, og det kan betyde gentagne angreb af mikroorganismer på slimhinden - for eksempel svamp. Gentagne svampeangreb er ikke udtryk for smitte, men et billede på stadige kampe mellem mælkesyrebakterier og de mere aggressive elementer. Kvinder, der har fået antibiotika (specielt penicillin), har sukkersyge, samt gravide kvinder er specielt udsatte for svampeangreb.
Andre årsager til udflåd
Bakteriel vaginose
Udflåd stammer næsten altid fra skedens sekret, hvor den hyppigste tilstand, bakteriel vaginose, kan give generende symptomer. Det skyldes forskellige såkaldte anaerobe mikroorganismer, der giver ildelugtende og rigeligt udflåd.Der er ikke tale om en egentlig infektion men en forskydning i den mikroflora af talrige mikroorganismer, som altid findes i skedens sekret. De anaerobe mikroorganismer tager for en tid overhånd og fortrænger de ellers så sunde mælkesyrebakterier, som er med til at holde pH surt (3,8 – 4,5).
Skedekatar
Skedekatar er en samlet betegnelse for en betændelsestilstand i skeden, der skyldes bakterier, virus eller svamp. Ved skedekatar er udflåddet er misfarvet, for eksempel grønligt eller brunligt/ blodigt. Der kan også være kløe i skridtet.
Svampeinfektion
Svampeinfektion er en hyppig årsag til udflåd. Foruden det klumpede, hytteostagtige svampesekret, er der næsten altid svie og kløe både fra skeden, samt ofte rødme og hævelse af såvel skede, som de ydre kønsorganer.Der er også andre former for udflåd, som skyldes mikroorganismer. Lægen kan finde ud af, hvad det drejer sig om ved en mikroskop-undersøgelse af skedens sekret eller ved en podning fra skeden.
Infektioner og sexsygdomme
Udflåd kan som nævnt også stamme fra livmoderhalsen eller selve livmoderen. Det ses ved infektioner, herunder også underlivsbetændelse, hvor infektionen stammer fra æggelederne. Udflåd kan altså ledsage og være tegn på underlivsbetændelse.I nogle tilfælde er udflåddet tegn på kønssygdom. Derfor er det nødvendigt at blive undersøgt, hvis man har mistanke om eller har udsat sig for smitte ved usikker sex uden brug af kondom.
Alvorlige sygdomme
I meget sjældne tilfælde er udflåddet tegn på mere alvorlige sygdomme.
Blodigt udflåd – og kontaktblødning ved samleje - kræver altid undersøgelse hos gynækolog for at udelukke celleforandringer eller værre - cancer.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen vil tage prøver fra skedens sekret/udflåd. Det vil evt. blive undersøgt i mikroskop og desuden blive sendt til bakteriedyrkning på laboratoriet.
Hvordan behandles udflåd?
-
Årsagerne til udflåd kan behandles med medikamenter efter lægens anvisning. Nogle af dem er på recept. Det drejer sig om cremer eller stikpiller med østrogen som føres direkte ind i skeden. Det kan også være tabletter, som man skal sluge.
-
I nogle tilfælde anbefaler man, at en eventuel fast samlejepartner også behandles. Men det er ikke altid nødvendigt.
-
Nogle kvinder, der har opdaget, at de kan lindre eller fjerne udflåd ved hjælp af surmælksprodukter som yoghurt og A-38, bruger det til skeden. Nogen sikker effekt eller varig virkning har disse ellers sunde produkter dog ikke på.
-
Man kan også købe stikpiller eller tabletter, der indeholder mælkesyrebakterier i håndkøb på apoteket, og mange klarer sig fint på den måde. Det anbefales dog at søge læge, hvis der opstår udflåd af anden karakter og styrke end det, man er vant til.
Hvad kan man selv gøre?
-
Så vidt muligt undgå trusseindlæg og bind. Hvis man absolut ikke kan undvære, så brug økologiske varer.
-
Hvis man har tendens til svamp efter antibiotikabehandling, så brug mælkesyrekapsler i forbindelse med behandlingen.
-
Brug kondom, når du har sex med ny partner.
Udsigt for fremtiden
Udflåd er hyppigst hos helt unge, samt hos ældre kvinder med såkaldt senil kolpit (= tørre slimhinder). Hvor det for de unge forsvinder af sig selv, skal de ældre behandles med lokalt østrogen i form af stikpiller, creme eller en lille vaginalring.
Dernæst er udflåd hyppigt ved seksuelt overførte sygdomme, som for eksempel klamydia, men det er heldigvis nemt at behandle. Dog er den tidligere behandling med det aktive stof Azithromycin ikke brugbar mere, da bakterien er blevet resistent (modstandsdygtig) overfor behandlingen, så nu skal man have en hel uges behandling med det aktive stof Doxycyclin.