Hvad er en biopsi?
En biopsi er en vævsprøve, der kan stamme fra alle typer af væv i kroppen. En biopsi tages, fordi man vil undersøge et bestemt vævs mikroskopiske sammensætning.
Normalt kræves kun ganske små prøver for at kunne analysere et bestemt væv. I nogle tilfælde er det endda tilstrækkeligt at skrabe over et område, som det er tilfældet ved celleundersøgelser af livmoderhalsen . Ved tyktarmsundersøgelse kan en biopsi tages via en endoskopi-tang gennem endoskopet. I andre tilfælde tages biopsien via en tyk kanyle - for eksempel ved lever- eller nyrebiopsi.
Leverbiopsi
En leverbiopsi kan foretages blandt for at bekræfte diagnoser som skrumpelever (cirrose), leversvulster , cyster eller leverbetændelse (hepatitis).
Før biopsien bliver du bedt om at ligge på venstre side langs sengekanten med højre hånd under hovedet. Det er vigtigt, at man bliver liggende i denne stilling så stille som muligt.
Huden og bugvægen vil blive bedøvet med en lokalbedøvende sprøjte. Det er ikke nødvendigt at bedøve selve leveren, da man ikke kan føle smerte i den.
Herefter føres en nål ind til leverens overflade mellem to ribben og biopsien tages på få sekunder.
Udskrabning (Endometriebiopsi)
Denne biopsi tages for at undersøge materiale fra indersiden af livmodervæggen (endometriet). Denne undersøgelse kan blandt andet afsløre polypdannelse, kræft samt rester fra tidligere aborter . Undersøgelsen kan endvidere give oplysninger om hormonbalancen i kroppen.
De mest anvendte undersøgelser udføres normalt i fuld bedøvelse.
Livmoderhalsen udvides ved at indføre en række afrundede metalstave med stadig større tykkelse.
Når åbningen i livmoderhalsen er stor nok til, at man kan indføre en lille skarpkantet ske (en curette) i livmoderen gøres dette. Herved skrabes væv fra livmoderens inderside.
I stedet for at anvende en curette benyttes ofte et sugeinstrument, der føres ind gennem livmoderhalsen og suger væv fra livmoderens inderside.
Prostatabiopsi
Man kan foretage en biopsi af blærehalskirtlen (prostata) for at undersøge og udelukke en ondartet kræftknude. Denne biopsi foretages oftest gennem den forreste del af endetarmsvæggen, fordi ondartede forandringer netop har tendens til at sætte sig her.
Ved selve biopsitagningen skal man enten ligge på siden eller på ryggen med benene trukket op under sig og knæene adskilt.
Lægen vil med en finger lede en nål gennem endetarmen og ind i blærehalskirtlen. Nålen fanger et lille stykke væv, som sendes til mikroskopi . Nogle gange anvendes ultralydsscanning til at vejlede nålens vej ind i blærehalskirtlen.
Hudbiopsi
Ved forandringer i huden, der kræver nærmere undersøgelse, kan en hudbiopsi være nødvendig.
- Først gives en lokalbedøvende indsprøjtning under huden. Herefter skæres et lille stykke hud af med en skalpel. Herefter syes huden sammen igen med et par sting. Dette efterlader kun et lille og næsten usynligt ar.
Knoglemarvsbiopsi
En knoglemarvsbiopsi kan være nødvendig ved mange typer af sygdomme i knoglemarven, blodet og lymfesystemet. Det kan dreje sig om kræft i det lymfatiske system og knoglemarven, leukæmi, mangel på hvide blodlegemer eller uforklarlig blodmangel.
Prøven tages oftest fra den øvre bagerste del af hoftekammen, men kan også tages fra brystbenet.
- Først lægges med en sprøjte lokalbedøvelse under huden. Når det er foretaget, føres en kraftig nål gennem huden og den yderste knogledel ind til den mere løst opbyggede centrale del af knoglen. Man tilslutter herefter en sprøjte til nålens frie ende og suger lidt knoglemarvsvæske ud. Denne prøve stryges ud på et objektglas og mikroskoperes .
Brystbiopsi
Hvis man ved en klinisk undersøgelse eller ved en mammografi afslører en knude i brystet, vil man foretage en biopsi. Dette gøres for at afsløre, om knuden er godartet eller ondartet.
Biopsien kan foretages som en finnålsbiopsi, hvor en kanyle stikkes ind i knuden og suger en vævsprøve ud.
En anden mulighed er at foretage en kirurgisk biopsi, hvor hele knuden fjernes.
Tyndtarmsbiopsi
Hvis man har behov for at undersøge den midterste del af tyndtarmen (jejunum), kan man ikke gøre det via et endoskop. Derfor bruger man en biopsikapsel til at tage prøver fra dette område.
- Som indledning skal patienten sluge kapslen, der er forbundet med en tynd slange. Herefter tages et røntgenbillede , for at man kan være sikker på, at den befinder sig i tyndtarmen. Når kapslen ligger rigtigt, skabes der undertryk i slangen ved at trække tilbage på en sprøjte, der er forbundet til slangens frie ende. Herved suges et lille stykke af tyndtarmens slimhinde ind i kapslen. Det lille stykke slimhinde skæres af i kapslen og denne trækkes tilbage, så prøven kan undersøges.
Hvordan foregår celle- og vævsundersøgelse?
Studie af vævsopbygningen (histopatologi) og studie af celler med unormalt udseende (cytopatologi) er metoder til diagnosticering af sygdomme i celler og væv, som er meget sikre. Det er eksempelvis muligt at diagnosticere kræft , idet kræftceller oftest har meget store cellekerner og danner uregelmæssige mønstre, der invaderer omkringliggende væv og blodkar.
Når patologen får en vævsprøve (biopsi) til undersøgelse, deles den op i små stykker, der dyppes i formalin eller et andet fikseringsmiddel. Det fikserede væv bliver så indlejret i parafin. Herefter snittes parafinblokken i ganske tynde stykker, som kan placeres på et objektglas. Parafinen fjernes og vævet farves herefter med specielle farver, der kan forstærke de mikroskopiske detaljer. Herefter er præparatet klar til mikroskopi. Hvis der er mistanke om at finde en bestemt type celler, kan prøven farves specifikt for denne type celler.
Det kan desværre tage op til en uge, før der er svar fra en vævsprøve. Det vil tage særligt lang tid, hvis der skal foretages yderligere specialfarvninger af prøven. Ved hastesager kan svaret gives i løbet af en halv time, idet vævet hurtigt fryses og herefter snittes i tynde skiver. Dette kan være nødvendigt under en operation, hvor patologisvaret får konsekvenser for operationens forløb.