Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Blæresten og blærepolypper

En blæresten kan godt stamme oppe fra nyrerne, men i langt de fleste tilfælde dannes den i blæren, fordi der er en afløbshindring fra blæren til urinrøret. Hos mænd er en forstørret blærehalskirtel oftest årsagen.

Opdateret: 12. Oktober 2007

Hvor dannes blæresten?

En blæresten kan godt stamme oppe fra nyrerne , men i langt de fleste tilfælde dannes den i blæren, fordi der er en afløbshindring fra blæren til urinrøret. Hos mænd er en forstørret blærehalskirtel oftest årsagen.

Hvordan føles blæresten?

Man kan godt gå rundt med en blæresten i årevis, uden at den generer. Hvis blærestenen derimod irriterer slimhinden, kan der komme blod i urinen. Typisk er det blod til slut ved vandladningen. Blæresten kan også give smerter ved vandladningen, og hvis stenen kiler sig fast ved indgangen til urinrøret, stopper urinstrålen pludselig midt i vandladningen.

Hvordan stiller lægen diagnosen blæresten?

En blæresten kan påvises ved røntgen- eller ultralydsundersøgelse , men også ved cystoskopi - en undersøgelse, hvor et rørformet instrument føres op i blæren gennem urinrøret.


Hvordan behandles blæresten?

De fleste blæresten kan knuses og fjernes ved en kikkertoperation. Hvis det drejer sig om en særlig stor sten, kan det dog være en fordel at foretage en åben operation, som i så fald stadig vil være et lille indgreb. Hos mænd bør der samtidig foretages en skrælning af prostata, som vil være årsagen til, at blærestenen blev dannet.

Hvordan føles blærepolypper?

I urinblæren kan der også udvikles polypper og egentlige svulster. Opstår der pludselig ændringer med smerter, når man skal lade vandet, eller kommer der synligt blod i vandet, så skal man kontakte sin læge. I de fleste tilfælde er det en almindelig blærebetændelse . Men hvis man får den ene blærebetændelse efter den anden, er der altid grund til yderligere undersøgelse.

Hvordan stiller lægen diagnosen blærepolypper?

En gynækologisk undersøgelse er altid påkrævet hos kvinder. Ligeledes er en undersøgelse af blærehalskirtlen en selvfølge ved urinvejssymptomer hos mænd. Når der har været synligt blod i urinen, bør der altid foretages en cystoskopi cystoskopi , som er den bedste og simpleste måde at påvise blærepolypper.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan behandles blærepolypper?

Hvis der konstateres en polyp, fjernes den helt eller delvist med henblik på nærmere undersøgelse. I de fleste tilfælde vil man blive kontrolleret jævnligt, da blærepolypper har tendens til at gendanne sig, og fordi godartede polypper nogle gange ændrer sig til ondartede.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.