Hvad er ADHD?

Hvad er ADHD?

ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge. Hos voksne er der en mere ligelig kønsfordeling.

Forstyrrelsen bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen, som har forstyrrelsen i barndommen. For at opfylde kriterierne for ADHD skal man have kernesymptomerne (uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet) fra barnealderen og have varet i mindst seks måneder. Diagnosen ADHD er kun opfyldt, hvis vanskelighederne er til stede i flere af patientens relationer til omgivelserne (skole/ arbejdsplads, hjem og under fritidsaktiviteter).

Hvilke udfordringer kan ADHD give?

ADHD giver vanskeligheder med at fokusere og regulere sin opmærksomhed samt fastholde sin koncentration på aktiviteter, man er i gang med og kan også påvirke ens evne til at planlægge frem i tiden.

Mennesker med ADHD kan have forskellige symptomer, og dermed også have forskellige vanskeligheder. Ved tilstanden ADD (Attention Deficit Disorder) ses ingen hyperaktivitet, men de samme udtalte vanskeligheder med opmærksomhed og ofte også impulskontrol. ADD findes hos både drenge og piger, men ser ud til at være hyppigst blandt piger/kvinder.

Ofte følger der andre problemer med, såsom søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer, motoriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, angst eller depression.

Lyt til Netdoktors nye podcast om uopdaget ADHD hos voksne her.

Hvad er symptomerne på ADHD?

• Personen kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver (eller leg) over længere tid.

• Personen har svært ved at koncentrere sig i mere end få minutter.

• Personen kan dog godt 'hyperfokusere', hvis et emne interesserer ham eller hende, og helt glemme verden omkring sig og sine egne signaler, som for eksempel sult, tørst og træthed.

• Personen har svært ved at tilrettelægge arbejde eller aktiviteter.

• Personen lader sig let distrahere af ydre stimuli.

• Personen har uro i hænder eller fødder.

• Personen har ekstrem motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. I puberteten og hos voksne bliver den ydre uro ofte erstattet af en indre rastløshed.

• Personen har ofte en meget støjende adfærd.

• Personen er impulsiv. Besvarer ofte spørgsmål, før de er færdigstillede. Kan ikke vente på, at det bliver hans tur. Maser og skubber eller afbryder.

Symptomerne er til stede i en grad, der er langt mere udtalt end for jævnaldrende eller personer med samme udviklingsalder.

Hvorfor får man ADHD?

Ved ADHD kan ses en forstyrret funktion i dele af hjernen. Årsagerne bag ADHD er komplekse, men kan skyldes en eller flere af følgende forhold:

• Arv (den største risiko for ADHD tilskrives arv – altså at én eller begge forældre har ADHD)

• Uheldige påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner).

• Meget små eller for tidligt fødte spædbørn.

• Miljøfaktorer (dårlig kost, m.m). Man får ikke ADHD af dårlig eller manglende tydelighed i opdragelsen eller lignende, men relationen mellem forældrene og barnet samt den hjemlige struktur kan i høj grad spille ind og enten forværre eller bedre tilstanden.

Man har endnu ikke i detaljer kortlagt, hvilke hjerneforandringer der ligger bag forstyrrelsen, men der synes at være tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder af hjernen:

• I et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen) , hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som ‘en træt hjerne’.

• I hjernens pandelapper (frontallapperne) , som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Den nedsatte aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik.

• I et område bag i hjernen (lillehjernen) , hvor signal-støj-forhold styres og reguleres. Der er teorier om, at hjernen normalt er i stand til at sortere stimuli eller skelne mellem ‘signal’ og ‘støj’. Den evne er påvirket hos personer med ADHD.

Der er også teorier fremme om en anderledes biologisk reaktion på stress.

Bliv meget klogere på ADHD i Netdoktors nye magasin.

Hvad er faresignalerne?

De sværest ramte børn har tydelige symptomer, som opdages allerede i børnehavealderen, mens andre først viser sikre tegn på forstyrrelsen omkring skolestart.

Faresignaler, som forældre, pædagoger og lærere skal være opmærksomme på er:

• Uro og springende adfærd
• Vanskeligheder ved leg, der kræver regler
• Søvnproblemer

Børnene lærer ofte ikke af deres fejl og har svært ved at reagere hensigtsmæssigt i farefulde situationer. De fleste forældre kan i reglen fortælle, at deres barn allerede fra spæd var svær at regulere, og havde problemer med at etablere faste spise- og soverytmer.

Hvordan stiller lægen diagnosen ADHD?

Diagnosen stilles på baggrund af det kliniske billede og en omhyggelig sygehistorie (anamnese). Lægen indhenter oplysninger om barnets udvikling og de aktuelle symptomer samt disses forløb. Heri indgår oplysninger om lignende symptomer i den nærmeste familie (disposition), om graviditet og fødsel, og om barnets adfærd nu og tidligere i de sammenhænge, det indgår i.

Der foretages en kropslig undersøgelse med særlig vægt på motorik, koordination og på tilstedeværelsen af andre neurologiske sygdomme (epilepsi, tics, m.m.). Koncentrationsevne og modenhed bedømmes, og en psykologisk intelligensundersøgelse af barnet bør indgå i vurderingen. Denne psykologiske undersøgelse kan f.eks. ske i regi af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Hvis der er mistanke om andre psykiske problemer, eller hvis det drejer sig om moderat til svær ADHD med muligt behov for behandling med medicin, skal en børne- og ungdomspsykiater inddrages. Hos børne- og ungdomspsykiateren uddybes sygehistorien og suppleres med yderligere tests og observationer, samt en vurdering af sværhedsgraden af kernesymptomerne. Læs mere om udredning og diagnose af børn og voksne.

Hvordan behandles ADHD?

Fælles forståelse

Behandlingen starter med, at familien og netværket forstår, at det drejer sig om en neuropsykiatrisk forstyrrelse og ikke blot et uartigt barn. Skyldfølelsen og resignationen minimeres hos forældrene, som igen kan yde deres bedste overfor deres barn. Det er vigtigt, at netværket, eksempelvis lærere og bedsteforældre, tages med i undervisning (psykoedukation) og formidling af undersøgelsen. Hvis der er tale om en voksen, som får stillet diagnosen, er det på samme måde vigtigt at familie, arbejdsplads og netværk bliver orienteret og får forståelse for, hvad det drejer sig om, og hvordan personen kan støttes.

Rådgivning/vejledning og støtte

Hjem, skole, institution, arbejdsplads og fritidsforanstaltninger skal rådgives og vejledes i, hvordan personen skal mødes. Det centrale er, at der skabes en forudsigelig og velstruktureret dagligdag. Man indarbejder gode arbejdsstrategier og skaber en skærmet arbejdsplads. Personen med ADHD har brug for hyppige pauser og korte indlæringsmoduler. Modellen kan overføres til de fleste sammenhænge, personen befinder sig i. De involverede familier har ofte stort udbytte af at møde ligestillede familier og pårørende.

Medicin

Medicinsk behandling er en specialistopgave og anbefales i de sværere tilfælde af ADHD. Det er fortrinsvis den såkaldte centralstimulerende medicin (methylphenidat eller dex-amfetamin), som anvendes. Medicinen øger vågenheden i centralnervesystemet og øger aktiviteten i pandelapperne. Sidstnævnte har den effekt, at personen bliver bedre til at koncentrere sig, målrette sine tanker, bedrer sin evne til opgaveløsning og bedre kan styre sine impulser.

Man har i dag en række produkter til rådighed, hvoraf flere har længere virkningstid. Den korttidsvirkende virker kun i tre til fire timer, men der er nu typer som virker 8-10 timer. Man anbefaler, at personen er dækket i det meste af sin vågne tid. Der er et enkelt produkt på markedet (med det virksomme stof atomoxetin, som virker via andre kemiske stoffer i hjernen, og som kun indtages én gang i døgnet). Sidstnævnte type medicin anbefales, hvis der er bivirkninger af den centralstimulerende medicin, manglende effekt af denne, eller hvis barnet samtidig har angst eller depression, og i visse tilfælde hvis barnet har tics.

Støtte i skole og til familien

Børn med ADHD og deres familier kan søge hjælp i kommunernes socialforvaltning. Kommunen tager stilling til, hvorvidt barnet eller familien har brug for særlige hjælpeforanstaltninger.

Børn med svær ADHD kan visiteres til et særligt skole- og fritidstilbud eller få støtte i daginstitution, skole eller fritidshjem.

Voksne med ADHD kan også have brug for hjælp og støtte. Det anbefales, hvis der er særlige behov, at opsøge socialforvaltningen i kommunen og forhøre sig om mulighederne. ADHD hos voksne har fået mere fokus de seneste år.

Læs mere om støttemuligheder til børn med ADHD

Læs mere om støttemuligheder til voksne med ADHD

Hvad kan man gøre som forælder til et barn med ADHD?

Som forældre til et barn med ADHD eller symptomer som ovenfor anført er det vigtigt at skabe regelmæssighed i hverdagen. Man skal være tydelig, klar og konsekvent i sine krav til barnet og skabe så enkel en hverdag som muligt. Man skal fjerne forstyrrende elementer fra hverdagen, og når man skal give en besked, skal man henvende sig direkte til barnet, være præcis i sit budskab og sikre sig, at man har øjenkontakt. Man skal som regel fokusere på én ting ad gangen og acceptere, at barnet kan have brug for flere pauser og mere hjælp til at fastholde koncentrationen end andre børn. Det er vigtigt at få etableret samarbejde med skole og fritidshjem, så alle arbejder i samme retning.

Udsigt for fremtiden

ADHD er hos langt størstedelen en kronisk tilstand, som hos de fleste består ud over barndommen og ind i voksenalderen. Mange finder en måde at kompensere for deres problemer, mens andre har store vanskeligheder med koncentration, indre uro, rastløshed og dårlig arbejdsmæssig og social funktion hele livet. Undersøgelser tyder på, at prognosen er afhængig af, hvorvidt barnet og senere den unge kan holdes i uddannelse, arbejde og god socialisering. Mange farer lurer på impulsive personer. Dårlig tilpasning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, misbrug og kriminalitet optræder hyppigt hos denne gruppe. Der er en overhyppighed af psykiatrisk lidelse som depressioner og personlighedsforstyrrelser senere i livet.

Den unge med ADHD kan have brug for en særlig indgang til uddannelse og arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at uddannelses- og revalideringssystemet kender til de problemer mennesker med ADHD har og opbygger et netværk af arbejdspladser, hvor de kan arbejdsprøves under beskyttede forhold. Med lidt mere tålmodighed og rummelighed kan unge og voksne med ADHD udgøre en stor arbejdskraft og dynamisk ressource i samfundet.