Hvad er hjernerystelse?
En hjernerystelse, på latin kaldet commotio cerebri, skyldes et hovedtraume (slag mod hovedet). Hjernerystelse kan også opstå via et traume mod kroppen eller nakken, hvor energien fra traumet forplanter sig op til og påvirker hjernen. Ved en hjernerystelse kan der ofte opstå en kortvarig fase af forvirring eller desorientering, sjældnere opstår kortvarigt hukommelsestab (under 1 døgn) eller forbigående bevidsthedspåvirkning (mindre end 30 minutter). Bevidsthedstab opleves kun hos et mindretal af hjernerystelsesramte.
Diagnosen bestemmes ud fra hændelsesforløbet og symptombilledet, den kan ikke stilles ud fra for eksempel en blodprøve eller almindelig hjerneskanning. Ved en hjernerystelse sker der formentlig en række forbigående ændringer i hjernecellernes funktion og energiomsætning samt i hjernens bearbejdning af sanseindtryk.
Hvad er symptomerne på hjernerystelse?
De hyppigste symptomer på hjernerystelse er fysiske i form af hovedpine, kvalme, svimmelhed, lys- og lydoverfølsomhed. Der kan også være kognitive symptomer såsom koncentrations- og hukommelsesbesvær, langsom tænkning og generel træthed. Nogle vil opleve følelsesmæssige symptomer som irritabilitet eller nedtrykthed. Symptomerne opstår ofte umiddelbart i timerne eller få dage efter traumet. Det varierer meget fra person til person, hvor mange symptomer der opleves, hvor udtalte de er, og hvor længe de varer.
Hvornår bør man søge læge?
Du bør altid søge læge, hvis du mistænker at have fået en hjernerystelse, så du kan få den rette lægelige vurdering og hjælp fra start. Det er særligt vigtigt at søge læge akut, hvis du i forbindelse med traumet oplever:
- Stærke smerter eller stivhed i nakken
- Vedvarende dobbeltsyn
- Svær og/eller tiltagende hovedpine
- Opkastninger
- Kramper
- Bevidsthedspåvirkning
- Vanskeligheder med at tale, se, føle eller styre kroppen.
Hvordan stiller lægen diagnosen hjernerystelse?
På hospitalet vil symptomerne blive vurderet ud fra en grundig fysisk undersøgelse samt oplysninger om, hvordan skaden er sket. Derudover er det vigtigt at fortælle, om man tager blodfortyndende medicin. Lægen vurderer ud fra det samlede billede, om der er behov for en CT-skanning af hjernen for at udelukke hjerneblødning eller kraniebrud, om man skal indlægges til observation, eller om man kan tage hjem. På nogle hospitaler tages en blodprøve (S100B), der kan bruges til at estimere graden af hjerneskade og dermed hvorvidt, der er behov for en hjerneskanning.
Hvordan skal man forholde sig i timerne og dagene efter en hjernerystelse?
De første 1-2 døgn bør man holde sig i ro, få den søvn, man har brug for samt begrænse aktiviteter, der forværrer ens symptomer. Der findes et udbredt råd om, man skal vækkes og kontrolleres med jævne mellemrum den første nat efter en hjernerystelse. Rådet baserer sig på at undgå at overse en hjerneblødning, men hvis man forinden er blevet vurderet på hospitalet, er risikoen for dette minimal. Vækning den første nat kan bero sig på en individuel lægelig vurdering.
De første par dage efterfølges af en periode, typisk på et par uger, hvor der fortsat kan være symptomer på hjernerystelse. Tidligere blev det anbefalet, at man holdt sig helt i ro i flere uger og undgik sanseindtryk (for eksempel læsning eller fjernsyn), men der er ikke dokumentation for, at dette bedrer tilstanden. Man bør efter de første par dages ro langsomt forsøge at vende tilbage til sin hverdag ved gradvist at øge sit aktivitetsniveau uden at opleve svær forværring af sine symptomer. Dette varierer meget fra person til person, hvorfor det ikke er muligt at give en ensrettet anbefaling, og man må prøve sig frem. Aktiviteter kunne være en kort gåtur, huslige gøremål eller lytte til radio.
Forskningen peger på, at gradvis optrapning af aktivitet medfører en kortere helingsfase, fremfor hvis man er inaktiv, eksempelvis sengeliggende, gennem længere tid. Hvis der fortsat er symptomer efter ca. to uger, kan det være en god idé at tale med sin praktiserende læge for at gøre status og få råd til, hvordan man videre skal forholde sig.
Hvad er fremtidsudsigterne?
Nogle patienter vil opleve længerevarende symptomer efter hjernerystelse, også kaldet post-commotionelt syndrom. Generelt er der behov for øget viden om, hvordan man skal behandle disse vedvarende følger. Hos patienter med hovedpine efter hjernerystelse er der ikke sikker dokumentation for medicinsk behandling, men almindelig praksis er at forsøge at behandle hovedpinen svarende til behandling af migrænehovedpine og spændingshovedpine. Desuden skal medicin-overforbrugshovedpine udelukkes og behandles. For de øvrige symptomer er der endnu ingen evidens for medicinsk behandling.
I de fleste kommuner og regioner findes der centre, hvor der gøres en indsats for at hjælpe borgere med følger efter hjernerystelse. Der findes også en landsdækkende patientforening, Hjernerystelsesforeningen, der støtter, informerer og forsøger at hjælpe patienter med både akutte og vedvarende følger efter hjernerystelse.
I januar 2021 er der udgivet en klinisk retningslinje for ikke-medicinsk behandling af patienter med følger efter hjernerystelse. Retningslinjen omhandler blandt andet psykologisk og fysioterapeutisk behandling samt såkaldt samsynstræning. I retningslinjen konkluderes, at nogle af disse behandlinger kan overvejes hos visse patienter for at mindske de post-commotionelle symptomer. Retningslinjen kan læses på Dansk Center for Hjernerystelses hjemmeside via dette link.