Hvad er irriteret tyktarm?
Irriteret tyktarm er en hyppig sygdom, der rammer tyktarmen (colon) og er kendetegnet ved tilbagevendende smerter eller ubehag i maven samt ændringer i afføringsmønstret (diarré og/eller forstoppelse). Irriteret tyktarm kaldes også for colon irritabile, irritabel tyktarm, irriteret tarm og på engelsk irritable bowel syndrome (IBS).
Irriteret tyktarm hører til de ‘funktionelle mavetarmsygdomme’, der er en stor sygdomsgruppe, hvor blodprøver og undersøgelser er normale, på trods af at patienten har symptomer, og man altså ikke kan finde noget anatomisk eller fysiologisk ”galt” hos personen.
Man skønner, at 10-15 procent af befolkningen har irriteret tyktarm, men det præcise tal er svært at opgøre. Det skyldes, at kun meget få personer har svære, invaliderende symptomer, og størstedelen har så milde symptomer, at de ikke går til lægen. Irriteret tyktarm forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
De præcise årsager til irriteret tyktarm er ukendte. En forstyrret kommunikation mellem hjernen og tarmen (hjerne-tarm-aksen) menes at være en del af forklaring på de ændringerne i transportbevægelserne i tarmen (motiliteten) og i balancen mellem udskillelse og optagelse af væske i tarmen. Derudover er tarmen hos personer med irriteret tyktarm mere sensitiv (visceral hypersensitivitet) og reagerer kraftigere på for eksempel udspilning på grund af luft i maven, hvilket giver mavesmerter.
Hvorfor får man irriteret tyktarm?
Man kender ikke årsagen til, hvorfor irriteret tyktarm opstår, og ofte vil der være flere faktorer på spil samtidigt. Man mener, at følgende faktorer kan have en betydning:
- Vestlig livsstil. Det vil sige forkert kost (for få fibre, for meget fedt og sukker), mangel på motion. Det er uvist hvor stor betydning ændringer i sammensætningen af de normale tarmbakterier (mikrobiomet) har i forhold til at udvikle irriteret tyktarm eller opleve forværring af den.
- Ændret mønster for tarm-bevægelser i tarmen. Dette indbefatter både hyppigere og irregulære sammentrækninger af tarmvæggen, forlænget transittid gennem tarmen (forstoppelse) og øget bevægelse ved fødeindtag eller stimulering af hormoner ved måltider.
- Øget følsomhed for udvidelse af tarmen og oppustethed (visceral hypersensitivitet), som bevirker at gassen i tarmen kan medføre smerter og ubehag ved irriteret tyktarm. Det er uvist hvad der forårsager den øgede følsomhed, men man formoder at det skyldes en kombination af nervesystemet i mave-tarm-kanalen og bearbejdning af impulser fra tarmen i hjernen. Dvs. en forstyrret kommunikation mellem hjernen og tarmen (hjerne-tarm-aksen)
- Genetisk baggrund.
- Psykiske faktorer som angst, stress og humørsvingninger.
- Efter en tarminfektion med sygdomsfremkaldende bakterier (for eksempel Salmonella), vira eller parasitter.
- Vævsprøver har desuden vist, at der ved irriteret tyktarm kan foreligge en form for betændelse i slimhinden.
Tarmen hos personer med irriteret tyktarm er mere sensitiv og reagerer kraftigere på for eksempel udspilning på grund af luft i maven, hvilket giver mavesmerter.
Hvad er symptomerne på irriteret tyktarm?
Typiske symptomer på irriteret tyktarm er perioder med:
- Diarré evt. med slim
- Forstoppelse
- Vekslende afføringsmønster – det vil sige perioder med enten diarré eller forstoppelse
- Oppustethed – det vil sige fornemmelsen af oppustethed og/eller regelret udspilning af maven
- Mavekramper
- Mange oplever enten forværring eller lindring af mavesmerter i forbindelse med defækation
Irriteret tyktarm kan dog give en masse symptomer, der er forskellige fra person til person. For eksempel kvalme, sure opstød, nedsat appetit, lænde-rygsmerter, hovedpine og træthed. De enkelte symptomer er dog ikke specifikke for irriteret tyktarm, men kan optræde i forbindelse med mange andre sygdomme, og de er derfor ikke egnede til at stille diagnosen alene. Irriteret tyktarm skal derfor ses som et symptomkompleks (et syndrom), det vil sige en kombination af symptomer, der sammen definerer sygdommen.
Hvordan diagnnosticeres irriteret tyktarm?
Der findes ikke nogen enkel undersøgelse eller test, der kan stille diagnosen irriteret tyktarm. Dette skyldes, at tilstanden netop er kendetegnet ved, at der ikke er noget galt, når man kigger efter. Diagnosen stilles derfor alene på baggrund af symptomerne og sygehistorien.
De fleste personer med irriteret tyktarm vil have gennemgået en eller flere undersøgelser, inden de får stillet diagnosen, for at udelukke andre sygdomme, der kan have samme symptomer som irriteret tyktarm (for eksempel inflammatorisk tarmsygdomme som colitis ulcerosa og Crohns sygdom, cøliaki eller laktoseintolerans).
Typisk vil lægen spørge grundigt ind til symptomerne og tage en blodprøve for cøliaki og laktoseintolerans. Hvis der er forhold eller symptomer, der gør, at lægen ikke med sikkerhed kan stille diagnosen (fx blod i afføringen, natlige symptomer, vægttab, hurtig udvikling af symptomer), vil mange blive henvist til en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi). Denne undersøgelse foregår enten på et hospital ellers hos en privat praktiserende mavetarmlæge. Afhængig af den enkelte person kan lægen have behov for at foretage andre undersøgelser (fx afføringsprøver for bakterier eller en scanning af maven).
Hvad kan man selv gøre for at undgå irriteret tyktarm?
- Kosten skal være grov, det vil sige fiberrig og fedtfattig. Det betyder fuldkorn, grønsager, frugt, fjerkræ, fisk og lidt kød (kostråd).
- En anden kostform, der har vist sig at gavne nogle, kaldes "Low FODMAP-diæt", hvor mængden af ufordøjelige sukkerarter mindskes. Her bør man undgå hvede, byg og rug og bløde oste, asparges, kål, løg, porre, bælgfrugter, æble og pære – men gerne spise havre, ris, majs, hårde oste, salat, agurk, rodfrugter, inklusive kartofler, banan, appelsin, grape, bær, yoghurt og mælk.
- Tjek størrelsen af madportioner.
- Undgå fint forarbejdede fødeemner for eksempel hvidt brød og kager.
- Eventuelt yderligere daglig tilskud af fibre (HUSK, psyllium-frøskaller).
- Drikke et krus med væske i timen (vekslende mellem vand, the, kaffe og så videre).
- Motion mindst 30 minutter hver dag.
- Gå på toilettet, når trangen føles i endetarmen. For mange vil det betyde afføring efter morgenmaden, der stimulerer tarmens igangsættelse.
Hvordan behandles irriteret tyktarm?
Lægen vil anbefale de samme tiltag, som er beskrevet under "Hvad kan man selv gøre".
Desuden, afhængig af de dominerende symptomer, vil lægen anbefale følgende:
- Medicin til at stimulere tarmens bevægelser.
- Afføringsmidler, for eksempel Magnesia en til to styks (0,5 – 1 g) om aftenen.
- Stoppende medicin mod diarré
- Yderst sjældent antidepressiv medicin (små doser), kognitiv behandling eller mindfulness meditation.
- Henvist til en diætist mhp kostvejledning
- Som noget helt nyt fækal transplantation, det vil sige tilførsel af afføring fra raske personer (endnu ikke rutine-behandling).
Er det risikabelt at have irriteret tyktarm?
Tilstanden kan veksle meget, da der jo er mange faktorer indblandet. Der er en sammenhæng med andre lidelser som hovedpine, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Det har vist sig, at nogle få procent senere vil få påviselig sygdom i tarmen, men det vides ikke med sikkerhed, om personer med irriteret tarm har øget risiko for at udvikle tarmkræft.
Udsigt for fremtiden
Hvis man følger anbefalingerne og behandlingerne rimelig konsekvent, vil man kunne forvente tydelig bedring, idet afføringen vil kunne få en normal, blød konsistens og foregå ubesværet som en refleks. Mavesmerterne vil forsvinde, og oppustethed og udspiling blive langt mindre.