Lussingesyge (Erythema infectiosum)

Hvad er lussingesyge?

Lussingesyge kaldes også den femte børnesygdom. Det er en virussygdom (parvovirus B19), der hovedsagelig rammer børn fra fem til femten år, men personer i alle aldersklasser kan smittes. Infektionen ses hyppigst om foråret og vinteren.

Sygdommen er karakteriseret ved et rødt udslæt på begge kinder, deraf navnet. Der findes ingen behandlingsmuligheder eller vaccine, men sygdommen har som regel et meget mildt forløb.

Forældre til mindre børn og personer, der arbejder med børn, er særligt udsatte. Cirka to ud af tre voksne har tidligere haft sygdommen og er derfor ikke modtagelige for smitte.

Symptomer på lussingesyge

Sygdommen strækker sig over to faser.

Første fase begynder cirka syv dage efter smitte med hovedpine, feber, hoste, led- og muskelsmerter med mere – altså symptomer som ligner influenzasymptomer. Stadiet varer få dage og symptomerne ses oftere hos voksne end hos børn.

Efter dette stadie kommer en sygdomsfri periode på to til fem dage som følges af det klassiske rødlige udslæt. Udslættet starter på kinderne og kan være ledsaget af feber. Herefter flytter udslættet sig til skuldre, arme og overkrop.

Kløe ses ofte og er mest udtalt hos voksne.

Et forløb uden symptomer kan dog også ses hos både børn og voksne.

Lussingesyge-udslæt på kinderne

Foto: IStock.com

Hvorfor får man lussingesyge?

Virus overføres fra en person til en anden ved luftbårne dråber fra næse-svælgrummet for eksempel ved hoste og nys.

Hvis man får lussingesyge når man er gravid, kan mani sjældne tilfælde smitte det ufødte barn. Læs mere om graviditet og lussingesyge senere i artiklen.

Hvornår smitter lussingesyge?

En person, som er smittet med lussingesyge, kan smitte andre fra cirka en uge, før sygdommen bryder ud. Det er derfor svært at forebygge sygdommen.

Lussingesyge: Hvornår må børn komme i institution?

Da lussingesyge smitter, før man mærker nogle tegn på sygdommen, hjælper det ikke at isolere børn (eller voksne), som man opdager er syge.

Når de synlige symptomer (røde kinder) er til stede, smitter man ikke længere.

Der går typisk en til to uger, fra man er smittet, til symptomerne bryder ud. Derfor må børn gerne komme i institution, selvom de har symptomer.

Immunitet

Man kan kun få lussingesyge en gang i livet. Herefter er man immun overfor sygdommen.

Graviditet og lussingesyge

To ud af tre kvinder er immune, hvilket betyder at fosteret også bliver immun og dermed ikke er i fare for at få lussingesyge.

Lægen kan tage en blodprøve for at fastslå om man tidligere har haft sygdommen eller aktuelt har sygdommen.

Gravid med lussingesyge

Bliver den gravide smittet før 20. graviditetsuge kan det have konsekvenser for fostret i form af fosterdød eller en tilstand med blodmangel og betændelse i hjertet. Denne risiko skønnes at være højst cirka tre procent.

Forebyggelse

Ifølge Arbejdstilsynet må den gravide ikke fortsætte arbejde såfremt der er udbrud af sygdommen, med mindre hun er immun. Dette kan konstateres via en blodprøve.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles sædvanligvis ud fra sygdomsbilledet. Ved hjælp af en blodprøve kan man afgøre, hvorvidt en person har haft sygdommen eller ej, samt om der er infektion med lussingesyge på blodprøvetagningstidspunktet.

Hvordan behandles lussingesyge?

Der findes ingen behandling mod sygdommen.

Hvad kan man selv gøre?

• Kølige omgivelser eller kolde omslag kan lindre kløe.

• Hvis man er gravid og i tvivl, om man er smittet, anbefales det, at man kontakter sin læge for eventuelt at få taget en blodprøve.

Hvordan kan man undgå smitte med lussingesyge?

God hygiejne, såsom hyppig håndvask med vand og sæbe kan mindske risiko for smitte.

Hvilke komplikationer kan der være ved lussingesyge?

Da virussen angriber de celler i knoglemarven, der producerer blod, kan lussingesyge give alvorlig blodmangel hos mennesker, der i forvejen har en blodsygdom. Det samme gælder for fostre. Hvis et foster smittes med lussingesyge via moderen, kan den alvorlige blodmangel medføre væskeophobninger, som i værste fald kan føre til, at fostret dør.

Udsigt for fremtiden

Sygdomsforløbet er i reglen meget mildt. Udslættet varer op til en uge, hvorefter det forsvinder. I de næste uger kan udslættet imidlertid komme frem igen flere gange udløst af stress, temperaturændringer (varme- eller kuldepåvirkning), fysisk anstrengelse eller andre stressfaktorer.

Eventuelle ledsmerter eller ledhævelser er sædvanligvis forbigående, men kan være af længere varighed. Ligeledes kan lussingesyge forårsage blodmangel, hvilket går over af sig selv.

Sygdommen giver livslang immunitet, man kan altså kun få sygdommen én gang.