Skoldkopper

Hvad er skoldkopper?

Skoldkopper skyldes en virus, der kaldes varicella zoster-virus (VZV). Første gang man smittes med denne virus, og har udbrud, kaldes sygdommen skoldkopper. Virus bliver livslangt i kroppen og kan senere i livet give nye udbrud som da betegnes helvedesild.

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, der især rammer børn. Den giver anledning til et ofte kløende hududslæt med blærer. Forløbet er som regel godartet og varer som regel 7- 10 dage hos børn. Hos voksne varer skoldkopper noget længere tid og forløbet kan være mere kompliceret.

Godt 95 procent af den voksne danske befolkning har haft skoldkopper som børn.

Hvordan smitter skoldkopper?

Skoldkopper smitter fra person til person i form af:

• Direkte kontakt med de bristede og væskende skoldkoppeblærer
• Luftbårne dråber, for eksempel ved nys eller hoste.

Smitte kan både ske fra en person med skoldkopper og fra en person med helvedesild.

Skoldkoppers inkubationstid: Der går cirka mellem 10 og 20 dage, fra man er smittet med skoldkopper, til sygdommen bryder ud - dette kaldes inkubationstid.

Hvornår smitter skoldkopper?

Skoldkopper smitter fra cirka 3 dage før sygdommen viser sig og kan fortsætte med at smitte, til der er dannet sår på alle blærerne.

Blærerne kommer over 2- 4 dage. Efter ca. 5 dage vil blærerne tørre ind danne sår. Sygdomsforløbet varer altså ca. 7- 10 dage.

Hvornår må barnet komme i institution?

Barnet bør holdes hjemme, indtil de indtørrede skorper er faldet af, og sårene ikke længere har udflåd.

Symptomer på skoldkopper

• Feber
• Sløjhed
• Røde små pletter
• Blærer der væsker
• Indtørrede blærer med skorpe

Symptomerne er listet op i den rækkefølge de optræder.

Skoldkopper starter med sløjhed og feber et par dage. Herefter starter udslættet/ skoldkopperne som små røde pletter, som i løbet af nogle timer udvikler sig til blærer. Efter en til to dage omdannes en blære til skorpe.

• Skoldkopperne er ofte kløende.
• Der kan fremkomme nye blærer i tre til seks dage.
• Antallet af blærer er meget forskelligt fra person til person. Der kan være op til 500 blærer/ skoldkopper.

Se billeder af blærer og indtørrede skorper her:

Skoldkopper -start, udvikling, slutfase

Hvor ses skoldkopperne/ udslættet?

• Udslættet begynder som regel på overkroppen og i ansigtet. Siden kan det sprede sig til hårbund, arme og ben. Det kan også sprede sig til slimhinderne især i munden og på kønsorganerne.
• Børn er ofte kun let medtagede.

• Voksne er sædvanligvis mere syge.

Hvordan stilles diagnosen skoldkopper?

Diagnosen stilles udfra sygdomstegnene.

Hvordan behandles skoldkopper?

Behandlingen er hovedsagelig lindring af symptomer.

Kløe

Der findes forskellige former for kløestillende medicin til udvortes brug, dvs. salver, spray, gel, eller creme gel der smøres på kroppen/ skoldkopperne:

• Zink liniment: Udtørrer blærerne. Køler huden.Fås i håndkøb

• Zink salve: Udtørrer blærerne. Lindrer kløen og mindsker irritationen. Styrker og reparerer hudbarrieren.
  Fås i håndkøb

• Lokalbedøvende stoffer: Bedøver huden lokalt, der hvor man smører eler spayer det på. De lokalbedøvende stoffer, som er kløe- og smertestillende, giver nogle timers lindring. Ved anvendelse af lokalbedøvende stoffer skal man dog være opmærksom på, at det kan svie kortvarigt.Virksomt stof: LidocainFås både i håndkøb (gel eller salve)Fås på recept (spray).

Kløen kan også lindres som anført under ´gode råd´ nedenfor.

• Forstyrret nattesøvn: Ved skoldkopper der giver så voldsom kløe, at barnets nattesøvn er fuldstændig spoleret, kan man eventuelt give et antihistamin. Antihistaminer er midler, der anvendes mod allergiske sygdomme, transportsyge og søvnløshed. Dette for at barnet kan sove.

Alvorlige tilfælde

Ved alvorlige tilfælde af skoldkopper, det vil sige især hos personer med nedsat immunforsvar, kan man behandle med medicin, der virker specifikt mod virus.

Hvad kan man selv gøre?

Gode råd ved skoldkopper:

• Undgå at kradse i blærerne på grund af risiko for betændelse.

• Klip neglene helt korte eller brug handsker.

• Vær omhyggelig med personlig hygiejne.

• Kolde omslag kan lindre kløen.

• Hold den syge i kølige omgivelser, da varme og sved kan udløse kløe.

• Håndsprit til de øvrige i husstanden for at reducere smitten.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

• Der kan gå betændelse i blærerne med bakterier.

• Man kan få øjenbetændelse eller lungebetændelse.

• I meget sjældne tilfælde kan skoldkopper kompliceres med blandet andet hjernebetændelse (encephalitis) og hjertebetændelse (myocarditis).

Vaccination og forebyggelse

I sjældne tilfælde vil man vælge at vaccinere mod skoldkopper. Det kan for eksempel være inden en organtransplantation eller en kvinde i den fødedygtige alder, som ikke har haft infektionen tidligere.

Hvis vaccinen gives forebyggende indenfor tre døgn fra udsættelsen for smitte, vil cirka 95 procent være beskyttet. Man giver altid to doser, og anden dosis skal gives mindst seks uger efter den første.

I nogle lande indgår denne vaccination (Varilrix) som en fast del af børnevaccinationsprogrammet, men dette er ikke tilfældet for Danmark.

Graviditet:

I tilfælde hvor gravide, som ikke har haft skoldkopper, har været udsat for smitte, vil man i nogle tilfælde give en forebyggende behandling med specifikke antistoffer (Varizella Zoster Immunoglobulin). Det kan for eksempel være gravide som arbejder i børnehaver.

Grunden til man giver forebyggende behandling er, at nedsætte risikoen for komplikationer hos den gravide og for at nedsætte risikoen for fosterskade. Risikoen for fosterskade er cirka en til to procent før 20. graviditetesuge.

Helvedsild:

Hvis man har haft skoldkopper, kan der senere opstå helvedesild.

Der er en vaccine mod helvedesild, Shingrix, der giver 90 % beskyttelse mod helvedesild. Den er godkendt til personer over 50 år samt personer over 18 år i særlig risiko. Vaccinen forebygger helvedsild og forebygger de blivende nervesmerter man desværre af og til ser efter udbrud af helvedesild.

Udsigt for fremtiden

Forløbet er normalt godartet, sygdommen varer i reglen mellem syv og ti dage hos børn og noget længere tid hos voksne. Ligeledes får voksne oftere komplikationer end børn, men komplikationer er sjældne.

Hvis man én gang har haft skoldkopper, er man blevet livsvarigt immun overfor sygdommen - man kan kun få skoldkopper en gang i livet. Dog kan der senere opstå helvedesild, da helvedesild skyldes den samme virus. Skoldkoppevirussen ligger i dvale i kroppen og kan blive reaktiveret, således at der opstår helvedesild.

Man ved ikke præcis hvorfor helvedesild pludselig opstår, men det kommer ofte ved nedsat immunforsvar. En person med helvedesild kan smitte en anden person, således at denne får skoldkopper.