Galdesten

Hvad er galdesten?

Galdesten er sten, der hovedsageligt dannes i galdeblæren eller galdevejene. De er hyppigt forekommende, idet cirka hver femte kvinde og hver tiende mand har galdesten. Kvinder har tre gange højere forekomst af galdesten, og forekomsten stiger med alderen.

Galdesten er millimeter til få centimeter store og selvom mange mennesker har galdesten giver det i de fleste tilfælde ikke symptomer. Hvis en galdesten derimod sætter sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren, opstår der mavesmerter. Disse smerter kaldes galdestensanfald.

Man mener, at den store hyppighed af galdesten i den vestlige verden skyldes kostvaner og levestil.

Illustration af galdesten

Billede: IStock.com. Illustration valideret af Johan Burisch, læge og PhD i mave-tarmsygdomme.

Hvad er galde?

Galde er en fordøjelsessaft, der er nødvendig for at vi kan nedbryde og fordøje fedt i kroppen. Galden dannes i leveren og ledes derfra til galdeblæren, hvor galden opbevares. Når vi spiser fedtholdig mad, frigives der galde fra galdeblæren og videre til tolvfingertarmen/ tyndtarmen, hvor galden hjælper med at nedbryde fedtet ved at blande fedt og vand.

Galde er flydende og består blandt andet af vand, fedt, kolesterol (som er et af kroppens fedtstoffer), galdesalte og bilirubin (et nedbrydningsprodukt, som blant andet giver galden og senere afføringen dens farve).

Hvorfor får man galdesten og galdestensanfald?

Der er en fin balance mellem kolesterol og de andre bestanddele i galden. Hvis denne balance bliver forskudt, for eksempel ved at koncentrationen af kolesterol bliver for stor i forhold til de øvrige bestanddele, vil kolesterolet udfældes som krystaller, som galdens øvrige indholdsstoffer vil binde sig til, og som bliver til galdesten.

I den vestlige verden er mere end 3 ud af 4 galdesten opstået på grund af en øget kolesterolmængde i galden. Nogle få personer danner sten på grund af øget nedbrydning af blodceller eller betændelse i galdevejene.

Når galdeblæren under et måltid trækker sig sammen for at tømme galden ud til tyndtarmen, kan galdesten sætte sig fast og forhindre udløbet. Det giver smerter og de såkaldte galdestensanfald. Hvis stenen passerer fra galdeblæren ud i galdevejen og aflukker denne, kan blandt andet galdens farvestoffer ikke udskilles gennem tarmen. Det medfører at farvestofferne ophobes i kroppen (man får gulsot), og farvestofferne til dels udskilles gennem urinen (man får lys afføring og mørk urin).

Hvad øger risikoen for at få galdesten?

• Familiær forekomst af galdesten

• Graviditet

• Overvægt

• Sukkersyge

• Større vægttab, hvor man taber sig meget over kort tid

• Højt fedtindhold i blodet

• Behandling med østrogentilskud og p-piller

• Visse sygdomme som for eksempel kronisk tarmbetændelse (Colitis ulcerosa og Crohns sygdom) samt visse blodsygdomme.

Hvordan føles galdestensanfald?

Cirka fire ud af fem, der har galdesten, mærker aldrig noget til dem, og de er uden betydning. I løbet af 20 år vil en ud af fem med galdesten opleve at få symptomer på grund af galdesten og den årlige risiko er cirka 1-2 procent.

Galdesten kan give følgende symptomer:

Galdestensanfald (hyppigst)

Anfaldsvise smerter i mellemgulvet eller under ribbenene på højre side. Ved anfaldet tiltager smerterne gennem den første times tid og er herefter konstante. Der kan være udstråling af smerterne til højre skulder eller skulderbladet. Smerterne kan være ledsaget af svedudbrud, kvalme og eventuelt opkastning. Man har svært ved at finde ro og har trang til at bevæge sig for at lindre smerterne.

Anfaldet varer fra nogle minutter op til 2-3 timer. Herefter svinder anfaldet atter. Anfaldenes hyppighed er individuel. Anfaldene kan udløses af fødeindtagelse.

Galdestensanfald kan være svære at skelne fra andre typer smerter blandt andet: irritabel tyktarm, sure opstød, spiserørskatar,, mavesår rygproblemer, hjertesmerter, lungebetændelse, nyresten

Galdeblærebetændelse (sjældent, men alvorligt symptom)

Vedvarende smerter som ved galdestensanfald, der er ledsaget af feber. Smerterne flytter sig efterhånden til et område, som befinder sig under ribbenene på højre side. Maven er øm i dette område. Galdeblærebetændelse kan i sjældne tilfælde ses uden, at man har galdesten. Man bør søge læge.

Gulsot og galdevejsbetændelse (sjældent, men alvorligt symptom)

Tiltagende gulfarvning af det hvide i øjnene og af huden. Der vil også være lys afføring og mørk urin. Ofte har der forinden været symptomer som ved et galdestensanfald. Feber med kulderystelser er udtryk for, at der er tilkommet galdevejsbetændelse, og man bør straks søge læge.

Hvad er faresignalerne?

• Pludselige kraftige mavesmerter, som man ikke kender eller tidligere har fået undersøgt.

• Galdestensanfald, der varer længere end tre til fire timer.

• Galdestensanfald med kulderystelser og feber.

• Gulsot samt gul/hvid afføring og mørk urin.

Hvad kan man selv gøre?

Ved galdestensanfald, der ligner noget, man har oplevet før, kan man tage smertestillende håndkøbsmedicin. Eventuelt kan man lægge noget varmt på maven (pas på skoldning af huden).

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen spørger ind til sygehistorien og bl.a. risikofaktorer for galdesten, og undersøger desuden patientenfor at afklare arten af mavesmerter. Hvis der er mistanke om galdestensanfald, bestilles en ultralydsscanning af maveregionen. Denne undersøgelse er meget sikker til at påvise sten i galdeblæren. Derudover tagers der blodprøver for blandt andet betændelsestal og levertal.

Øvrige typer af galdestenssygdomme

Kræver oftest hospitalsindlæggelse, hvor forskellige typer undersøgelser udføres: Ultralydsscanning og eventuelt MR-scanning af maveregionen. Ved mistanke om sten i galdegangen udføres røntgen af galdevejene med kontraststof via en mavekikkertundersøgelse (ERCP) . Med denne metode kan man påvise galdestenene og fjerne dem.

Hvordan behandles galdesten?

Et tilfældigt fund af galdeblæresten (for eksempel i forbindelse med en ultralydscanning af maven af en anden årsag) uden at man tidligere har haft galdestensanfald skal ikke behandles.

Galdestensanfald

De fleste galdestensanfald er smertefulde og behandles med stærk smertestillende medicin (for eksempel morfin eller NSAID). Smerterne aftager som regel efter 1-5 timer når stenen enten passerer ud i tyndtarmen eller vender tilbage til galdeblæren eller de større galdeveje. De fleste patienter kræver derudover ikke yderligere behandling og skal ikke have fjernet galdeblæren.

Nogle patienter vil blive tilbudt fjernelse af galdeblære. Det drejer sig bl.a. om patienter, der oplever getagne galdestensanfald, eller komplikationer til galdestensanfald (for eksempel galdeblærebetændelse)

Galdeblæren fjernes oftest med en såkaldt kikkertoperation. Operationen er skånsom og efterlader kun små ar. Undertiden må man anvende en traditionel åben operation. Her må man lave et større snit i huden. Operationen for galdesten er en sikker procedure. Ved kikkertoperationen er der dog en lille risiko for at beskadige galdevejene, som kan være problematisk. Lægen skal derfor være omhyggelig med at vurdere begrundelsen for operation og hvilken operationstype, der egner sig bedst til den enkelte patient.

Galdeblærebetændelse

Kræver akut indlæggelse på hospitalet. Behandles med antibiotika samt operation, hvor galdeblæren fjernes.

Gulsot som følge af galdesten

Kræver akut hospitalsindlæggelse. Hvis der er infektion, behandles der med antibiotika. Gulsoten behandles ved hjælp af en særlig mavekikkertundersøgelse (ERCP) . Fra denne mavekikkert kan man med forskellige instrumenter undersøge galdevejene og samtidig fjerne de galdesten, der stopper galdeudløbet. Oftest udvides galdeudløbets lukkemuskel med et lille snit. Undertiden kan stenene ikke umiddelbart fjernes. I stedet anbringer man et lille plastikrør ved siden af stenene, så galden kan komme ud.

Hvad kan man selv gøre for at undgå galdesten og galdestensanfald?

Galdesten kan forebygges med sund levevis, det vil sige at man blandt andet skal undgå overvægt og få jævnlig motion. Har man galdesten bør man undgå store, fedtrige måltider, da det kan udløse galdestensanfald.

Hvordan ser fremtiden ud?

De fleste mennesker med galdesten vil ikke opleve symptomer og den årlige risiko for at få galdestensanfald er cirka 1 procent. Har man haft et galdestensanfald har man en årlig risiko for et nyt anfald på cirka 1-2 procent.

Kvinder har en øget risiko for at danne galdesten under graviditeten, men de fleste af disse sten vil forsvinde igen af sig selv efter graviditeten.