Hjertekrampe (angina pectoris)

Hvad er hjertekrampe?

Angina Pectoris er latin og betyder snævert bryst. Og sådan føles hjertekrampe netop: Som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe kan både ramme kvinder og mænd.

Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. Det er typisk, at smerterne forsvinder hurtigt, når man holder op med at anstrenge sig, normalt i løbet af to til ti minutter.older op med at anstrenge sig, normalt i løbet af to til ti minutter.

Hvorfor får man hjertekrampe?

I de allerfleste tilfælde er årsagen til hjertekrampe åreforsnævring, også kaldet åreforkalkning, i hjertets kranspulsårer. Kranspulsårerne forsyner hjertemusklen med blod, som bærer ilt og næringsstoffer med sig. Åreforsnævring medfører forsnævringer i kranspulsårerne, således at der ikke er plads til så meget blod ad gangen. Derfor vil hjertet, når det skal anstrenge sig, få tilført for lidt ilt. Dette giver smerter i hjertet - angina pectoris.

Andre årsager til hjertekrampe

Hjertekrampe kan forværres af anden sygdom, som øger hjertets arbejde: Forhøjet stofskifte (thyreotoksikose), feber, forstyrrelser i hjerterytmen eller af sygdomme i hjertets klapper.

Sjældent kan hjertekrampe forårsages af, at kranspulsårerne trækker sig sammen og bliver så snævre, at blodforsyningen forringes.

Hvilke risikofaktorer er der for at få hjertekrampe?

Hjertekrampe forårsages oftest af åreforsnævring, som rammer de fleste mennesker. Det starter i 20-årsalderen og tiltager med stigende alder. Åreforsnævring er en typisk livsstilssygdom. Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring:

• Tobaksrygning
• Tilbøjelighed til åreforsnævring i familien
• Mandligt køn
• Højt kolesterolindhold i blodet
• Diabetes type 1 eller - type 2
• Forhøjet blodtryk
• Overvægt
• Stress
• For lidt motion.

Hvad er symptomerne på hjertekrampe?

• Klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele brystkassen. Typisk i forbindelse med anstrengelse eller psykisk stress.
• Eventuel udstråling af smerterne til arme, kæbe, tænder, øre, mave eller mellem skulderbladene.
• En kvælende fornemmelse i brystkassen eller omkring halsen.
• Mere åndenød end vanligt, måske opstået pludseligt.
• Tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

• Diagnosen hjertekrampe stilles ofte på baggrund af de typiske symptomer, et hjertekardiogram (EKG) og den hurtige effekt af nitroglycerin under tungen. Nitroglycerin udvider kranspulsårerne og pulsårerne i resten af hjertet, sådan at hjertets arbejde lettes og iltbehovet bliver mindre – så derfor er akutbehandling med nitroglycerin den første og akutte behandling af angina pectoris.
• Derudover kan lægen bestille en arbejdstest på motionscykel eller løbebånd. Denne kan oftest afklare, om smerterne kommer fra hjertet. Undersøgelsen foregår hos en specialist eller på sygehuset.
• Hjerte-CT af kranspulsårer er en hurtig undersøgelse – som især er god til at afgøre hvis man ikke har pulsåreforsnævringer; hvis der er tvivl om resultatet vil man hos en del gå videre med en koronararteriografi.
• En koronararteriografi (KAG) er en undersøgelse, hvor man via en pulsåre i lysken eller i håndleddet fører et arbejdsrør op til hjertet, hvorefter man med kontrastvæske og røntgenundersøgelse kan få nøjagtige billeder af kranspulsårerne og specielt afgøre, om der er forsnævringer eller tilstopninger.
• En myokardiescintigrafi kan ligeledes vise, om der er tale om iltmangel i hjertet. Efter indsprøjtning af et radioaktivt stof tages et billede, som afspejler gennemblødningen i hjertet.

Hvad kan lægen gøre?

• Først og fremmest hjælpe med at opspore og måske formindske risikofaktorerne.
• Tilbyde relevant medicin.
• Henvise til undersøgelse hos specialist eller på sygehuset, hvis dette skønnes nødvendigt.
• Der kan eventuelt blive behov for at få foretaget en ballonudvidelse af kranspulsårerne. Eller også en regulær bypassoperation, hvor man påsyr hjertet nogle årer, der skal føre blodet uden om de forsnævrede kranspulsårer, det vil sige man laver 'omkørsler'.

Hvilke operationer kan der udføres?

Ballonudvidelse

I de fleste tilfælde vil man umiddelbart tilbyde en ballonudvidelse. Ved en ballonudvidelse udvides forsnævringen med en lille ballon og bagefter indsættes en stent, dvs et lille net i rustfrit stål, med medicin uden på som hindrer nye forsnævringer på dette sted.

Bypassoperation

Hvis der er flere forsnævringer, eller de sidder bestemt kritiske steder i kranspulsårerne, foreslår lægerne som regel en bypassoperation. En bypassoperation foregår, mens patienten er i hjerte-lungemaskine – og ved indgrebet indsættes pulsårer eller blodårer, som kan lede blodet fra legemspulsåren uden om de forsnævrede områder.

Hvilken medicin kan anvendes?

• Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl, Hjerdyl, Hjertealbyl eller Hjertemin) gives altid, medmindre man ikke kan tåle det. Virker mildt blodfortyndende. Skal som regel tages livslangt og har en let forebyggende virkning mod blodprop i hjertet.
• Clopidogrel (Plavix) eller Ticagrelor (Brilique) gives oftest sammen med acetylsalicylsyre i en periode efter en ballonudvidelsesbehandling. Virker som acetylsalicylsyre mildt blodfortyndende og nedsætter risikoen for blodprop i hjertet.
• Beta-blokker: Hæmmer blandt andet virkningen af hormonet adrenalin på hjertet. Derved afslappes hjertet og slår lidt langsommere. Hjertets iltbehov reduceres, og hjertet aflastes på denne måde.
• Kolesterolnedsættende medicin. Næsten alle med hjertekrampe (angina pectoris) bør behandles med en eller anden form for statin (som er det aktive stof i kolesterolnedsættende medicin). Nogle behandles også med Ezetimibe (ezetrol), som nedsætter optagelsen af kolesterol fra tarmen.
• Nitroglycerin: (karudvidende) Tabletter eller spray til behandling ved anfaldsvise brystsmerter.
• Langtidsvirkende Nitroglycerin: Anfalds-forebyggende.
• Calciumkanal-hæmmere: Disse nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler, og hjertets iltbehov nedsættes.
• Ivabradin: Sinusknudehæmmer: Nedsætter hjerterytmen og reducerer derved hjertets iltbehov.
• Nicorandil: Nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides, og der bliver mere plads. (Virker på musklernes kaliumkanaler).

Hvad kan man selv gøre?

Man kan overveje at ændre sin livsstil, hvis man ikke allerede overholder nedenstående gode råd:

• Hold op med at ryge.
• Spis sundt, grønt, groft, fedtfattigt og varieret.
• Spis mere fisk, især fed fisk.
• Undgå de mættede fedtsyrer
• Tab dig, hvis du er overvægtig.
• Få mere motion (½ times spadseretur om dagen er meget bedre end slet ingenting).
• Pas din diabetes type 1 eller - type 2 eller din blodtryksbehandling, hvis du lider af disse sygdomme.
• Følg lægens råd om behandling og forebyggelse af hjertesygdom.

Udsigt for fremtiden

Eftersom hjertekramper er et tegn på åreforsnævring i kranspulsårerne, optræder de ofte sammen med andre sygdomme med samme årsag. Hyppigst blodprop i hjertet og hjertesvækkelse. Man ved, at man kan nedsætte hyppigheden af fremtidige indlæggelser og anfald væsentligt, hvis man kan genskabe en tilstrækkelig blodforsyning til hjertemusklen. Det kan gøres ved hjælp af ballonudvidelsesmetoden eller en bypassoperation i tilfælde, hvor dette skønnes nødvendigt.