Hvad er kræft i bugspytkirtlen?
Kræft i bugspytkirtlen er kendetegnet ved forandringer i bugspytkirtlens celler.Gennem de sidste 50 år har stadig flere fået konstateret kræft i bugspytkirtlen. I øjeblikket er der i Danmark omtrent 950 nye tilfælde årligt. I de senere år har stigningen været mindre udtalt.
Hvorfor får man kræft i bugspytkirtlen?
Årsagen til kræft i bugspytkirtlen er oftest ukendt. Rygning er en kendt risikofaktor, men også overvægt, sukkersyge og alkohol øger måske risikoen. Patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse og nogle sjældne arvelige tilstande har en øget risiko. Fysisk aktivitet formodes at nedsætte risikoen.
Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen?
Kræft i bugspytkirtlen er en af de kræftsygdomme, som ofte først konstateres på et ret sent tidspunkt, fordi symptomerne i begyndelsen er svage og uspecifikke.Symptomerne er:
- smerter opadtil i maven, som er konstante, dybtliggende og måske stråler om i ryggen.
- dårlig appetit og madlede.
- vægttab. Det er ret hyppigt et tidligt symptom.
- sukkersyge/diabetes. Hvis der også er smerter i maven, skal kræft i bugspytkirtlen overvejes.
- træthed.
- opkastninger.
- løs mave.
- gulsot uden tegn på galdesten eller leversygdom. Det kan være det første tegn på kræft i bugspytkirtlen.
Vær opmærksom på, at de fleste af symptomerne er ret uspecifikke og kan skyldes mange andre ting end kræft i bugspytkirtlen.
Hvordan stiller lægen diagnosen kræft i bugspytkirtlen?
Hvis man har nogle af ovenstående symptomer, vil lægen henvise til en scanning. Det kan være en ultralydsscanning eller en CT-scanning i første omgang. Der vil altid skulle laves en CT-scanning (alternativt en MR-scanning) for at stille diagnosen med sikkerhed og for at se, om der skulle være spredning til lymfeknuder eller andre organer.
Der bliver muligvis suppleret med en EUS (en endoskopisk ultralyd, hvor man skanner direkte på bugspytkirtlen gennem en kikkert, som føres ned gennem munden til tolvfingertarmen). Hvis tumoren er ret lille, og den teknisk kan fjernes ved operation, bliver der oftest ikke taget vævsprøver, men ellers tages der vævsprøver fra tumoren. Disse kan enten tages ultralydsvejledt udefra gennem huden eller ved EUS. EUS gennemføres oftest i en rus, hvor man ikke er helt bedøvet, men får smertestillende og beroligende medicin, så man ikke husker noget om selve undersøgelsen bagefter.
Hvordan behandles kræft i bugspytkirtlen?
Hvis det er muligt, vil man altid operere og fjerne tumoren. Det er desværre kun i cirka 25 procent af tilfældene, hvor det er muligt. Operationen kræver, at tumoren ikke har spredt sig, og at den ikke er vokset ind i større pulsårer eller andre organer.
Når tumor ikke i første omgang kan opereres væk, vil man give kemoterapi. Det vil i nogle tilfælde, hvor der ikke er spredning, kunne få tumor til at skrumpe, så operation er mulig på et senere tidspunkt. Det kaldes down staging. Operationen vil afhænge af, hvor i bugspytkirtlen tumoren sidder. Hvis den sidder i hovedet af kirtlen, skal der foretages en stor operation, kaldet en Whipple’s operation, hvor man fjerner hovedet af bugspytkirtlen, tolvfingertarmen, og en del af mavesækken. Det kræver en større ’rokade’ af anatomien, hvor galdegangene, bugspytkirtlen og mavesækken skal sys fast på tyndtarmen igen. Det er en stor operation, hvor der ofte bagefter opstår en del senfølger med vægttab, smerter og diarré. Operationen kræver, at man er i god form generelt.
Hvis tumoren sidder i halen af bugspytkirtlen er operationen et mindre indgreb, hvor man fjerner noget af bugspytkirtlen og oftest også milten.
Det er først for nylig blevet muligt at operere patienter med bugspytkirtelkræft, hvor kræften har bredt sig til blodårerne tæt ved bugspytkirtlen. Nu er det muligt med en ny metode til at operere denne type tumorer i midterstykket af bugspytkirtlen. Ved operationen - kaldet DP-CAR (Distal Pancreatectomy with Celiac Axis Resection) - indsætter lægerne en kunstig blodprop nogle uger før selve operationen og lukker således af for hovedblodåren. Derved ledes blodet en anden vej under operationen, så kirurgerne lettere kan få adgang til at fjerne kræften i området. Operationen foretages kun på Rigshospitalet, men patienter fra hele Danmark kan blive henvist.
Efter operation for bugspytkirtelkræft vil man ofte blive tilbudt kemoterapi, da det forbedrer overlevelsen.
Lindrende behandling
Kemoterapi som lindrende behandling forlænger levetid og forbedrer livskvaliteten.
Palliativ behandling med lindring af symptomerne kan gøre meget for at bedre livskvaliteten, når helbredelse ikke er mulig.
Behandling af gulsot
Gulsot opstår, når tumoren afklemmer udførselsgangen fra galdevejene til tarmen. Galdegangen går igennem bugspytkirtlen på det nederste stykke. Når galden ikke kan løbe ud i tarmen, bliver afføringen farveløs (kitfarvet), urinen bliver mørk, og huden (og det hvide i øjnene) bliver gul. Dette afhjælpes ved at føre et lille rør op i galdegangen fra tarmen via en kikkert, en såkaldt ERCP. At skaffe afløb for galden er vigtigt af flere årsager, men især fordi der er en øget risiko for infektion op i galdevejene, når der ikke er afløb af galde, og det er en farlig tilstand, som kræver hurtig indgriben.
Der foregår til stadighed udvikling af nye behandlinger, og derfor kan mange patienter også tilbydes eksperimentel behandling.
Hvad kan man selv gøre?
Da rygning og overvægt er risikofaktorer, er en sund livsstil uden rygning med moderat alkoholindtag og fysisk aktivitet det bedste, man kan gøre for at mindske risikoen. Hvis man har kronisk bugspytkirtelbetændelse, er det vigtigt at gå til kontrol.
Udsigt for fremtiden
Kræft i bugspytkirtlen er stadig en alvorlig sygdom med stor dødelighed og relativt kort overlevelse. Behandlingen bliver dog bedre med tiden. Det er dog stadig afgørende for overlevelsen, at man kan fjerne tumoren ved operation. Forhåbentlig vil forekomsten af denne kræftform falde i takt med at antallet af rygere falder.