Hvad er fibromyalgi?
Ordet fibromyalgi betyder smerter i sener og muskler. Fibromyalgi er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Der er tale om en såkaldt "generaliseret smertetilstand", hvor smerterne veksler i styrke og varighed og har en tendens til at brede sig i større eller mindre områder i kroppen.
Sygdommen, som er en officiel WHO-diagnose, kan påvirke den generelle livskvalitet og give begrænsninger i forhold til alle sider af hverdags- og arbejdslivet.
Selvom der forskes flittigt i sygdommen, kendes de præcise årsager til fibromyalgi endnu ikke. Nogle studier peger dog på, at forandringer i centralnervesystemet formentlig spiller en rolle. Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men man kan leve et godt liv med støtte og behandling.
Hvem får fibromyalgi?
Fibromyalgi kan ramme både unge og ældre, mænd og kvinder og også børn. Det anslås, at omkring 2 procent af den voksne befolkning lider af fibromyalgi. Sygdommen forekommer omtrent 5 gange oftere blandt kvinder end blandt mænd, og sygdommen debuterer oftest i 20 til 40-års-alderen.
Hvad er årsagen til fibromyalgi?
Man kan ikke påvise nogen sikker medicinsk årsag til fibromyalgi, og det er heller ikke påvist, at tilstanden er arvelig. Arvelige forskelle i smerteopfattelsen er dog konstateret i enkelte studier.
Neurobiologisk forskning har vist, at smerterne muligvis skyldes ændringer i centralnervesystemet, som kommer til udtryk ved en lavere smertetærskel. Der forskes derfor meget i, hvordan man kan påvirke denne ubalance og finde nye metoder til at korrigere hjernens smerteopfattelse.
Vævsprøver og andre laboratorieundersøgelser peger på, at musklerne fungerer normalt, men muskelstyrken og udholdenheden er let nedsat. Det skyldes formentlig, at man ikke bevæger sig så meget, når man har smerter.
Hvordan føles fibromyalgi?
Symptomerne er først og fremmest smerter, som omfatter både led og muskler. Men hovedpine og mavesmerter ses også hyppigt. Mange beskriver tilstanden som en følelse af at have "ondt over det hele". Mange har prikken og stikken i hænderne og varme og/eller kuldefornemmelse. Udover smerterne oplever mange blandt andet at have stive muskler, oftest om morgenen. Ofte vil man opleve at være for træt til at gøre de ting, man gerne vil, og man har behov for hvile i løbet af dagen. Flere beskriver søvnproblemer, hvor man vågner ofte om natten og ikke føler sig udhvilet om morgenen. Nogle føler sig deprimerede.
Symptomerne vil typisk veksle, så man i nogle perioder vil opleve mange dage med få smerter, mens man i andre perioder vil være mere påvirket.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Det er ikke muligt at stille diagnosen fibromyalgi ved hjælp af for eksempel røntgenbilleder, blod- eller vævsprøver. Undersøgelserne bidrager til at udelukke andre årsager til smerterne, som kræver en anden behandling.
Følgende kriterier kan indgå i diagnosticeringen af fibromyalgi:
- Mere end tre måneders diffuse smerter under og over livet, i højre og venstre side af kroppen og i ryg eller nakke.
- Ømhed på mindst 11 ud af 18 punkter bestemte steder på kroppen ("tender points").
- Søvnforstyrrelser, træthed og nedsat kognitiv funktion.
- Symptomer fra organsystemer, for eksempel irritabel tyktarm, irritabel blære, hovedpine, underlivssmerter osv.
Hvordan behandles fibromyalgi?
Der er forskellige former for behandling, men ingen er helbredende. Forskning tyder på, at en behandlingsstrategi, der inddrager både fysiske, psykologiske og sociale aspekter, er mest effektiv.
-
Fysisk aktivitet: Tilpasset fysisk træning er vigtig for at bevare funktion og livskvalitet. En fysioterapeut kan udarbejde et træningsprogram, som man selv kan udføre.
-
Medicin: Visse centralt virkende smertestillende stoffer, som oprindeligt er udviklet til behandling af andre smertetilstande, depression eller epilepsi, har vist sig at have en positiv effekt.
-
Andet: Kognitiv adfærdsterapi – eventuelt kombineret med mindfulness-meditation – har vist sig at have en god effekt på evnen til at håndtere og leve med smerterne.
Hvad kan man selv gøre?
Det hjælper ofte at holde sig i form. Mange føler, at træning i varmtvandsbassin mindsker smerterne. Cykeltræning har i videnskabelige undersøgelser vist gavnlig effekt på muskelfunktion, søvn og smerter, og cykeltræning kan udføres af de fleste. Andre igen foretrækker lange gåture.
Man skal træne regelmæssigt tre til fire gange om ugen i tre til seks måneder, før man kan forvente, at træningen virker mod smerterne.
Udsigt for fremtiden?
Mange med fibromyalgi får det med tiden betydeligt bedre, og nogle bliver smertefri. Generne aftager, hvis man lærer at leve med dem – for eksempel ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi og mindfulness-meditation. Hvis der er udtalt ømhed, træthed og psykiske symptomer, er udsigten dog generelt dårligere.
Der forekommer ikke egentlig beskadigelse af musklerne, som kan føre til blivende fysisk handicap – men der er, som for alle andre mennesker, risiko for nedsat fysisk funktion, hvis man på grund af smerter er tilbageholdende med at dyrke motion. Det er derfor vigtigt at holde sig fysisk i form og finde et passende niveau hvor daglig træning kan indtænkes.
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger om fibromyalgi, henviser vi til Gigtforeningens hjemmeside, som indeholder mere detaljerede og uddybende oplysninger eller til Dansk Fibromyalgi-Forening
