Ebola

Hvad er Ebola-sygdom?

Ebola-sygdom er en alvorlig, oftest livstruende infektion med et virus. Sygdommen rammer mennesker og menneskeaber og kaldes også for Ebola-hæmorhagisk feber, Ebola-blødningsfeber eller Ebola virussygdom. Udtrykket blødningsfeber benyttes om en gruppe virussygdomme, der foruden Ebola-sygdom bl.a. omfatter gul feber, Marburg-sygdom, Lassa-feber og Hantavirus-syndrom.

Sygdommens historie

Ebola-sygdom er opkaldt efter floden Ebola i Den Demokratiske Republik Congo (det tidligere Zaire). Virus blev opdaget i 1976 efter et udbrud i det vestlige Sudan og den tilstødende del af Zaire og resulterede i cirka 400 dødsfald.

Ebola-virus

Sygdommen fremkaldes af et såkaldt RNA-virus fra familien Filoviridae. Der findes flere undergrupper af virus (Ebola-Zaire, Ebola-Sudan, Ebola-Bundibygio og Ebola-Elfenbenskyst). Desuden findes et Ebola-virus, som ikke gør mennesker syge, hos aber i Filippinerne.

Hvor i verden opstår Ebola-sygdommen?

Gennem mange år er der årligt opstået geografisk afgrænsede udbrud med 10-400 tilfælde i det østlige Afrika, især i Den Demokratiske Republik Congo, Gabon, Uganda, Sudan og Elfenbenskysten.

I marts 2014 er der for første gang konstateret udbrud i Vestafrika i form at usædvanligt mange tilfælde i Liberia, Sierra Leone, Guinea og Nigeria. Over 4.000 personer er døde af sygdommen (oktober 2014). Sundhedspersonale er også blevet smittet i Vestafrika, og nogle er efterfølgende blevet behandlet i USA og Europa. Det er langt det alvorligste Ebola-udbrud, som hidtil har forekommet.

Hvad er symptomerne på Ebola-infektion?

Når Ebola-virus er trængt ind i kroppen, opstår der efter 2-21 dage influenza-lignende symptomer: Høj feber , mathed, muskelsmerter , hovedpine , mavesmerter og ondt i halsen. Siden får den syge opkastninger, diarré , hududslæt samt lever- og nyresvigt. Alvorligst er de svære blødninger, som kan opstå både i de indre organer og huden. Blødningerne kan hos op til 90 procent af de smittede være fatale. Heraf stammer sygdomsnavnet blødningsfeber.

Hvor findes Ebola i naturen?

Det vides ikke med sikkerhed, hvor Ebola-virus gemmer sig mellem udbruddene. Formentlig findes virus under naturlige omstændigheder hos dyr i den afrikanske regnskov. Virus menes ikke at findes på andre kontinenter, det vil sige heller ikke i Europa. Flagermus kan i laboratorieforsøg smittes med Ebola-virus uden at dø, og det har skabt mistanke om, at disse pattedyr kan fungere som passive smittebærere i regnskoven. Andre muligheder er gnavere eller aber.

Hvordan spredes Ebola?

Ebola-sygdommen opstår typisk i ret begrænsede udbrud, der for eksempel spredes i primitive hospitaler. Mennesker bærer ikke på virus, som naturligt hører til blandt dyr. Fordi man ikke kender det dyr, som huser virus under naturlige forhold, vides det ikke, hvordan den første person i et udbrud bliver smittet. Men det sker formentlig ved nær kontakt med dyret, måske et bid eller en rift. Herefter spredes infektionen til andre i familien, eller til det sundhedspersonale som plejer den syge. Smitten sker gennem blod, sved, opkast, spyt eller andre sekreter. Inficerede nåle kan også overføre virus.

Hvordan stilles diagnosen?

I de første dage er det vanskeligt at stille diagnosen, fordi de influenza -lignende symptomer minder meget om andre sygdomme, der er meget hyppigere. Ved mistanke om Ebola-sygdom undersøges blodet for antistoffer og virus.

Hvordan behandles sygdommen?

Der findes en meget effektiv ebolavaccine mod zaire-stammen. Der findes desværre ingen medicin mod sygdommen, hvis først man har den. Når patienten i tide behandles med store mængder væske, blodtransfusion, respirator og anden understøttende behandling for at holde blodkredsløbet i gang trods de mange blødninger, kan der være en god chance for helbredelse.

I de fattige områder, hvor sygdommen gerne bryder ud, bliver diagnosen imidlertid ofte stillet for sent. Nogle mennesker overlever af ukendte årsager Ebola-sygdom, mens andre dør uanset hvad. Tilsyneladende er der forskel på, hvor godt immunforsvaret hos den enkelte patient bekæmper virusinfektionen. Der eksperimenteres med behandlinger, bl.a. indgift af antistoffer mod virus. Men det er uvist, om behandlingen har effekt.

Hvordan undgås smitte?

Det er meget vanskeligt at forebygge Ebola-sygdom effektivt i Afrika. Smitten spreder sig især, fordi sundhedssystemet fungerer for dårligt til at kunne opspore og isolere sygdomsramte tidligt nok. En hurtigt stillet diagnose, isolation af smittede patienter, og personalets brug af beskyttelse er meget afgørende for at bremse et udbrud.

Også det volder dog store problemer under primitive og fattige forhold. Smitterisikoen anses under normale omstændigheder for minimal uden for det ramte område i Vestafrika pga. vores velfungerende sundhedsvæsen, men det kan ikke udelukkes, at der nu vil optræde enkelte importerede tilfælde i Danmark og Europa. Sundhedspersonale bør bære personligt beskyttelsesudstyr, når man har tæt kontakt med blod og sekreter fra patienter, der mistænkes for eller har fået påvist ebolavirus-infektion.

Smitterisikoen ved almindelig færden i de berørte lande anses som minimal, såfremt man overholder følgende råd:

• Undgå kontakt med kropvæsker fra syge eller afdøde personer.

• Undgå kontakt med både levende og døde vilde dyr såsom aber, gnavere og flagermus, herunder undgå indtagelse af kød fra vilde dyr, dvs. bushmeat.

• Undgå områder med flagermus som fx grotter.

• Praktisér sikker sex.

• Vask hyppigt hænder med håndsæbe, gerne suppleret med håndsprit.

Hjemkomst fra rejse

Kommer man hjem fra Afrika med feber, der er opstået under eller efter rejsen, skal man kontakte sin læge. Højest sandsynligt er det ikke Ebola, så formålet er mest at udelukke malaria eller andre alvorlige infektionssygdomme.

Man bør især blive undersøgt for at kunne udelukke Ebola-smitte, hvis man har feber, hvis man har været indlagt på et sygehus eller har deltaget i en begravelsesceremoni i et land med udbrud.