Hvad er epilepsi?
Ved epilepsi forstyrres hjernens normale elektriske aktivitet, hvilket kan resultere i epileptiske anfald.
Hjernen fungerer i grove træk ved, at der sendes elektriske impulser gennem nerveceller, der kan påvirke hinanden i et kompliceret samspil. Dette samspil skal være nøje reguleret for at gøre mennesket i stand til at tænke, bevæge sig og alt det andet vi er i stand til. Det er dette samspil der forstyrres under et anfald.
Man kan metaforisk sige, at den normale hjerne er den fuldendte politistat, hvor alle hjernens ca. 100 mia. nerveceller konstant kontrollerer hinanden og dermed sikrer at ingen skejer ud og giver sig til at affyre impulser på egen hånd, uden at nogen har bedt dem om det.
Hvad er et epileptisk anfald?
Epileptiske anfald skyldes en pludseligt opstået unormal synkron elektrisk impulsaktivitet i hjernen. Herved forstyrres den fint afstemte samordning mellem forskellige hjernedele. Hjernens normale funktioner ophæves samtidig med, at der ses tegn på abnorm funktion:
- trækninger i muskler
- tab af bevidsthed
- taleforstyrrelser og andre kognitive påvirkninger.
Ved et epileptisk anfald er den normale kontrol med nervecellernes impulser altså ikke til stede, men den kommer igen i løbet af kort tid. Epileptiske anfald varer derfor som regel kort tid (fra sekunder til et par minutter). Man har ikke nødvendigvis epilepsi, fordi man får et enkeltstående anfald. Man taler nemlig først om epilepsi, når der har været flere, spontant opståede epileptiske anfald, eller hvis man har haft ét anfald og samtidig har nogle unormale forhold (f.eks. organisk hjerneskade eller klart abnorme udslag i EEG), der indikerer en væsentligt øget risiko for at der kommer flere anfald.
Hvorfor får man epilepsi?
Årsagerne til epilepsi er mange og af forskellig karakter, og på trods af grundige undersøgelser, kan man ikke altid finde den egentlige årsag. Ved nogle epilepsityper, som ses hos børn eller unge, ved man at sygdommen forsvinder af sig selv med alderen.
Nogle af de kendte årsager til epilepsi er:
infektioner, meningitis eller hjernehindebetændelse samt encephalitis (egentlig hjernebetændelse)
anlægs- og udviklingsforstyrrelser i hjernen, ses hyppigere hos børn end hos voksne, men kan give anledning til epilepsi, der måske først begynder i voksenalderen
iltmangel under fødslen
blodprop i hjernen
hjerneblødning
hjernesvulster
alkoholmisbrug er formentlig også en hyppig årsag til epilepsi.
Hvad er symptomerne på epilepsi?
Som nævnt kan epileptiske anfald være af meget forskellig karakter. Anfaldene kan for eksempel vise sig som:
føleforstyrrelser
muskeltrækninger
sammensatte bevægelser, der blot ikke passer ind i omgivelserne
syns- eller høreforstyrrelser
mavesmerter
kvalme
spytflåd og sved
psykiske symptomer med for eksempel pludselige angstanfald el lign.
Anfaldene kan være med eller uden bevidstløshed. Nogle patienter kan gå omkring, mens de har anfald, men er så oftest ikke til at kontakte under anfaldene. Anfaldene varer i reglen fra få sekunder til et par minutter, og meget sjældent længere.
Hvis børn har svært ved at følge med i skolen, kan det skyldes hyppige anfald af opmærksomhedsslip (såkaldte absencer) af sekunders varighed. Denne type anfald ses oftest hos børn og unge.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Sygehistorien er afgørende for, at lægen får mistanken om epilepsi. I nogle tilfælde er diagnosen oplagt, mens den i andre tilfælde kan være meget svær at stille. I de fleste tilfælde henviser lægen til en speciallæge i neurologi (nervesygdomme) eller pædiatri (børnesygdomme).
Man kan i nogle tilfælde bekræfte mistanken om epilepsi samt få en vurdering af epilepsi-typen (syndrom) ved en undersøgelse, der måler de elektriske svingningers aktivitet i hjernen. Undersøgelsen hedder EEG (ElektroEncefaloGrafi). For at finde årsagen til sygdommen, kan man undersøge hjernen med såkaldte scanninger. For almindelige formål findes der to typer scanningsundersøgelser, en røntgenbaseret CT-scanning og en magnetisk baseret MR-scanning. I dag er MR-scanning den korrekte måde at undersøge på, da den er langt den mest effektive. CT-scanning bør kun udføres i akutte tilfælde.
Det er vigtigt at understrege, at man godt kan have epilepsi, selvom både scanning og EEG er normale. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan man have udbytte af en langtids-EEG undersøgelse (dage, eventuelt uger), hvor man samtidig bliver optaget med video. Formålet er at registrere anfald. Denne undersøgelsesteknik er meget effektiv, men også ressourcekrævende og foretages derfor kun på ret få højtspecialiserede afdelinger.
Hvordan behandles epilepsi?
Behandlingen af epilepsi er langt oftest med medicin. Der findes i dag ca. 20 forskellige slags epilepsimedicin, der har forskellige virkninger og især forskellige bivirkninger. Det kan derfor være vanskeligt at indstille behandlingen korrekt, og der kræves derfor ofte specialviden om epilepsi for at vælge den rigtige behandling.
Cirka to tredjedele af alle patienter med epilepsi kan gøres anfaldsfri med den rette medicin. Nogle patienter (formentlig cirka 5 procent), der ikke kan gøres anfaldsfri med medicin, kan have stor gavn af en operation, hvor man fjerner det stykke af hjernen, der starter anfaldene. Har man held med dette, kan op mod to tredjedele af de svært ramte epilepsipatienter gøres helt anfaldsfrie. Hvis ikke operation kan lade sig gøre, kan man ofte mildne anfaldene med en såkaldt n. vagus-stimulator. Der er en slags pacemaker, der via en stor nerve på halsen sender elektriske impulser til hjernen.
Endelig kan især børn med svær epilepsi have gavn af en speciel diæt, såkaldt ketogen diæt. Både epilepsioperationer, n. vagus stimulation og ketogen diæt foregår kun på højt specialiserede centre.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis en person har et epileptisk anfald
- Man skal sørge for at vedkommende ikke kommer til skade (undgå at de slår sig). Når anfaldet er overstået, skal personen lægges i aflåst sideleje.
- Stop aldrig genstande i munden på personer med krampeanfald.
- Bliv ved personen, der har fået et epileptisk anfald, indtil bevidstheden begynder at komme tilbage, og bevar roen.
- Varer kramperne mere end et par minutter, bør der straks søges lægehjælp, Der er ellers normalt ikke grund til at kalde læge eller ambulance ved et enkeltstående epileptiske anfald.
Nogle er følsomme over for visse påvirkninger:
Søvnmangel
Der er intet belæg for, at epilepsipatienter generelt skal have mere søvn og hvile end andre, men større søvnunderskud medfører ofte øget anfaldsrisiko. Ved nogle former for epilepsi er denne risiko meget udtalt.
Flimmerlys
For eksempel fjernsyn eller diskotekslys. Som regel størst risiko i området 15-25 Hz (blink pr. sekund).
Stor alkoholindtagelse
Stor alkoholindtagelse kan ligeledes fremkalde anfald, hvorimod almindelig "social spiritusindtagelse" som regel er uden betydning. Dog ses ved nogle epilepsiformer ret udtalt "alkoholfølsomhed", således at indtagelse af blot få genstande medfører anfald, som regel dagen derpå.
Det er vigtigt at leve så normalt som muligt
Man skal ikke indskrænke sine aktiviteter af frygt for at få anfald. Nogle restriktioner kan dog være nødvendige for at undgå at komme til skade ved anfald.
- Man kan normalt ikke køre bil, motorcykel eller knallert, hvis man har haft anfald inden for det sidste år.
*Aktiviteter som klatring, svømning, dykning og så videre må også absolut frarådes, hvis man stadig har anfald.
Der må i alle tilfælde vurderes individuelt, og rigide ensartede retningslinier for epilepsipatienter er oftest hverken praktiske eller rimelige. For eksempel gør det en stor forskel, om anfaldene kommer på uforudsigelige tidspunkter, eller om de altid optræder på samme tidspunkt på døgnet. Specielt hvis anfald kun kommer ud af søvn og er sjældne, kan man ophæve næsten alle restriktioner.
Epilepsi og graviditet
Hvis man har epilepsi og er i medicinsk behandling, skal man tale med sin læge, før man overvejer graviditet. De fleste kan gennemføre graviditeten på normal vis, men det kræver overvågning af forløbet og ofte justering af medicin-dosis undervejs.