Hudkræft

Hvad er hudkræft?

Hudkræft karakteriseres som en ondartet knude, der opstår i huden.

De mest almindelige symptomer på hudkræft er en knude på huden, en skællende plet eller et sår, der ikke vil hele.

Ifølge tal fra Cancerregistret 2018 rammer sygdommen hvert år omkring 9.240 mænd og 9.400 kvinder. Almindelig hudkræft kan ofte helbredes.

Hvorfor får man hudkræft?

Hudkræft skyldes helt overvejende, at huden udsættes for solens ultraviolette stråler. Selve sygdommen udløses oftest af de ophobede skader i huden, der skyldes solbestråling. Mennesker, der har fået meget stor solbestråling, kan få sygdommen allerede i 20-30-års-alderen, men hudkræft forekommer fortrinsvis hos ældre. Dog er der en kedelig tendens til, at det i tiltagende grad rammer yngre.

Hudkræft forekommer ofte hos personer med lys hud, da de er særligt sårbare for solens stråler. Personer, som er i vedvarende immunhæmmende behandling, eks. som følge af nyretransplantation, har en øget risiko for at få hudkræft.

Hvilke typer af hudkræft findes der?

Der findes overordnet to former for hudkræft:

• Basalcellekræft
• Pladecellekræft (også kendt som planocellulært karcinom og spinocellulært karcimon)

Basalcelle-hudkræft

Denne kræftform sidder oftest i ansigtet og på øverste del af bryst og ryg, men kan også ramme arme, ben og krop. Basalcelle hudkræft er relativt ufarlig, da den ikke spreder sig til andre steder på kroppen. Den kræver dog behandling, fordi den kan vokse ind i det underliggende væv og dermed ødelægge det og give store sår.

Pladecelle-hudkræft

Pladecellekræft (også kendt som planocellulær og spinocellulær hudkræft) er ikke så hyppig som basalcelle hudkræft. Kræften sidder gerne i et solbestrålet område og oftest i ansigtet, på ørerne og på hænderne. Risikoen for at udvikle pladecellekræft stiger med alderen, særligt hos personer, der har været udsat for meget sollys livet igennem.

Pladecellekræft er ligesom basalcellekræft relativt ufarlig, men kan dog sprede sig, hvis den ikke behandles i tide.

Andre former for hudkræft

Modermærkekræft

Modermærkekræft adskiller sig væsentligt fra de to andre hudkræftformer, da det opstår i kroppens pigmentceller. Cirka 90 procent af modermærkekræft-tilfælde kan relateres til sollys eller solariebrug, mens cirka 10 procent er genetisk betinget. Modermærkekræft viser sig ofte som en brun/sort/rød plet eller knude i huden, men kan variere meget i udseende. Denne kræftform er mere aggressiv og har en alvorligere prognose, da den hyppigere spreder sig til lymfevæv og andre organer. Behandlingen er kirurgisk, og i dag supplerer man ofte med immun-regulerende medicin, som har bedret prognosen for modermærkekræft.

Forstadier til hudkræft

Forstadier til hudkræft, kaldet aktinisk keratose eller solskader, er sol-udløste fortykkelser af huden. De er et forstadie til pladecellehudkræft, dog udvikles pladecellehudkræft kun i 0,1 procent- 3 procent af forstadierne. Aktiniske keratoser er meget hyppigt forekommende hos personer over 60 år, særligt med lys hudtype. Forandringerne viser sig som røde, ru eller skællende fortykkelser af huden på soludsatte områder som skalpen, i ansigtet, på brystet og på håndrygge. Behandlingen kan være fryseterapi, afskrabning, fotodynamisk terapi og lokalbehandling med medicinske cremer.

Hvad er symptomerne på hudkræft?

Basalcelle-hudkræft

Basalcellekræft viser sig ofte ved en lille knude eller et sår, der ikke vil hele, men kan også være en rød skællende plet eller i mere sjældne tilfælde ar-lignende forandringer. Det kan også vise sig som et lille sår med voldformede kanter. Det vokser langsomt, og der er meget sjældent spredning.

Pladecelle-hudkræft

Pladecellekræft kan starte som en let skællende plet, senere kommer en svulst, eventuelt med sår på. Denne kræftform vokser mere aggressivt end basalcelle hudkræft, specielt hvis kræften sidder ved legemsåbninger, som mund, næse og øre. Kræftformen kan give anledning til spredning til lymfeknuder, men det er sjældent.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Basalcelle-hudkræft og pladecelle-hudkræft

Lægen hører først på sygehistorien med særligt fokus på varighed og udvikling af hudgener, tidligere soludsættelse, solariebrug, samt øvrige sygdomme og evt. medicin. Både basalcelle-hudkræft og pladecelle-hudkræft har ofte et karakteristisk udseende, som er let at genkende for lægen, men i de fleste tilfælde suppleres med en vævsprøve, så man er helt sikker på den rette diagnose og dermed behandling.

Hvordan behandles hudkræft?

Basalcelle-hudkræft

Man fjerner tit svulsten ved en operation. Man kan også behandle ved at skrabe svulsten væk og brænde bunden under svulsten, eller svulsten kan strålebehandles med røntgenstråler. Overfladisk basalcellekræft kan også behandles med frysning, en særlig creme alene eller med en speciel lysterapi. Hudlæger og plastikkirurger behandler hyppigst denne kræftform

Pladecelle-hudkræft

Oftest behandler man ved operation, hvor man medtager en bræmme af rask hud omkring svulsten. Hvor meget væv, der fjernes, afhænger af størrelse og lokalisation af svulsten. Man kan i visse tilfælde vælge at strålebehandle svulsten. Plastikkirurger er dem, som hyppigst behandler denne form for hudkræft.

Hvad kan man gøre for at forebygge hudkræft?

• Undgå overdreven solbestråling, især skal man undgå at opholde sig i solen i perioden klokken 12 til 15 om sommeren.
• Gå i skyggen 'og hold siesta'.
• Hvis man skal opholde sig i solen i nævnte tidsrum, bør huden dækkes med tøj og ansigtet af en hat med skygge.
• Hvor det ikke er muligt at være i skygge, brug solcreme med mindst faktor 30 på ubeskyttet hud. Bemærk, at solcreme kun beskytter delvist, og at der skal bruges rigelige mængder.
• Undgå solskoldninger. Selv om solskoldning tilsyneladende læges og forsvinder, kan der være en permanent skade i huden som viser sig senere i livet. Solskoldning øger risikoen for at udvikle hudkræft.
• Undgå solarie.
• Søg læge i tide og få undersøgt alle sår, som ikke læges.

Udsigt for fremtiden

Behandling fører oftest til helbredelse, men mennesker med hudkræft er i større risiko for at udvikle hudkræft igen.