Hvad er livmoderhalskræft og hvor hyppigt er det?
Livmoderhalsen er den nederste del af livmoderen, som forbinder skeden med livmoderhulen. Kræft i livmoderhalsen udvikler sig oftest i overgangszonen mellem den indre del af livmoderhalsen, som vender mod livmoderen, og den ydre del, som vender mod skeden.
I Danmark forekommer der omkring 375 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året, og cirka 100 kvinder dør hvert år af sygdommen. Modsat mange andre kræftformer rammer livmoderhalskræft også yngre kvinder, og i Danmark er sygdommen hyppigst blandt kvinder i alderen 35–44 år.
Forstadier til livmoderhalskræft ("celleforandringer")
Livmoderhalskræft udvikler sig oftest over mange år gennem en række forstadier (celleforandringer) af stigende sværhedsgrad. Det er ikke alle forstadier, der udvikler sig videre. Lette celleforandringer forsvinder ofte af sig selv, hvorimod sværere celleforandringer hyppigere udvikler sig til endnu sværere celleforandringer og i sjældne tilfælde egentlig livmoderhalskræft.
Hvorfor får man livmoderhalskræft?
Den vigtigste årsag til livmoderhalskræft er infektion med human papillomavirus (HPV), som overføres seksuelt. HPV infektion er meget almindelig, og langt de fleste mennesker med et seksualliv vil blive smittet på et tidspunkt i deres liv.
HPV infektion er oftest uden symptomer, og derfor kan man have infektionen uden at vide det. Hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv, men af ukendte årsager bliver infektionen hos nogle kvinder kronisk. Det giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer på livmoderhalsen og i værste tilfælde livmoderhalskræft.
Hvordan føles livmoderhalskræft?
Celleforandringer i livmoderhalsen giver oftest ingen symptomer. Du kan altså ikke mærke noget. Celleforandringer kan kun blive opdaget ved en celleprøve fra livmoderhalsen ("screening"). Ved sværere celleforandringer og især ved livmoderhalskræft kan der komme pletblødninger ved samleje eller øget udflåd fra skeden. Du skal derfor gå til læge, hvis du bløder ved samleje.
Hvad kan man selv gøre?
Livmoderhalskræft kan forebygges ved vaccination mod HPV og ved at deltage i forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft (såkaldt "screening").
To forskellige HPV vacciner er på nuværende tidspunkt tilgængelige i Danmark. Begge vacciner beskytter mod HPV16 og HPV18, som tilsammen forårsager 70% af alle livmoderhalskræfttilfælde. Den ene vaccine beskytter også mod HPV6 og HPV11, som forårsager kønsvorter. Siden d. 1. januar 2009 har alle piger i 12-årsalderen får tilbudt gratis HPV vaccination som del af det danske børnevaccinationsprogram. For nylig er en tredje vaccine blevet udviklet, som beskytter mod endnu flere af de kræftfremkaldende HPV typer. Denne vaccine kan dog endnu ikke (januar 2016) fås i Danmark. Læs mere om HPV vaccination her.
Formålet med screening er at opdage celleforandringer, før de udvikler sig til livmoderhalskræft. I Danmark tilbydes screening hvert tredje år til kvinder i alderen 23–49 år, og hvert femte år til kvinder i alderen 50–64 år. Screeningen foregår hos den praktiserende læge eller hos en gynækolog. Lægen tager en celleprøve fra livmoderhalsen (også kaldet "et smear"). Bagefter sendes prøven til et hospital, hvor den undersøges i mikroskop for at finde celleforandringer, som kan være tegn på livmoderhalskræft.
Ved mistanke om svære celleforandringer vil du blive henvist til en nærmere undersøgelse, hvor lægen kigger på livmoderhalsen via et slags forstørrelsesglas (kolposkop), og der tages vævsprøver (biopsier). Hvis vævsprøven viser, at du har svære celleforandringer, vil du blive tilbudt en såkaldt kegleoperation, hvor man fjerner de unormale celler. Hvert år gennemgår mere end 5.000 danske kvinder denne operation.
Det er vigtigt at følge screeningsprogrammet, selvom du er vaccineret mod HPV, da vaccinerne kun beskytter mod nogle af de HPV typer, som kan give kræft.
Skal man vaccineres, når man har fået lavet keglesnit eller har haft svære celleforandringer?
Der foreligger endnu ikke undersøgelser, der direkte påviser, at HPV vaccination efter et keglesnit nedsætter risikoen for, at man igen udvikler svære celleforandringer. Ud fra den nuværende viden om HPV er det dog sandsynligt, at vaccination efter et keglesnit vil nedsætte risikoen for re-infektion med HPV eller opblussen af en tidligere HPV infektion. Dermed vil vaccinationen sandsynligvis også nedsætte risikoen for igen at udvikle svære celleforandringer. Kvinder, som er blevet vaccineret efter et keglesnit, bør stadig følge tilbuddet om regelmæssige undersøgelser for celleforandringer hos deres læge.
Hvordan stiller lægen diagnosen livmoderhalskræft?
Diagnosen livmoderhalskræft stilles ved en celleprøve fra livmoderhalsen samt en vævsprøve som tages ved en gynækologisk undersøgelse.
Der er tale om kræft, hvis celleforandringerne har spredt sig gennem livmoderhalsslimhinden og ned til det underliggende væv. Sygdommen inddeles i fire stadier alt efter, hvor meget den har spredt sig:
Stadium 1:
Livmoderhalskræften findes kun i selve livmoderhalsen
1A: Livmoderhalskræften er mindre end 7 mm på overfladen, og mindre end 5 mm i dybden.
1B: Livmoderhalskræften er større end 7 mm på overfladen, eller mere end 5 mm i dybden.
Stadium 2
Livmoderhalskræften er vokset ud over selve livmoderhalsen og ned i øverste del af skeden.
Stadium 3
Livmoderhalskræften er vokset ud til bækkenvæggen og længere ned i skeden.
Stadium 4
Livmoderhalskræften er vokset ind i omkringliggende organer eller har spredt sig videre ud i kroppen (fjernmetastaser).
Udsigt for fremtiden
Prognosen ved livmoderhalskræft afhænger af, hvor meget sygdommen har spredt sig. Jo mindre kræften har bredt sig, desto større er chancerne for at blive helbredt.
Hvis man ser samlet på alle sygdomsstadier, vil cirka 68 procent af livmoderhalskræftpatienter være i live efter fem år. For patienter med stadium 1 sygdom er 5-års overlevelsen cirka 90–95 procent, men for patienter med stadium 4 sygdom er den omkring 10–20 procent. Man skal dog være opmærksom på, at disse tal udelukkende er statistiske sandsynligheder, der ikke siger noget om den enkelte patients fremtid.
Hvordan behandles livmoderhalskræft?
Behandlingen for livmoderhalskræft afhænger af, hvor udbredt sygdommen er.
Kvinder med livmoderhalskræft i de tidligere stadier (stadium 1 og i visse tilfælde stadium 2) vil som regel blive tilbudt behandling med en operation. Livmoderhalskræft i det tidligste stadium (1A) kan i nogle tilfælde fjernes ved en kegleoperation, men ellers består operationen i, at livmoderen fjernes (såkaldt hysterektomi). Hvis kvinden har ønske om at få børn, kan der i visse tilfælde foretages en såkaldt fertilitetsbevarende operation, hvor kun livmoderhalsen og den øverste del af skeden fjernes (trachelektomi). I nogle tilfælde vil man også blive anbefalet at få strålebehandling eller kemoterapi efter operationen.
Hvis livmoderhalskræften har nået et senere stadium (visse tilfælde af stadium 2 samt stadium 3 og 4), er behandlingen stråle- og kemoterapi. Strålebehandlingen består af røntgenstråler, som er rettet mod at ødelægge kræftcellerne. Som regel vil der være tale om udvendig strålebehandling hver dag i 5–6 uger. I visse tilfælde kan der også gives indvendige stråler.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om livmoderhalskræft, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.
Der findes en patientforening for kvinder med kræft i underlivet (KIU)
Besøg også Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS , som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.
MERMAID er et ambitiøst forskningsprogram, der har til formål at reducere den høje dødelighed blandt kvinder med kræft i underlivet, herunder livmoderhalskræft. På basis af unikke samlinger af vævsprøver, celleprøver og blodprøver vil forskningsprojekterne over perioder på ca. fem år afprøve forskellige hypoteser samt udvikle og afprøve nye metoder til at stille tidlig diagnose, hvilket er afgørende for det overordnede mål om at reducere dødeligheden af gynækologisk kræft betydeligt.
Du kan læse mere om dette initiativ på www.mermaidprojektet.dk