Lungekræft - en oversigt

Hvad er lungekræft?

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark. Den hyppigste årsag til lungekræft er rygning, men der kan også være andre årsager.

Man inddeler lungekræft i to hovedtyper:

• Småcellet lungekræft
• Ikke-småcellet lungekræft.

Denne opdeling har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt. Behandlingen kan for eksempel være operation, kemoterapi, stråleterapi eller immunterapi

Årsager til lungekræft

Lungekræft opstår, når nogle celler i lungerne begynder at dele sig og vokse uden for organismens kontrol. Det, som kan få en celle til at dele sig uden for kontrol, er blandt andet udsættelse for tjærestoffer eller andre giftstoffer fra cigaretrøg eller for eksempel radon i omgivelserne.

Arvelighed kan måske også spille en vis rolle hos nogle. Det er for nyligt vist, at ændringer i arveegenskaber, som styrer reparationsmekanismer til at bremse kræftudvikling, øger risikoen for lungekræft.

En række stoffer og materialer i arbejdsmiljøet kan også fremkalde lungekræft blandt andet asbest, svejserøg, tjærestoffer fra skorstenssod og asfalt, krom og nikkel. Men risikoen for at få lungekræft på grund af for eksempel asbest eller svejserøg er langt større hos rygere end ikke-rygere.

Tobaksrøg er årsagen til 9 af 10 lungekræfttilfælde. Som følge af det stigende tobaksforbrug op til 1970'erne er hyppigheden af lungekræft steget med en forsinkelse på cirka 20-30 år. Det er den tid, det tager fra, man begynder at udsættes for cigaretrøg, til lungekræften opstår. Lungekræft er sjælden hos folk, som aldrig har røget.

Hvor mange får lungekræft?

Der er omkring 5.000 danskere, som får konstateret lungekræft hvert år. Der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder, der får lungekræft. Tidligere var det mest mænd.

I dag dør cirka 3.500 danskere hvert år af lungekræft, og lungekræft er den kræftform, som forårsager flest dødsfald både blandt kvinder og mænd. Sygdommen er årsag til godt fem procent af alle dødsfald og er derfor en folkesygdom.

Symptomer på lungekræft

Lungekræft kan længe være uden symptomer og opdages nogle gange først, når sygdommen er vidt fremskreden, og hvor den måske har været til stede i flere år. Du bør søge læge med henblik på undersøgelse for lungekræft, hvis:

• Du er ryger, over 40 år og begynder at hoste eller har tobakshoste, som bliver værre med gentagne episoder med slim.
• Du er holdt op med at ryge og bliver ved med at hoste i mere end et par måneder.
• Du er ryger og over 40 år gammel og hoster blod op.
• Du er ryger og over 40 år og har i løbet af nogle måneder oplevet åndenød, du ikke tidligere har haft.
• Du er ryger og over 40 år gammel og får hæshed, som ikke forsvinder i løbet af nogle uger.
• Du er ryger og over 40 år og får konstante smerter i den ene skulder, som der ikke kan findes nogen god forklaring på.
• Du er ryger og over 40 år og føler dig unaturlig træt, har mistet appetitten og måske tabt nogle kilo i vægt.

Lungekræft. Foto: IStock.com

Hvad kan man selv gøre?

Hvis du ryger, er det vigtigste at holde op med at ryge – det er det eneste, som med fuldstændig sikkerhed kan forebygge lungekræft. For hver dag, der går efter et rygestop, mindskes risikoen for lungekræft, og efter 5-10 år er risikoen halveret. Det er aldrig for sent at holde op med at ryge.

Er man ryger over 40 år og får nogle nye symptomer, som ikke forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder, skal man søge læge. Det er eksempelvis symptomer som unaturlig træthed og uønsket vægttab. Din læge vil så bestille et røntgenbillede af brystkassen.

Man ved, at regelmæssige røntgenundersøgelser af lungerne ikke ændrer på dødeligheden af lungekræft. Det er endnu ikke afklaret om regelmæssige CT-scanninger af lungerne kan ændre på dødeligheden af lungekræft. Screening med CT-skanning forventes at blive indført i Danmark.

Undersøgelser for lungekræft

Hvis man har et af de ovenfor nævnte symptomer, bør man henvende sig til sin læge og få foretaget et røntgenbillede af brystkassen.

Hvis der er mistanke om lungekræft, vil der efterfølgende blive foretaget en CT-scanning eller PET/CT-scanning af lungerne. Hvis mistanken om lungekræft fortsat er til stede, skal der foretages en vævsprøve (biopsi) fra det område i lungen, hvor man mener, at kræften sidder. Det kan ske ved en kikkertundersøgelse af lungerne, hvor man kan tage vævsprøver af en svulst, der sidder i væggen af luftrøret. Ved at kombinere kikkertundersøgelsen med ultralyd, kan man desuden tage prøver af det lungevæv, der ligger dybere og ikke kan nås ved kikkertundersøgelsen.

En anden undersøgelsesform er den CT-vejledte vævsprøve. Her lokalbedøves huden over lungen og lægen stikker en nål tværs gennem brystkassens ind i det område, hvor vævsprøven skal tages fra. Samtidig følger man nålens bane en CT-scanner, så man er sikker på at ramme det rigtige område.

Det kan være vanskeligt at få afklaret, om en lille plet på lungen er en kræftsvulst eller ej, og undertiden er det nødvendigt med flere forsøg på vævsprøver.

Behandling af lungekræft

Behandlingen af lungekræft afhænger af, hvilken celletype der ligger til grund for kræften, og hvor udbredt den er (kræftens stadie). Man skelner mellem 'småcellet lungekræft' og 'ikke-småcellet lungekræft'.

Småcellet lungekræft udgør cirka 15 procent af lungekræft-tilfældene og behandles med kemoterapi, som undertiden kombineres med strålebehandling.

Læs mere om typer af lungekræft

Ikke-småcellet lungekræft kan opereres, hvis kræftsvulsten ikke har bredt sig for meget.

Lungekræft kan brede sig til andre organer uden for lungerne – for eksempel knogler, binyrer, lever og hjerne. Hvis kræften således er fremskreden med metastaser (dattersvulster), kan man forlænge livet med immunterapi, kemoterapi eller biologisk behandling (også kaldet targeteret/målrettet behandling), eventuelt i kombination med strålebehandling. Strålebehandling gives også, hvis kræften giver anledning til smerter, for eksempel på grund af at svulsten er vokset ind i brystvæggen eller andre organer.

Nogle gange er en kræftknude for udbredt til at blive opereret i første omgang. I udvalgte tilfælde kan man starte med at behandle med kemoterapi eller stråler, og hvis knuden svinder tilstrækkeligt kan den nogle gange fjernes helt ved en operation.

Operation blev tidligere altid foretaget ved at åbne brystkassen ved et snit mellem ribbenene. I dag anvendes mest såkaldt videoskopisk operation. Her indføres instrumenter og kikkerter gennem små snit i brystvæggen. Dette fører til færre komplikationer efter operationerne.

Læs også Pakkeforløb for lungekræft - pjece for patienter og pårørende fra Sundhedsstyrelsen.