For lavt stofskifte (Myxødem)

Hvad er for lavt stofskifte?

Lavt stofskifte (hypothyreose, myxødem) skyldes, at mængden af stofskiftehormonet thyroxin (T4) i blodet er for lavt, mens mængden af det Thyreoidea Stimulerende Hormon (TSH) i blodet er for højt.

For lavt stofskifte opstår hyppigst hos ældre, og ses 5-10 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd, uden at årsagen til dette er kendt. Således vil mindst 2 ud af 100 kvinder over 60 år have for lavt stofskifte. For lavt stofskifte kan dog også optræde hos yngre mennesker og er i sjældne tilfælde (1/3000 fødsler) medfødt.

Hvorfor får man lavt stofskifte?

De vigtigste årsager til for lavt stofskifte er:

• Kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen, også kaldet Hashimotos thyreoiditis. Dette er den hyppigste årsag til for lavt stofskifte og skyldes et samspil mellem arvelige og miljømæssige forhold, som stadig er ufuldstændigt belyst.

• Som følge af tidligere operation eller tidligere behandling med radioaktivt jod for for højt stofskifte eller struma.

• Som følge af behandling med visse lægemidler (eksempelvis Lithium og Amiodaron).

• Som følge af indtagelse af store mængder jod (naturmedicin, kostpræparater og røntgen kontrastmidler)

• Som led i en virusbetændelse i skjoldbruskkirtlen, subakut thyreoiditis (ofte forbigående lavt stofskifte)

• For lavt stofskifte efter en graviditet, postpartum thyreoiditis (ofte forbigående lavt stofskifte)

• Medfødt mangelfuld udvikling af skjoldbruskkirtlen

Hvordan føles lavt stofskifte?

For lavt stofskifte påvirker alle organer i kroppen, så der kan opstå symptomer fra alle organsystemer (hjerne, hjerte, tarmsystemet, muskler og så videre). De typiske symptomer på for lavt stofskifte er nævnt nedenfor. Dog er det sjældent, at den samme person har alle nævnte symptomer.

• Træthed, kuldskærhed og gener fra muskler/led. Ofte vil der også være et eller flere af følgende symptomer tilstede:

• Nedsat appetit

• Vægtøgning

• Væskeophobning (ødem)

• Forstoppelse

• Tør og ru hud

• Hæs og dyb stemme

• Håret bliver tyndere

• Langsom puls

• Personer med for lavt stofskifte kan desuden have en dårlig hukommelse, og hos ældre kan det være det eneste symptom på for lavt stofskifte

Symptomerne indtræder ofte gradvist og over en lang periode, og derfor kan tilstanden specielt hos ældre let forveksles med almindelige aldersbetingede forandringer (alderdomssvækkelse).

Hvad kan man selv gøre?

Personer, der tidligere har været behandlet med stofskiftemedicin, operation eller radioaktivt jod for en sygdom i skjoldbruskkirtlen, skal være opmærksomme på, at der er en risiko for at udvikle for lavt stofskifte.

Sådanne personer anbefales at få undersøgt funktionen af skjoldbruskkirtlen en gang årligt. Dette gøres ved hjælp af en blodprøve , hvori man bestemmer mængden af det såkaldte Thyreoidea Stimulerende Hormon (TSH). Dette hormon dannes i hypofysen og regulerer stofskiftet som en slags stofskiftetermostat. Er mængden af TSH i blodet forhøjet, er stofskiftet for lavt.

Undgå indtagelse af store mængder naturmedicin og kostpræparater med stort jodindhold. En varieret dansk kost indeholder den nødvendige mængde jod efter tilsætning af jod til saltet.

Hvordan stiller lægen diagnosen

Diagnosen stilles ved at måle mængden af stofskiftehormonet thyroxin (T4) og mængden af det Thyreoidea Stimulerende Hormon (TSH) i blodet. Ved for lavt stofskifte vil mængden af thyroxin (T4) og i svære tilfælde også trijodthyronin (T3) være nedsat i varierende grad, mens mængden af TSH vil være forhøjet.

Læs mere om stofskiftehormoner her

Som tilføjelse vil lægen af og til bestille yderligere blodprøver til måling af unormale antistoffer, der reagerer med skjoldbruskkirtlen. Disse antistoffer kan være med til at afklare, hvad årsagen til det lave stofskifte er. Men også hvor vidt der er tale om permanent eller mulig forbigående for lavt stofskifte.

Nogle gange, især hvis der samtidig er en stor struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen), vil der også blive foretaget en såkaldt billeddiagnostisk undersøgelse. Det er enten en scintigrafi (kontrastundersøgelse) eller en ultralydsundersøgelse (lydbølgeundersøgelse) af skjoldbruskkirtlen. Det kan eventuelt også være nødvendigt med en undersøgelse af en vævsprøve (biopsi) fra skjoldbruskkirtlen.

Hvordan behandles lavt stofskifte?

For lavt stofskifte behandles med stofskiftehormon-tabletter, der indeholder thyroxin (T4) og i sjældne tilfælde med liothyronin (T3). Det debatteres om kombinationen af T4 of T3 er bedre end T4 alene, men store lodtrækningsundersøgelser har ikke kunnet vise nogen sikker forskel i livskvaliteten mellem de to behandlinger.

Behandlingen varer resten af livet (gælder ikke for de sygdomme, der kun giver forbigående for lavt stofskifte).

Der startes som regel med en mindre dosis, som så gradvis øges, til man når vedligeholdelsesdosis, også kaldet den korrekte dosis.

Når den korrekte dosis er fundet, er det som hovedregel kun nødvendigt med kontrol af stofskiftet en eller to gange om året.

Der er normalt ingen bivirkninger ved tabletterne, dog skal man være opmærksom på, at der vil optræde symptomer på for højt stofskifte , hvis der gives for meget stofskiftemedicin. Skulle der være mistanke om overfølsomhed over for et præparat, selv om det er kroppens eget hormon, som bruges, kan anden medicin med samme virkning prøves efter aftale med lægen.

Udsigt for fremtiden

Personer med for lavt stofskifte kan se frem til at kunne leve et helt normalt liv, såfremt behandlingen overholdes. Undersøgelser af livskvaliteten hos patienter med for lavt stofskifte tyder på, at enkelte patienter ikke føler sig helt raske, selvom de er i behandling med stofskiftemedicin og derfor har et normalt stofskifte. De mulige årsager til dette er ufuldstændigt belyst. Efter denne forfatters erfaring skyldes dette oftest, at stofskiftet ikke er normalt, eller at personen har andre samtidige sygdomme, som ikke har noget med stofskiftet at gøre.