Hvad er kræft i tyktarm og endetarm?
Kræft i tyktarm og endetarm opstår som resultat af forandringer i tarmens slimhinde. Det er den tredje hyppigste kræftform i Danmark hos både mænd og kvinder. Da det er så hyppig en kræftform, er der lavet screeningsprogrammer for at opspore sygdommen i tidligere stadier. I Danmark startede man den 1. marts 2014 et screeningsprogram, hvor alle personer mellem 50 og 74 år bliver tilbudt screening for kræft i tyk- og endetarmen hvert andet år.
Der har i de sidste årtier været cirka 3.000 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen kan opstå livet igennem, men er sjælden før 40 års-alderen. Mænd har en større risiko for at få tyk- og endetarmskræft end kvinder. Sygdommen kan behandles med operation, så man bliver helbredt. De senere år er behandling med kemoterapi og i visse tilfælde også immunterapi blevet så meget bedre, at man også i visse tilfælde kan blive helbredt, selvom sygdommen har spredt sig, når diagnosen stilles.
Hvorfor får man kræft i tyktarm og endetarm?
Hyppigheden af kræft i tyktarmen og endetarmen hænger blandt andet sammen med kost og miljøfaktorer.
Man ved, at rygning, en kost med lavt indhold af fiber og med højt fedtindhold fremmer udvikling af kræft i tarmsystemet. Fibre fra frugt og grøntsager yder nok den bedste beskyttelse. Langvarig brug af acetylsalicylsyre og visse former for gigtmedicin beskytter måske også, hvorimod et højt alkoholindtag øger risikoen.
Foruden kosten er der en række lidelser, som kan øge risikoen for udvikling af kræft i tyktarm og endetarm. Det er for eksempel tarmpolypper, type 2-diabetes, overvægt og kronisk tyktarmsbetændelse. Ved svær overvægt øges risikoen for at få kræft i tyktarmen med cirka en tredjedel. Endelig er der en familiær tilbøjelighed til udvikling af tyktarmskræft.
Hvad er symptomerne på kræft i tyktarmen og endetarmen?
De klassiske symptomer på kræft i tyktarmen er blod i afføringen og ændringer i afføringsmønstret med enten diarré eller forstoppelse. Symptomerne ved tyktarmskræft kan dog også være svage og snigende. Man kan være træt, miste appetitten og opleve et ufrivilligt vægttab.
Symptomerne afhænger af, hvor i tarmen, kræften sidder. Jo højere oppe i tyktarmen forandringerne sidder, desto svagere er symptomerne, og det vil ofte være blodmangel og træthed.Sidder svulsten længere nede i tarmen, er afføringssymptomer mere hyppige. Afgang af blod og slim er typisk, og der kan forekomme kolikagtige smerter, som lindres, når der er afgang af luft og afføring.
Hvis svulsten sidder helt nede i endetarmen, er blødning fra tarmen det hyppigste symptom. Øget og smertefuld trang til afføring er også almindeligt. Blod og slimafgang fra tarmen ses i forbindelse med afføring og ofte en fornemmelse af ikke at kunne tømme tarmen helt.
I en del tilfælde optræder der samtidig hæmorider. Det kan få én til at tro, at det er dem alene, der er skyld i symptomerne.
Hvordan stiller lægen diagnosen kræft i tyktarm og endetarm?
Ved mistanke om kræft i tyktarmen vil lægen henvise til en undersøgelse af tarmen, en koloskopi/sigmoideoskopi. Det er en kikkertundersøgelse af tarmen, hvor man samtidigt kan tage vævsprøver (biopsier).
Hvad kan man selv gøre?
Man kan reducere sin risiko ved at være normalvægtig, spise en fiberrig kost, lade være med at ryge, have et begrænset alkoholindtag og motionere regelmæssigt. Desuden anbefales at deltage i screeningsprogrammet ved at gennemføre den afføringsprøve, som man indbydes til fra 50-årsalderen. Derudover skal man lægge mærke til sin afføring. Hvis man i 14 dage har haft symptomer med afgang af slim eller blod på afføringen eller har bemærket andre ændringer i din afføring i samme tidsrum, bør man kontakte sin læge.
Hvordan behandles kræft i tyktarmen og endetarmen?
Den vigtigste behandling er operation, hvor man fjerner kræftknuden. Hvilken teknik, der anvendes ved operationen, afhænger blandt andet af svulstens størrelse, og hvor den er placeret.
I de fleste tilfælde kan man nøjes med at fjerne det syge stykke tarm sammen med et lille stykke rask tarm på hver side og sy tarmenderne sammen. I andre tilfælde er det en bedre løsning, i hvert fald midlertidigt, at føre tyktarmen gennem bugvæggen ud på maven i det, man kalder en stomi.
Den øvrige behandling afhænger af, hvilke celleforandringer svulsten består af. Hvis man ikke kan fjerne alle kræftcellerne, vil der tilbydes kemoterapi. Dette kan være både før og efter operationen. Der er også en gruppe af patienter med tyktarmskræft, som ser ud til at reagere positivt på den nye immunbehandling (antistof). Denne behandling er dog fortsat på forsøgsbasis.
Kræft i endetarmen vil i mange tilfælde behandles med stråleterapi.
Udsigt for fremtiden
Behandlingen og dermed overlevelsen er bedret meget over de seneste år. Nu er 85 procent i live et år efter diagnosen, og omkring 70 procent er stadig i live efter fem år. Det er for hele gruppen. Hvis sygdomme ikke har bredt sig på diagnosetidspunktet, er fremtidsudsigterne endnu bedre.
Ud over bedre kemoterapi og operation har man fundet ud af, at det er vigtigt med en skånsom operation (kikkertoperation), at man kommer hurtigt ud af sengen og hurtigt hjem efter operationen. Disse ting har vist at bedre overlevelsen.
For mange er tanken om stomi afskrækkende. Heldigvis er teknikken i dag så god og poserne så effektive, at de fleste ret hurtigt lærer at leve med det. Mange har i øvrigt gavn af tilknytning til eller medlemskab af Stomiforeningen COPA.