Zink

Hvad er zink?

Hvor vitaminer er molekyler sammensat af et større eller mindre antal atomer forbundet med hinanden, er zink et grundstof, det vil sige et enkelt atom.

Zink er en livsnødvendig del i mere end 300 enzymer, der er involveret i dannelse og omsætning af kulhydrater, protein, fedtstoffer, vitaminer f.eks. A-vitamin. Zink findes i alle kroppens celler og i alle kropsvæsker. Hele kroppen indeholder i alt cirka to gram zink. Skeletmuskulaturen indeholder omtrent 60 procent, og knoglerne 30 procent af hele kroppens zinkbeholdning.

Zink findes især i hjernen, muskler, knogler og lever, og der er en særlig høj koncentration af zink i prostata (blærehalskirtlen) og i årehinden (choroidea) i øjet.

Hvad bruger kroppen zink til?

Zink har betydning for:

• immunforsvaret
• normal knogledannelse
• den kognitive funktion
• fertilitet og reproduktion
• omsætning af vitamin A
• synet

Hvor findes zink i kosten?

Zink findes i kød, mælk, ost og fuldkornsprodukter. Ifølge den sidste kostundersøgelse foretaget i 2011-13 får danskerne en stor andel af zink fra kød, mælk og æg, men indtag af brød og korn har også en andel og udgør 22% af vort zink.

Det daglige tab af zink fra kroppen er cirka et til to milligram. Det vil sige, kroppen bruger langt fra al den zink, den får gennem en normal kost. Kun cirka 10 til 30 procent af den zink, man spiser, optages fra tarmen, så den mængde, der skal tilføres via kosten, er betydelig højere. Optagelsen af zink i mavetarmkanalen er afhængig af det øvrige indhold i kosten.

Optagelsen bliver højere, hvis man samtidig får animalsk protein, det vil sige protein fra kød, fisk, fjerkræ og mejeriprodukter. Zinks optagelse hæmmes af fytinsyre, calcium og tanniner. Hvis man ønsker at øge optagelsen af zink fra korn kan anvendes langtidshævning af brød.
Zink optages hovedsageligt i den del af tyndtarmen der ligger nærmest mavesækken.

Hvor meget zink må man tage?

Anbefalet daglig dosis for unge og voksne mellem 18-50 år er 9,5 milligram til kvinder og 12,7 milligram for mænd.

• Voksne mellem 51-70 år anbefales 9,5 milligram for kvinder og 12,4 milligram for mænd.
• For ældre over 70 år er anbefalingen 9,3 og 12,1 milligram for hhv. kvinder og mænd.
• Børn fra 1-3 år anbefales 4,5 milligram.
• Børn mellem 4-6 år anbefales 5,8 milligram.
• Børn mellem 7-10 år 7,5 milligram.
• Piger mellem 11-14 år anbefales 10,8 milligram pr dag.
• Drenge mellem 11-14 år anbefales 11,1 milligram.
• Unge mellem 15-17 år anbefales 12,2 og 14,0 milligram for hhv. piger og drenge
• Gravide anbefales 11,4, milligram pr dag og ammende 12,6 milligram pr dag.

Den gennemsnitlige zinkindtagelse er fra 7,2 til 14,1 milligram pr dag.

Hvad er symptomerne på zinkmangel?

Zinkmangel ses sjældent i Danmark. En mere plantebaseret kost med et højere indhold af fytinsyre og tanniner øger behovet for zink. Man ved ikke, hvorledes det vil påvirke zinkstatus og risikoen for zinkmangel skal følges. Veganere er i risiko for at komme i underskud med zink og bør være opmærksomme på at få dækket deres behov for zink f.eks. gennem et kosttilskud.

Der findes en arvelig sygdom, Acrodermatitis enteropathica, der skyldes en fejl i optagelsen af zink fra tarmen. Uden ekstra tilførsel af zink i form af kosttilskud udvikler børnene hududslæt, manglende vækst, diarré og nedsat immunfunktion.

Udpræget zinkmangel giver:

• Nedsat vækst.
• Mistanke om fostermisdannelser, hvis gravide har zinkmangel.
• Retarderet pubertet (forsinket udvikling af æggestokke eller testikler).
• Hårtab.
• Hudforandringer (rødmende, skællende udslet med kraftig forhorning i hudens øverste lag).
• Eksem omkring legemsåbninger.
• Dårlig sårheling.
• Nedsat appetit.
• Mentale forstyrrelser, især ligegyldighed over for omgivelserne.
• Symptomer fra mavetarmkanalen og svækket immunsystem.
• Børn: Nogle undersøgelser tyder på, at zinktilførsel i underkanten af det nødvendige kan begrænse spædbørns vækst.

Hvad øger risikoen for zinkmangel?

Risikoen for zinkmangel er størst ved sygdomme, der øger zinkudskillelsen. Forøget udskillelse gennem nyrerne kan for eksempel forårsages af:

• stort alkoholforbrug.
• leversygdomme, fx skrumpelever.
• dårligt reguleret diabetes.
• énsidige kostvaner.
• alderdom.
• længere tids brug af antibiotika af typen tetracyklin.

Hvordan behandles zinkmangel?

Ved mistanke om zinkmangel bør man øge indtagelsen af fødevarer indeholdende zink. Man kan supplere med en vitamin- og mineraltablet indeholdende zink. Kosttilskud med zink, udover hvad der findes i en vitaminpille, bør først indtages efter, at lægen har påvist zinkmangel.

Hvis lægen har påvist zinkmangel, består behandlingen i tilskud med zink, hvor dosis drøftes med lægen. Behandlingen af zinkmangel er nødvendig ved:

• Sygdommen acrodermatitis enteropathica (se ovenfor).
• Risiko for zinkmangel ved personer med langvarig alkoholoverforbrug.
• Kroniske lever- og nyrelidelser, herunder især alkoholbetingede sygdomme
• Fejl i kroppens zinkoptagelse, for eksempel ved sygdomme i tyndtarmen for eksempel Cøliaki.

Hvad er symptomerne på overdosering af zink?

Risikoen for at få for meget zink fra fødevarer er yderst beskeden. Bivirkninger ved zinktilskud ses kun ved indtagelse af kosttilskud.

Kosttilskud med zink i højere doser end de anbefalede, kan hæmme optagelsen af andre sporstoffer. Doser på 50 til 150 milligram per dag kan påvirke kobberoptagelsen negativt, og der ses negative virkninger på immunforsvar og blodfedtstoffer.

Hvis zink indtages gennem længere tid, kan kroppens optagelse af kobber nedsættes, og der kan komme symptomer på kobbermangel. Det vil sige neutropeni og mikrocytær anæmi.

Længerevarende tilskud med zink kan også hæmme kroppens jernoptagelse. Voksne bør derfor ikke indtage mere end 45 milligram per dag og børn ikke mere end 25 milligram per dag. I sværere tilfælde kan ses symptomer som opkast, diarré, bevidsthedssvækkelse og søvnighed.

Egentlige forgiftninger er kun set hos personer, der har indtaget zink i mængder på flere gram.

Er der noget, man skal være opmærksom på?

Zinktilskud indtaget over længere tid kan nedsætte optagelsen af jern og kobber i kroppen.

Zink og medicin

Får man receptpligtig medicin eller benytter håndkøbsmedicin i en længere periode anbefales det generelt, at man kontakter sin læge eller forhører sig på apoteket med hensyn til vitaminer og mineraler og eventuelt tilskud.

Nogle mineraler danner uopløselige forbindelser med tetracykliner (en gruppe af antibiotika), og nedsætter deres optagelse. Der bør derfor gå mindst tre timer mellem indtagelsen af tetracykliner og zink.

Jerntilskud nedsætter zinkoptagelsen, og høje zinkindtagelser (over 50 mg/dag) nedsætter kobberoptagelsen.