Prævention
De fleste kender p-piller og kondomer, men der findes mange andre former for prævention.
Nogle former for prævention er sikrere end andre, men det eneste, der beskytter mod kønssygdomme, er kondomet.
Her kan du læse om de forskellige præventionsformer og finde ud af, hvilken én der passer dig bedst.
Valg af prævention
Selvom viften af præventionsmidler er udvidet de seneste år, er det en kendsgerning, at det ideelle præventionsmiddel ikke findes. Det ideelle middel er nemlig:
-
sikkert og beskytter godt
-
ikke afhængigt af, at man skal huske det før/under samleje
-
ufarligt
-
let at anvende
-
tilgængeligt
-
uden ubehagelige bivirkninger
-
billigt
-
reversibelt (det vil sige, at graviditet kan opnås hurtigt, efter at brugen af præventionsmidlet er stoppet)
-
øger kvindesn livskvalitet.
Det, der findes, er en række midler, som alle har fordele og ulemper. Man vælger præventionsmetode afhængig af sin alder, livssituation, viden, erfaring, helbred og økonomi.
Man deler metoderne op sådan:
De naturlige metoder
De naturlige metoder har en sikkerhed på mellem 70 og 98 procent. Halvfjerds procent er den sikkerhed, der også er ved et ubeskyttet samleje, idet risikoen for at blive gravid i gennemsnit er 30 procent uden prævention.
Når det for nogle få par virker med naturlig prævention, er det fordi, kvinden har en meget regelmæssig cyklus, og derfor ved hvornår i måneden de tre til fem "farlige" dage med hensyn til graviditet falder, eller fordi de begge i parret er meget kontrollerede og magter at afbryde samlejet, før det er for sent.
Hvis man skal regne ud, hvornår man har ægløsning, falder den altid 14 dage før menstruationen. Har man en cyklus på 35 dage (fra første dag i en menstruation til første dag i den næste), har man altså ægløsning på 21. dag. Er cyklus på 28 dage, ja, så er ægløsningen på 14. dag. De mest risikable dage med hensyn til graviditet er en dag før og to til tre dage efter ægløsning.
I perioden efter en fødsel, hvor kvinden ammer fuldt ud, har hun typisk ikke ægløsning og derfor ingen menstruation. Det er dog en myte, at denne periode kan bruges som "sikker periode", for på et uforudsigeligt tidspunkt kommer ægløsningen og dermed muligheden for at blive gravid. Få kvinder ønsker at blive gravide inden for 6 – 12 måneder efter en fødsel, og alt for mange kvinder får en abort inden for det første år efter en fødsel, fordi de har stolet på amning som prævention.
Fordele og ulemper ved naturlige metoder
Fordelen ved naturlig prævention er, at det er ufarligt og billigt. Ulemperne ved naturlig prævention er, at det kræver kontrol og styring i situationer, hvor man er forelsket og fuld af lyst, men allermest at for mange bliver uønsket gravide. Naturlige metoder anbefales altså ikke, fordi usikkerheden er for stor, og metoderne er for vanskelige at administrere.
Barrieremetoderne
Barrieremetoderne i form af kondom til både mænd og kvinder samt kvindeligt pessar har en sikkerhed på 83-97 procent. Årsagen er blandt andet, at kondomet ofte ikke kommer på, at det kommer for sent på, eller at det brister eller ruller af, så der kommer spild. Det samme er tilfældet med pessar; ofte bliver det ikke sat op. Den største usikkerhed ved barrieremetoderne ligger altså i, at de for tit ikke anvendes, selvom det var intentionen.
Det kvindelige kondom
Det kvindelige kondom (femidom) anvendes stort set ikke i Danmark, fordi det er besværligt, uerotisk og dyrt. Apotekerne kan dog skaffe dem hjem, hvis man bestiller dem.
Pessar
Pessar er også sjældent brugt, men kan være en udvej, hvis hormonelle metoder, mandligt kondom og spiral ikke kan anvendes. Pessar beskytter dog ikke effektivt mod sexsygdomme.
Sterilisation
Sterilisation hos mænd og kvinder har en sikkerhed på 99 procent. Det regnes til barrieremetoderne, idet man mekanisk afbryder forbindelsen i sæd- eller æggeledere, så sæd og æg ikke kan passere.
Fordelene ved både mandligt og kvindeligt kondom er, at det yder en god beskyttelse overfor sexsygdomme, og at brugen ikke er forbundet med farlige bivirkninger.
Fordele og ulemper ved barrieremetoder
Ulemperne ved barrieremetoderne er, at det er prævention, der skal benyttes i selve samleje-situationen. Når en præventionsform er afhængig af selve samleje-situationen, øges usikkerheden betydeligt. Det kan nemlig være vanskeligt at ville forenes med et andet menneske og så skulle benytte en barriere i form af pessar eller kondom. Derfor har barrieremetoderne også en relativ dårlig beskyttelse mod uønsket graviditet.
Prævention til kvinder
De hormonale metoder
De hormonale metoder er forbundet med en stor sikkerhed på mellem 92-99 procent. De består enten af en kombination af østrogen og gestagen (det kunstige progesteron) eller kun af gestagen.
P-piller, p-plaster og p-ring
Både p-piller, p-plaster og p-ring virker på samme måde og er derfor omtalt sammen her. I disse midler anvendes en kombination af østrogen og gestagen: I den periode, hvor midlerne anvendes, erstatter hormonerne kvindens egen hormonproduktion.
Når anvendelsen ophører, går kvindens eget hormonelle system i gang igen. I den typiske brug gives hormonerne i tre uger, hvorefter der holdes en uges pause. I pauseugen optræder som regel en blødning, idet livmoderslimhinden reagerer på, at hormonerne ikke længere tilføres (bortfaldsblødning).
Det er således ikke en menstruation, som er en afstødning af en opbygget livmoderslimhinde, man får under p-pille behandling; der opbygges nemlig ikke nogen slimhinde, og det er derfor i orden at springe en p-pille- (p-plaster-, p-ring -)pause over eller forskyde sin blødning.
Fordelene ved p-piller (p-plaster, p-ring) er den store sikkerhed, det regelmæssige, styrbare blødningsmønster, nedsættelsen af blødningsmængde og smerter ved blødning og på længere sigt beskyttelse mod alvorlige kræftformer, som kræft i æggestokke, livmoder og tyktarm.
Den store, men sjældent forekommende, ulempe ved p-pillemetoderne er en øget risiko for blodpropper. Det rammer ganske få, men er alvorligt, når det sker. Andre ulemper er de ufarlige, men ubehagelige bivirkninger ved p-pillepræparater. Det er for eksempel kvalme, hovedpine, humørsvingninger og fedtet hud.
P-stav, minipiller og hormonspiral
P-staven sættes ind i armen lige under huden, seks centimeter fra albuebøjningen på indersiden af armen. Der afgives gestagen hormon fra staven i tre år i en sådan mængde, at ægløsningen stoppes.
I de moderne minipiller er der et så højt gestagensindhold, at ægløsningen hindres, mens hormonspiralen og de ældre lavdoserede minipiller ikke har hormon nok til at hindre ægløsningen, men i stedet virker ved at gøre livmoderhalssekretet uigennemtrængeligt for sædceller.
Fordelene ved gestagenmetoderne er, at de IKKE er forbundet med en risiko for blodpropper, og at de alle har en stor sikkerhed mod uønsket graviditet - undtagen de lavdoserede minipiller. Ulemperne er de uregelmæssige blødninger, som er den altovervejende årsag til, at så mange fravælger midler kun med gestagen.
Hormonspiralen er specielt god hos kvinder med alvorlige menstruationsproblemer som kraftig blødning og/eller menstruationssmerter. Den virker meget lokalt og har en høj sikkerhed, selvom den kun hos 15 procent giver ophør af ægløsning. Hormonspiralen har en "tilvænningsperiode" på tre til seks måneder, hvor der kan være generende pletblødninger. Efter dette oplever de fleste meget små eller slet ingen blødninger.
Den kemiske metode
Kobberspiral
Kobberspiral virker ved at afgive kobber til livmoderhalssekretet. Kobberet er giftigt for sædcellerne, og de bliver dårlige til at bevæge sig og befrugte et æg. Den har en høj sikkerhed på 95-99 procent.
Ulemperne ved kobberspiralen er øget menstruationsblødning og -smerter. Fordelene er, at kvinder, der ikke ønsker hormon, kan få en god, sikker og billig metode.
Prævention til mænd
For mændenes vedkommende eksisterer kun barrieremetoderne kondom og sterilisation samt afbrudt samleje.
Kondom
Kondom har som anført en sikkerhed på 83-97 procent. Det bruges som beskyttelse mod graviditet, men anbefales primært som beskyttelse mod sexsygdomme. Det vil sige, at det ved nye eller tilfældige seksuelle kontakter altid anbefales, at manden anvender kondom.
En af ulemperne ved kondom er, at man skal huske kondomet under samleje. Fordelene er, at det er en metode, der stort set kan anvendes af alle til alle tider.
Sterilisation
Mandlig sterilisation er et relativt lille indgreb på pungen i lokal bedøvelse. Ved operationen skæres et lille stykke ud af sædlederen på begge sider. Mandens lyst og potens påvirkes ikke af indgrebet.
Ulemperne ved mandlig sterilisation er indgrebets definitive natur. Det kan ikke laves om igen. Fordelene er den store sikkerhed.
Nødprævention
Der findes to former for nødprævention: hormonel og kemisk.
Hormonel nødprævention
Der findes to typer hormonel nødprævention.
Ved den ene gives en stor dosis (1500 mikrogram) gestagenhormon, som hindrer eller udskyder ægløsningen. Sikkerheden ved det er 75 – 92 procent - størst, hvis pillen indtages hurtigt efter det ubeskyttede samleje (mindre end 12 – 24 timer). Pillen kan tages i op til 3 døgn efter det ubeskyttede samleje. Denne type nødprævention fås i håndkøb på apoteket.
Den anden type er et stof, som virker på ægløsningen, også lige før denne. Det hedder Ullipristalacetat. Sikkerheden ved dette stof er som gestagenhormonet (levonorgestrel) i de første tre døgn, men virkningen fortsætter i 5 døgn. Præparatet er mest velegnet til kvinder, der henvender sig, når de er end tre til fem døgn efter det ubeskyttede samleje.
Kemisk nødprævention
Ved den kemiske nødprævention oplægges en kobberspiral hos lægen. Sikkerheden ved dette er 98-99 procent. Oplægningen kan ske op til fem døgn efter det ubeskyttede samleje.
Ulemperne er, at der skal involveres en læge, hvilket kan være vanskeligt i den akutte situation. Desuden er det ikke alle kvinder, der kan have en kobberspiral. Fordelene er den høje sikkerhed, og at spiralen kan blive liggende som permanent prævention, hvis det fungerer godt med den.