KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

Hvad er KOL?

KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL er en kronisk lungesygdom – det vil sige, at når man først har fået den, så har man den for resten af livet.

Sygdommen medfører en vedvarende irritationstilstand i lungerne, hvilket for praktiske formål betyder, at slimhinden hæver op i luftvejene, og man danner slim i lungerne. Herudover får man forsnævring af luftvejene, så det bliver sværere at tømme lungerne for luft. Ofte vil der også være øget hyppighed af lungebetændelser.

Tidligere blev KOL kaldt for "rygerlunger", fordi rygning er den hyppigste årsag til sygdommen; men det ikke kun rygere, der kan få KOL. Betegnelsen rygerlunger er misvisende og negativt ladet, og bruges ikke længere.

Ved KOL er luftvejene kronisk irriterede. Det bevirker, at immunsystemet er overaktivt. De små lungeblærer (også kaldet for alveoler, hvor ilten kommer over i blodet), bliver derved i nogle tilfælde ødelagt. Luftvejsirritationen benævnes nogle gange bronkitis, mens ødelæggelse af alveolerne betegnes emfysem. Selve navnet "obstruktiv lungesygdom” hentyder til, at luftvejene er forsnævrede – eller obstruerede - og det besværliggør transport af luft ind og ud af lungerne, når man trækker vejret.

Hvad er symptomerne på KOL?

• Hoste, som kan være daglig – typisk om morgenen
• Kortåndethed/forpustethed, som især viser sig ved fysisk anstrengelse
• Opspyt af slim fra lungerne - det er typisk tykt og svært at hoste op
• Træthed og svage muskler

Symptomerne opstår over lang tid

KOL udvikles langsomt - ofte over 20-30 år. Symptomerne opstår således meget langsomt og omfatter hoste, opspyt og åndenød. I begyndelsen, i de tidlige sygdomsstadier, er åndenød kun tilstede ved fysisk anstrengelse, men som sygdommen bliver mere fremskreden, kan åndenøden komme selv i hvile. KOL ledsages ofte af andre sygdomme såsom knogleafkalkning, hjertesygdom, angst og depression. Fordi patienter med KOL ikke bevæger sig så meget, får mange svækkede muskler, hvilket giver dårlig kondition og forværrer åndenøden yderligere.

Personer med KOL kan lade sig snyde af symptomerne og tro, at de blot bliver forpustede på grund af dårlig kondition, fordi de ryger/har røget, eller fordi de bliver ældre, ligesom lægen kan blive snydt af den langsomme udvikling. Man ser derfor, at diagnosen stilles sent, fordi man går meget sent til læge, og fordi læge ofte først erkender sygdommen sent. Jo før sygdommen opdages – jo bedre. Man kan nemlig ikke reparere de skader, der er sket på lungerne, og det begrænser derfor behandlingsmulighederne, når man opdages sent i sygdomsforløbet.

Mange ved ikke, at de har KOL

Ud fra befolkningsundersøgelser skønner man, at der i Danmark findes cirka 400.000 mennesker med KOL; men kun cirka 125.000 får medicin for KOL. En af årsagerne til, at der ikke er flere, der er i behandling for KOL, er, at sygdommen tit opdages sent, fordi symptomerne udvikler sig langsomt og snigende. I starten af sygdommen føler man kun lette eller svage symptomer, som eksempelvis morgenhoste eller let besværet vejrtrækning og mild grad af forpustethed, når man anstrenger sig.

Hvorfor får man KOL?

I Danmark er rygning den vigtigste årsag til udviklingen af KOL, og cirka 9 ud af 10 personer med KOL er blevet syge af tobaksrygning. Nogle af dem, der får sygdommen, har dog aldrig røget, og mange af dem, der udvikler KOL, har samtidig været udsat for andre lungeskadelige stoffer - for eksempel på deres arbejdsplads – typisk røg og/eller støv. Nogle patienter, som har svær eller kronisk astma, kan få symptomer, som ligner symptomerne ved KOL.

• Rygning er den væsentligste årsag til KOL. Sværhedsgraden af sygdommen afhænger af, hvor meget og hvor længe man har røget; men nogle mennesker er mere følsomme for tobakkens skadelige indholdsstoffer, mens andre bedre kan tåle dem, og kan holde til at ryge mere, inden de bliver syge. Man regner med at mindst halvdelen af alle rygere udvikler KOL – halvdelen af disse får KOL i svær grad. Dog kan man sagtens udvikle KOL med selv et beskedent tobaksforbrug, hvis man er modtagelig for tobakkens skadesvirkninger.

• Uden- og indendørs luftforurening kan medføre at man udvikler KOL og forværre eksisterende KOL-sygdom. Specielt i Afrika, Asien og Sydamerika ser man ikke sjældent at især kvinder, der laver mad i køkkener uden udluftning – typisk over åben ild – udvikler KOL på den baggrund. Samtidig får de børn, som de passer indenfor, mens de laver mad, også luftvejsproblemer/egentlig lungeskade. Derudover kan dårlige levevilkår, mange lungebetændelser og høj alder være medvirkende årsager til, at man udvikler KOL.

• Personer som helt eller delvist mangler det enzym, som kaldes Alfa1-antitrypsin, der er med til at danne en beskyttende hinde mod skadelige stoffer i lungerne, har betydeligt forhøjet risiko for at udvikle KOL, hvis de ryger eller udsættes for andre lungeskadelige stoffer/påvirkninger. Deres lungeblærer/alveoler nedbrydes og ødelægges permanent, hvilket fører til emfysem – populært kaldet "store lunger". Alfa1-antitrypsin-mangel er arveligt og forholdsvis sjældent, men man skønner, at op mod 1.000 danskere har sygdommen.

Hvordan udvikler KOL sig?

Forløbet af KOL varierer og afhænger meget af, om man for eksempel lykkes med at holde op med at ryge og/eller kan undgå at blive udsat for skadelige stoffer. Hvis man lykkes med et rygestop, inden lungefunktionen bliver alt for nedsat, vil prognosen som regel være god. Hvis man ikke kan holde op med at ryge, vil sygdommen forværres gradvist, og man kan ende med at dø som følge af KOL.

Læs mere: Meget svær KOL

Hvordan finder lægen ud af, om man har KOL?

En del forskellige lunge- og hjertesygdomme kan give symptomer, som ligner dem, man ser ved KOL. En lungefunktionsundersøgelse (spirometri eller pusteprøve) er absolut nødvendig for at man kan påvise og stille diagnosen KOL. Røntgenundersøgelser, hjerte-elektrokardiogram og blodprøver er også nødvendige for at finde ud af, hvad der er den væsentligste årsag til de symptomer, man har. I nogle tilfælde er der brug for supplerende undersøgelser, som så typisk vil foregå på et sygehus.

Læs mere: Sådan diagnosticeres KOL

Hvordan behandles KOL?

KOL kan forebygges og behandles, men hvis der allerede er sket ødelæggelse og nedbrydning af lungevævet, kan KOL sygdommen ikke helbredes. Forskellige behandlinger og tiltag kan dog lette symptomerne betydeligt og hjælpe til at forebygge tilstødende problemer.

Foruden rygestop er fysisk træning, forebyggende vaccinationer og medicinsk behandling med inhalationsmedicin vigtige for, hvordan man har det, som patient med KOL. Inhalationsmedicinen, som man suger ned i lungerne, kan hjælpe på åndenøden og nedsætte risikoen for at man får opblussen i sygdommen – og formentlig også nedsætte risikoen for, at man dør af sin KOL-sygdom. Man skal helst undgå at få opblussen i sygdommen, da det er en meget farlig begivenhed, der er at sidestille med en blodprop i hjertet, og som kan resultere i, at man bliver nødt til at komme på sygehuset for at få behandling – eller i værste fald, at man dør.

Fysisk træning er også meget vigtig og kan modvirke muskelsvækkelsen. Kombinationen af træning og inhalationsmedicin kan bevirke, at man får stærkere muskler, der bedre kan holde på ilten, og derfor bedre kan holde til at træne og være fysisk aktiv.

• Hvis man er ryger, er rygestop den vigtigste behandling. Ophører man i tide, vil sygdommens udvikling og forværring blive bremset.
• Passiv rygning skal så vidt muligt undgås, ligesom røg fra brændeovne og levende lys kan være generende.
• Hvis du bor i et område med meget luftforurening, skal du prøve at beskytte dig mod det.
• Overvej at skifte job – eller undersøg mulighederne for omplacering og/eller sikkerhedstiltag, som eksempelvis udsug og værnemidler - hvis der er megen luftforurening eller røg og støv på din arbejdsplads.
• Undgå pludselige temperaturskift og udsættelse for koldt, fugtigt vejr.
• Brug hue om vinteren, da du på den måde nedsætter risiko for forkølelser, som kan udvikle sig til lungebetændelse og/eller opblussen i KOL-sygdommen.
• Undgå smitte – særligt gennem pasning af syge børnebørn. Husk at spritte af og at holde afstand samt at bruge værnemidler.
• Hvis man har KOL, er det en rigtig god ide, at man bliver vaccineret mod influenza i oktober eller november måned hvert år, da det er med til at forhindre lungebetændelse og alvorlig svækkelse – særligt hvis man er 65 år eller ældre og/eller har KOL i svær grad. I sidstnævnte tilfælde bør man også overveje, at lade sig vaccinere mod COVID-19.
• Der findes en vaccine mod pneumokokker, og også en mod RS-virus, der kan være relevant at overveje, hvis man har KOL – specielt hvis man er 65 år eller ældre og/eller har KOL i svær grad. Pneumokokker er en bakterie, der kan forårsage mellemørebetændelse, bihulebetændelse og lungebetændelse. Af mere alvorlig karakter, men heldigvis også mere sjældent, kan pneumokokker også forårsage blodforgiftning og hjernehindebetændelse (meningitis). RS-virus er en forkølelsesvirus, der typisk huserer i vinterhalvåret. Børn og ældre er særligt modtagelige, og rammes ekstra hårdt.

Læs mere om risikogrupper og tilskud i rapporten fra Statens Serum Institut.