Fakta om type 1-diabetes
- Type 1-diabetes kaldes også for insulin-krævende diabetes eller ungdoms-diabetes. Denne type kan optræde hos børn og voksne.
- Type 1-diabetes skyldes, at de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen er ødelagt og derfor ikke producerer insulin, som de skal.
- Kroppen bruger insulin til at kunne optage sukker fra blodbanen, så hvis der ikke er tilstrækkeligt med insulin, kan sukkeret fra blodet ikke blive optaget i kroppen, og det fører til en ophobning af sukker i blodet - et højt blodsukker.
- Type 1-diabetes behandles først og fremmest med insulin, men ligesom ved type 2-diabetes er det vigtigt at være opmærksom på sin livsstil, herunder at spise sundt og varieret og dyrke motion.
Hvad er type 1-diabetes?
Type 1-diabetes kaldes også for insulin-krævende diabetes eller ungdoms-diabetes. Denne diabetesform kan optræde hos børn og voksne.
Alle legemets celler har brug for insulin blandt andet for at kunne optage sukker (glukose) fra blodbanen. Når man mangler insulin, stiger blodets indhold af sukker, og når blodsukkeret er tilstrækkeligt højt kommer der sukker i urinen.
Type 1-diabetes kan begynde på alle tidspunkter i livet og kræver daglig tilførsel af insulin ved indsprøjtninger i underhuden, for at undgå de følgevirkninger insulinmanglen kan give.
Video: Netdoktor.dk. Valideret af Jan Erik Henriksen.
Hvordan opstår type 1-diabetes?
Type 1-diabetes skyldes en fremadskridende ødelæggelse af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.
Symptomer på type 1-diabetes
- Man er træt.
- Man er meget tørstig.
- Man har hyppig vandladning.
- Man kan have mavesmerter og kvalme.
- Man mister appetitten og taber sig.
- Man kan have kløen omkring kønsorganerne.
- Man har nemmere ved at få infektioner i huden, munden eller skeden.
Hvornår skal man være særlig opmærksom?
Hvis andre medlemmer i familien har diabetes, og hvis man oplever symptomer som beskrevet ovenfor. Risikoen for at et barn får diabetes, hvis enten en af forældrene eller en af barnets søskende i forvejen har type 1-diabetes, er dog kun omkring 5-10 procent.
Ny forskning i gang
Der er netop startet et stort videnskabeligt studie, hvor man identificerer familiemedlemmer til personer med type 1-diabetes, der har en særlig høj risiko for at udvikle sygdommen.
Man identificeres ved en blodprøve. Blodprøven undersøges for tilstedeværelsen af flere forskellige stoffer, der kan forudsige risikoen for diabetes. Hvis man har en særligt stor risiko for at udvikle type 1-diabetes, kan man blive inviteret til at deltage i et studie, der vedrører forebyggelse af sygdommen. Mere specifikt undersøger man, om behandling med immunmodulerende medicin kan nedsætte risikoen for at udvikle type 1-diabetes i fremtiden.
Hvad kan man selv gøre?
- Man skal være opmærksom på sin sygdom og lære at holde øje med tegn på for højt og for lavt blodsukker.
- Man skal lære at måle blodsukkeret og måle det regelmæssigt.
- Man skal lære at give sig selv insulin-indsprøjtninger, da man får brug for det dagligt resten af sin tilværelse.
- Man skal altid have sukker på sig for at kunne behandle et for lavt blodsukker (insulinføling).
- Man skal regelmæssigt gå til læge og få undersøgt øjne , fødder og nyrefunktion .
- Man skal søge læge, hvis man får anden sygdom.
Motion og speciel kost ved type 1-diabetes
Med hensyn til fysisk aktivitet er der ingen indskrænkninger. Motion er vigtig, når man har diabetes. Det er bedst at få regelmæssig daglig motion. Det kan være nødvendigt at afpasse insulinmængden til den fysiske aktivitet man har. For stor insulinmængde samtidig med fysisk aktivitet kan nedsætte blodsukkeret med risiko for insulinfølinger og insulintilfælde.
Læs mere: Motion og diabetes
Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse. Der tilstræbes den samme kulhydratmængde fra dag til dag. Tre hovedmåltider og for nogles vedkommende to til tre mellemmåltider om dagen.
Mulig forværring af type 1-diabetes
Hvordan behandles type 1-diabetes?
Diabetes behandles med:
- Insulin
- Diabetesvenlig kost
- Motion
Insulinbehandlingen tager sigte på at øge insulinmængden i blodet til et niveau, så blodsukkerværdierne bliver normale.
Diabetesbehandlingen bygger derudover i vid udstrækning på begrebet egenomsorg. Dette begreb dækker over personens evne til at tage vare på egen behandling. Dette kan kun opnås gennem erfaring og undervisning. En grundig undervisning i insulinbehandlingen er derfor meget vigtig. Denne undervisning kan gives i diabetesskoler, hvor der gennemgås alt indenfor diabetes.
Et vigtigt led i behandlingen er diabetesdagbogen, der blandt andet bruges til at nedskrive de målte blodsukkerværdier i. Diabetesdagbogen fungerer desuden som et bindeled mellem behandlerne i diabetesteamet. Dette team omfatter den praktiserende læge, diabetessygeplejersken, diætisten, fodterapeuten, øjenlægen, øjensygeplejersken, karkirurgen, og socialrådgiveren.
Efter behov går man til kontrol enten hos diabeteslægen eller hos den praktiserende læge for at få vurderet blodsukkeret. Samtidig undersøges man for sendiabetiske komplikationer.
Det vigtigste apparatur for diabetikeren (udover insulinpenne eller insulinpumper) er blodsukkerapparatet, der gør, at personen selv kan måle blodsukkeret og ved hjælp af dette styre diabetesbehandlingen i dagligdagen.
Flere og flere benytter sig af elektroniske diabetesdagbøger, hvor patienternes blodglukoseapparater eller glukosesensorer kan downloades til. Også apps, der kan beregne insulindosis baseret på patienternes kulhydratindtagelse og blodglukoseværdi, er i tiltagende grad benyttet af personer med diabetes.
Læs mere: Hvilke blodsukkermålere findes der?
En vigtig del af diabetes-behandlingen er at holde godt styr på sit blodsukker. Det gør man blandt andet ved jævnlige blodsukkermålinger. Foto: IStock.com
Udsigt for fremtiden
Der er ikke nogen helbredelse af denne form for diabetes. Men man kan med omhyggelig og korrekt behandling af diabetes få en næsten normal tilværelse. Hvis blodsukkeret holdes på et næsten normalt niveau med insulinbehandlingen er ens risiko for sendiabetiske komplikationer væsentligt lavere, end hvis blodsukkeret permanent er forhøjet.
Brugen af diabetesteknologi, specielt glukosesensorer og insulinpumper, har allerede nu vist at kunne give en væsentligt pænere blodsukkerregulering og det kan også ses nu, at risikoen for udvikling af senfølger til diabetes er faldende.