Hvad er blodsukkeret?
Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med diverse forskellige blodsukker-apparater. iStock.com
Blodsukkeret kaldes også for blodglukose. Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l).
Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i løbet af dagen (imellem cirka 4-8 mmol/l). Det er højest, efter man har spist og som regel lavest, når man står op om morgenen.
Hvis man har diabetes (sukkersyge), kan blodsukkeret til tider blive for højt eller for lavt i forhold til disse grænser, sidstnævnte er oftest forårsaget af diabetesbehandlingen med insulin.
Hvorfor behandle blodsukkeret?
Når man har diabetes, og blodsukkeret er forhøjet, er det vigtigt at få en behandling, så blodsukkeret igen bliver så nært normalt som muligt. Det er det primære mål i behandlingen af diabetes.
Ved at fastholde en så god kontrol af blodsukkeret som muligt, kan man i langt højere grad undgå eller udskyde udviklingen af de sygdomme, som diabetes kan føre med sig efter lang tid (sen-diabetiske komplikationer).
De såkaldte sendiabetiske komplikationer er nervebetændelse , øjensygdom , og nyresygdom . Har man udviklet nervepåvirkning, neuropati, har man en stor risiko for at udvikle diabetiske fodsår, som er svære at få til at hele. Øjensygdommen kan i sidste ende føre til blindhed (det er dog sjældent i vore dage) og nyresygdom kan i sidste ende føre til behov for dialyse eller nyretransplantation.
Nyhedsbrev om type 2-diabetes
Vidste du, at Netdoktor har et tema-nyhedsbrev kun om type 2-diabetes?
I nyhedsbrevet får du blandt andet relevant og brugbar viden om sygdommen og gode råd til hverdagen med type 2-diabetes.
Læs mere og tilmeld dig her.
Hvordan måles blodsukkeret?
Blodsukkeret kan i vore dage måles meget simpelt og hurtigt med diverse forskellige blodsukkerapparater. Blodsukkerapparaterne findes i mange forskellige udformninger.
Blodsukkermåling med fingerprik
Alle blodsukkerapparater med fingerprik bruger en en-gangs blodsukker-stiks. Stiksen, der sættes ind i apparatet, påføres en lille dråbe blod, og i løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på apparatet.
Blodet til stiksen kommer normalt fra et lille prik, man giver sig selv på siden af fingeren med en fingerprikker. Stiks og fingerprikker er gratis for insulinbehandlede diabetes-patienter (efter ansøgning). Diætbehandlede type 2 diabetes -patienter får intet tilskud fra det offentlige, hvorimod tabletbehandlede får 150 stiks gratis om året (efter ansøgning). Insulin behandlede såvel Type-1 som Type 2 diabetes patienter får som udgangspunkt alle stiks de bruger gratis.
Blodsukkermåling med sensor
Indenfor de sidste år er der ligeledes kommet flere apparater på markedet, der kan måle blodsukkeret cirka hvert femte minut igennem tre dage. Dette apparat måler blodsukkeret via en lille nål, der er placeret i underhuden - for eksempel på maven eller på bagsiden af armen. Apparaterne benyttes primært til patienter med insulinbehandlet diabetes, hvor man ønsker at se, hvorledes blodsukkeret ændrer sig i løbet af dagen. Apparaterne kan give alarm hvis blodsukkeret stiger over - eller falder under - et givent niveau. Flere og flere patienter (specielt patienter behandlet med insulinpumpe) benytter apparatet som et led i deres diabetesbehandling. Disse apparater bevilliges af diabetesambulatorierne og patienterne har således ikke nogen udgifter til disse.
Et andet apparat (Flash Libre) måler på samme vis som ovenstående blodsukkeret i underhuden. Dette apparat kan benyttes i 14 dage før den lille nål i underhuden skal udskiftes. Apparatet er primært til type 1 diabetes patienter og det er sygehuset der bevilliger apparatet til patienterne.
Hvem kan få en sensor?
I 2023 blev det besluttet at alle patienter med Type 1 diabetes kan tilbydes behandling med en glukosesensor. Ligeledes er det i 2024 besluttet, at der i en forsøgsordning skal tilbydes behandling til ca. 4000 insulinbehandlede Type 2 diabetes patienter for at se hvilke effekt dette giver.
Læs mere: Blodsukkermåler
Måling af ketoner
Nogle af blodsukkerapparaterne kan ligeledes måle blodketoner. Blodketonerne er tilstede, når man er fastende (blodketonerne er som regel under 0,6 mmol/l, når man faster), men de bliver høje, hvis man er i underskud af insulin og kan blive så høje, at kroppen bliver sur, altså får for lav pH-værdi. Man har i denne situation udviklet en diabetesisk syreforgiftning. Blodketoner på over 0,6 mmol/l er et faresignal om, at man kan mangle insulin. Værdier over 1,5 mmol/ er et faresignal, der kræver opmærksomhed fra patienten og som regel vil betyde, at man skal have mere insulin. Er værdierne over 3 mmol/l, skal man kontakte sin læge straks.
Hvad skal blodsukkeret helst være?
Blodsukkeret skal optimalt være
-
4-7 mmol/l før måltiderne
-
mindre end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time)
-
omkring 6-8 mmol/l ved sengetid
Hvor ofte bør man måle blodsukkeret?
Type 1 diabetes
Patienter med type 1 diabetes bør optimalt måle blodsukker fire gange dagligt, det vil sige før måltiderne og til sengetid. Hvis man ikke kan overkomme dette, bør der en gang dagligt måles blodsukker, enten fastende blodsukker om morgenen eller ved sengetid. Derudover bør man mindst en- to gange om ugen måle døgnprofiler, det vil sige blodsukker før måltiderne og blodsukker ved sengetid.
Flere og flere patienter med Type 1 diabetes vil aktuelt bruge automatisk sensormåling i stedet for måling med blodsukkerapparater.
Type 2 diabetes
-
Insulinbehandlede: Insulinbehandlede personer med type 2 diabetes bør måle som beskrevet ovenfor men kan dog ofte nøjes med færre målinger.
-
Tablet- og diætbehandlede: Type 2 diabetikere, der behandles med tabletter eller diæt, bør måle blodsukker en-to gange om uge, fastende eller halvanden time efter måltidet. Døgnprofil skal måles en-to gange om måned. Nogle patienter vil dog ligge så stabilt og lavt i deres langtidsblodsukker at de helt kan undvære rutinemæssig måling af deres blodsukker og kun måle ved særlige situationer som f.eks. infektionssygdom hvor blodsukkeret kan blive højt.
Fordelen ved den daglige måling af blodsukker om morgenen hos mennesker med insulinbehandlet sukkersyge er, at man kan give sig selv lidt mere insulin for at få blodsukkeret ned igen, hvis det er højt, og dermed sænke risikoen for at udvikle de sendiabetiske komplikationer.
Blodsukker ved sengetid
Blodsukkerværdien ved sengetid bør helst ligge mellem 6-8 mmol/l hos insulinbehandlede type 1 diabetes-patienter, der benytter insulinpen. Det har vist sig, at en lavere blodsukkerværdi til sengetid medfører en væsentlig risiko for, at man får lavt blodsukker (hypoglykæmi) senere på natten. Dette kan være farligt, da mange patienter ikke erkender lavt blodsukker om natten, men sover igennem.
Hvis blodsukkeret er lavt ved sengetid, bør man spise et ekstra mellemmåltid. Hvis blodsukkeret er meget højt ved sengetid, kan man eventuelt tage lidt ekstra hurtigtvirkende insulin.
Er der ellers tidspunkter, hvor man bør måle blodsukkeret?
Har man det skidt, eller har man på fornemmelsen, at blodsukkeret enten er lavt eller højt, bør man måle blodsukkeret. Har man type 1 diabetes, og blodsukkeret er højt (over 18 mmol/l), bør man måle ketonstoffer enten i urinen eller i blodet .
Er der forhøjede blod- eller urin-ketoner, er det et faresignal om, at man enten er ved at udvikle, eller at man allerede har en syreforgiftning (ketoacidose) , der kræver omgående behandling. I en sådan situation kontakt din læge.
Hvad er langtidsblodsukkeret?
Langtidsblodsukkeret, der i lægesprog hedder sukkerhæmoglobin eller HbA1c, ligger normalt mellem 31 og 44 mmol/mol hos personer uden diabetes. Definitorisk har man diabetes hvis HbA1c er over eller lig med 48 mmol/mol.
Prøven tages som regel som en blodprøve fra armen og giver et udtryk for, hvor høje blodsukker-værdierne har været i gennemsnit de seneste to-tre måneder. Når laboratoriet giver svar på en HbA1c måling giver de samtidigt et svar på et gennemsnitligt blodsukker. Det gennemsnit er udregnet ud fra HbA1c prøven og er indført således at patienten kan sætte HbA1c værdien i relation til blodsukkerværdierne der måles i dagligdagen.
Som udgangspunkt skal HbA1c helst være så lav som muligt. Begrænsningen for at få værdien lav hos patienter med type 1 diabetes er risikoen for at udvikle for lavt blodsukker. Hos patienter med type 2 diabetes, specielt patienter med behandling, der kan give for lavt blodsukker, langvarig diabetes og allerede konstaterede diabeteskomplikationer, specielt hjertekarsygdom, skal man være meget påpasselig med, at HbA1c ikke bliver for lav. Hos ny-opdagede patienter med type 2 diabetes, der ikke får medicin, der kan give for lavt blodsukker, er målet for HbA1c at få HbA1c så lav som muligt, gerne ned i normalområdet.