Førstehjælpens grundprincipper
3.500 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Kun meget få overlever, hvis der ikke er nogen tilstede, der kan give livreddende førstehjælp indtil ambulancen når frem. Men ved hurtig og effektiv førstehjælp kan chancerne for at overleve stige til op mod 60 procent.
Risikoen for at blive vidne til et hjertestop på arbejdet, i fritiden eller i hjemmet er lille, men kan ske for alle. Når vidnerne udviser rettidig omhu kan de redde liv.
Førstehjælpens 4 hovedpunkter er:
Skab sikkerhed
Vurdér personen
Tilkald hjælp
Giv førstehjælp
Skab sikkerhed
Stands ulykken
Inden man begynder den egentlige førstehjælp, skal ulykken standses. Det vil sige trafikken skal standses, motoren stoppes, elektriciteten afbrydes, gastilførslen afbrydes, den druknede bringes op af vandet og så videre. Kan man ikke umiddelbart standse ulykken, må man få den tilskadekomne væk fra faren, det vil sige, at det kan blive nødvendigt at flytte vedkomne.
Egen sikkerhed
Det er helt afgørende, at hjælperen/vidnet ikke selv bliver et nyt offer. Trafikulykker, ildebrande, drukneulykker eller brøndulykker er særligt farlige for den, der forsøger at redde den forulykkede.
Vurdér den tilskadekomne
Når man er ved den tilskadekomne, vil man hurtigt ved råb og berøring kunne afgøre om personen er ved bevidsthed eller bevidstløs.
Det grundlæggende princip man anvender i al førstehjælp til syge/tilskadekomne er:
A – Airway (frie luftveje)
B – Breathing (vejrtrækning)
C – Circulation (kredsløbet og hjertet)
Uden ilt dør hjernecellerne i løbet af få minutter. Ved al førstehjælp sikrer man sig altså, at det er muligt at få ilt ned i luftvejene, at der er luftskifte i lungerne og at der er blodcirkulation til at bringe ilten rundt i kroppen.
Fordelen ved ”ABC” princippet er, at man altid anvender den samme systematiske metode til at undersøge en svært syg eller tilskadekommen person. Det er afgørende, at man undersøger og behandler i den nævnte rækkefølge, da frie luftveje er en forudsætning for at man kan trække vejret eller få luft i lungerne, og vejrtrækning er igen en forudsætning for blodcirkulation.
Ganske ofte vil simple manøvrer til at skabe frie luftveje medføre, at patienten selv begynder at trække vejret. Det kunne for eksempel være ved synlige fremmedlegemer i munden, hvor disse fjernes med fingrene eller ved bevidstløshed, hvor hovedet bøjes let bagover og hagen skubbes frem.
Bevidstløse personer vil ikke selv kunne opretholde ”frie luftveje”, da tungen falder tilbage mod ganen og forhindrer vejrtrækningen. Kæbeløft og bagoverbøjning af hovedet vil i denne situation på få sekunder være livreddende, men er samtidigt forudsætningen for at man selv vil kunne blæse luft i lungerne på den tilskadekomne, hvis vedkomne ikke selv trækker vejret.
Ved mistanke om slag mod hovedet eller ryggen skal man dog nøjes med at løfte hagen frem og ikke bøje hovedet tilbage for at undgå at komme til at beskadige rygmarven ved brud på halshvirvlerne.
Cirkulationen undersøges hurtigt ved at se efter tegn på liv, der kan være normal vejrtrækning, hoste og bevægelser. Vurderer man, at der ikke er tegn på liv, skal man med det samme fortsætte med behandlingssekvensen som man kan læse mere om i artiklen "Genoplivning af voksne"
Tilkald hjælp
Hvis man er vidne til en ulykke eller observerer en person med akut svær sygdom, skal man først og fremmest råbe eller ringe efter hjælp. Har man ikke inden man påbegynder redning eller genoplivning sikret sig, at der kommer hjælp, kan man let blive fanget i en situation, hvor tiden går og den effektive livreddende behandling, brandslukning eller lignende, ikke når frem i tide. Ring 112 og oplys om, hvad der er sket, hvor der er sket, hvor mange der er kommet til skade, hvor du ringer fra og oplys om eventuelt specielle forhold. Ofte vil alarmcentralen kunne hjælpe med råd i den konkrete situation. Ved hjertestop vil alarmcentralen f.eks. ofte kunne vejlede med genoplivning og anvise nærmeste hjertestarter (AED). Alarmcentralen er bemandet med sundhedsfagligt personale.
Flere og flere steder er der opstillet hjertestartere også kaldet automatiske defibrillatorer, det vil sige apparater, der kan analysere hjerterytmen og give stød, der sætter hjertet i gang, hvis det er nødvendigt. Har man adgang til en AED, kan den med fordel anvendes hurtigt. En AED vil kun give stød, hvis der er en stødbar rytme. Ellers vil en stemme guide redderen videre med den basale genoplivning.
Giv almindelig førstehjælp
Er ABC sikret og har patienten ikke hjertestop eller vejrtrækningsstop, kan man gå videre med almindelig førstehjælp. Det er nødvendigt til stadighed at observere den tilskadekomne tæt, da tilstanden hurtigt kan ændre sig. Bliver man nødt til at forlade en tilskadekommen lejres vedkommende i stabilt sideleje for at bevare frie luftveje og forhindre kvælning af for eksempel opkast og vedkomne beskyttes mod afkøling med tæpper, overtøj eller lignende.
Ved flere tilskadekomne på samme tid bliver man nødt til at prioritere sin indsats. Det er sjældent dem, der råber højst, der har mest akut brug for hjælp. Anvender man ABC-princippet kan man på afstand erkende, at én der råber og skriger ikke lige nu har luftvejsproblemer eller ikke har vejrtrækning. En livløs stille person kan derimod have akut brug for hjælp til at få skabt frie luftveje. ABC-principperne kan altså med fordel anvendes ved alle akut syge eller tilskadekomne og er hurtigt udført, hvis der ikke er noget galt.
Udover livreddende førstehjælp og almindelig førstehjælp kan man tænke på psykisk førstehjælp. Hér er det ofte nok at lægge en beroligende hånd på den tilskadekomne og tale i et roligt toneleje. For de fleste er det tilstrækkeligt at fornemme, at der er en kompetent hjælper, der signalerer at vedkommende tør tage et ansvar og hjælpe den syge.
Førstehjælp kan ikke læres alene på nettet eller ved at læse en bog. Alle bør gennemføre et opdateret og autoriseret kursus i førstehjælp og regelmæssigt have genopfrisket færdighederne. Dansk Råd for Genoplivning er en tværfaglig interesseorganisation, der nationalt og gennem internationalt samarbejde formulerer retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Dansk Råd for Genoplivning er således forpligtet til og ansvarlig for, at de danske rekommandationer er opdaterede efter den bedst mulige internationale evidens. Flere store organisationer udbyder kurser i basal genoplivning – Beredskabs Forbundet, Dansk Røde Kors, Dansk Folkehjælp der følger de internationale retningslinjer.