Flåtbid kan være svært at opdage, da de ikke altid giver symptomer og flåterne er små, mellem 1,2 mm. til 1 cm. Men det er vigtigt at forebygge ved at klæde sig på i naturen, bruge insektspray og tjekke sig selv efter at have været ude.
Symptomer og sygdomme ved flåtbid
Der er flere sygdomme og tilstande, man i sjældne tilfælde kan få ved flåtbid:
Borreliose:
Skyldes en bakterie.
Symptomer: Flåtbidet ses som hævelse og ømhed på bidstedet -der kan udvikles en stor rund rød ring. Man kan dog godt have Borreliose/ borrelia, selvom man ikke har fået udslæt.
Borreliose kan behandles med antibiotika.
TBE (tick-borne encephalitis):
Skyldes en virus.
Symptomer: Som influenza: feber, træthed og hovedpine. Hvis der er opstået alvorlig infektion, vil symptomerne efter en kort bedring overså til mere alvorlige symptomer som stiv nakke, forvirring og lammelser.
Der findes vaccine mod TBE, som anbefales til personer, der opholder sig meget i risikoområder. Det er dog vigtigt at forebygge flåtbid og fjerne flåter fra kroppen for at minimere risikoen for smitte.
Se risikoområderne i Danmark her: TBE - risikoområder 2025 og påviste tilfælde
Anaplasmose:
Skyldes bakterie overført fra flåter.
Symptomer: Feber, muskelsmerter og hovedpine.
Sygdommen kan være svær at diagnosticere uden blodprøver. Behandlingen består af antibiotika, som normalt er effektiv, hvis sygdommen opdages tidligt. Ubehandlet kan anaplasmose føre til mere alvorlige komplikationer, især hos personer med svækket immunforsvar.
Kødallergi:
Flåter kan forårsage allergi over for rødt kød, kendt som alpha-gal allergi.
Symptomer: Varierer fra milde hudreaktioner til alvorlige allergiske anfald, herunder hævelse, kløe og i værste fald anafylaksi. Allergien kan udvikle sig over tid og viser sig ved allergiske reaktioner efter indtagelse af kødprodukter som okse, hjort, svin eller lam.
Kødallergi opstår når flåter overfører et sukkerstof kaldet alfa-gal til menneskets blod under bidet, hvilket kan føre til en immunreaktion.Diagnosen stilles via blodprøver, og håndteringen består i at undgå kødprodukter, der kan fremkalde reaktionen.
Ikke alle flåter bærer sygdomme, og risikoen for smitte stiger, jo længere tid flåten sidder fast. Derfor er hurtig og korrekt fjernelse vigtig for at forebygge alvorlige helbredsproblemer.
Effektive metoder til fjernelse
Det er vigtigt at fjerne flåt så hurtigt som muligt for at mindske risikoen for smitte med sygdomme. Den mest effektive metode er at bruge en flåtang eller en pincet med en fin spids. Grib flåten tæt på huden, så tæt på munddelene som muligt, og træk den langsomt og jævnt ud uden at vride eller knuse den.
Undgå at bruge hjemmeremedier som olie, sprit eller varme, da disse kan få flåten til at kaste op i såret og øge risikoen for infektion. Efter fjernelse bør området rengøres grundigt med sæbe og vand eller desinficeres.
Vigtige forholdsregler ved fjernelse
Det er afgørende ikke at klemme eller mase flåtens krop under fjernelsen, da det kan presse smitte over i huden. Hvis munddelene bliver siddende i huden, bør man forsøge at fjerne dem med en steril nål eller lade dem falde ud af sig selv.
Efter fjernelse skal man overvåge området for tegn på infektion, som rødme eller hævelse, og være opmærksom på symptomer som feber eller udslæt. Gem gerne flåten i en lukket beholder, hvis man senere skal vise den til en læge.
LÆS MERE: Fjernelse af skovflåter
Hvordan beskytter man sig mod flåter?
Forebyggelse er den bedste måde at undgå flåtbid på. Når man færdes i naturen, bør man tænke på at klæde sig med:
- lukkede sko
- lange bukser
- langærmede trøjer
Det er også vigtigt at bruge myggespray eller insektmiddel, der er effektivt mod flåter.
Efter udendørs aktiviteter bør man tjekke hele kroppen grundigt for flåter, især i hudfolder, bag ørerne og i nakken.
Det er også en god idé at vaske tøj ved høj temperatur for at dræbe eventuelle flåter, der måtte sidde fast.
Hvor findes flåter?
Flåter lever især i fugtige og skovrige områder. I Danmark er skovflåten (Ixodes ricinus) den mest almindelige art. Den trives bedst i løvskove, krat og områder med højt græs, hvor den kan finde værtsdyr som rådyr, harer, fugle og mennesker.
Flåter findes ofte tæt på jorden, hvor de venter på et passende offer ved at klatre op på græs eller buske. Når et dyr eller menneske passerer forbi, klamrer flåten sig fast og begynder at suge blod.
Hvordan ser en flåt ud? Flåter er små, ovale og flade i udseendet, hvilket gør dem svære at opdage, især i de tidlige livsstadier, hvor de kun er 1,2 mm. Når de begynder at suge blod.. Voksne flåter kan være op til 3-5 millimeter lange, men når de suger blod, kan de vokse betydeligt og blive op til 10 millimeter store. Farven varierer fra brun til rødlig, og de har otte ben, som er karakteristisk for edderkoppdyr.
Deres munddele er specialiserede til at bide sig fast i huden og suge blod, hvilket kan vare i flere dage. Det er vigtigt at være opmærksom på flåtens størrelse og udseende for at kunne identificere og fjerne den hurtigt. Flåter lever af at suge blod, som gør at de vokser, og er derfor meget effektive
LÆS MERE: TBE - risikoområder 2025 og påviste tilfælde
Hvornår skal lægen kontaktes?
Advarselssignaler ved flåtbid
Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på infektion eller sygdom efter et flåtbid. Rødme, hævelse eller et udslæt, der breder sig i en cirkulær form (ofte kaldet "rødt mærke"), kan være tegn på borreliose.
Andre symptomer som feber, muskelsmerter, hovedpine eller træthed bør også føre til kontakt med læge, især hvis de opstår inden for få uger efter flåtbiddet.
Hvornår er behandling nødvendig?
Behandling er nødvendig, hvis der er mistanke om borreliose eller andre flåtbårne sygdomme. Borreliose behandles effektivt med antibiotika, især hvis det opdages tidligt. Ved mistanke om skovflåtencefalitis er der ingen specifik behandling, men symptomerne kan håndteres på hospitalet.
Det er altid bedst at søge lægehjælp ved usikkerhed eller ved alvorlige symptomer efter et flåtbid. Tidlig diagnose og behandling kan forebygge komplikationer og sikre bedre helbred.