Svar:
Når du modtager dette svar, har du allerede haft din første menstruation og fået de første erfaringer, at det ikke er en farlig tilstand. Piger får menstruation i en tidligere og tidligere alder. Men det er altid svært at være den første og den sidste i en gruppe, dette gælder også med menstruation, som det gælder, når ens bryster begynder at vokse. Når man er en af de første i gruppen, som får menstruation, føler man sig ofte anderledes, men menstruationen er en helt naturlig ting, som viser, at
man er begyndt at udvikle sig til kvinde.
Der findes både bind og tamponer, som man kan anvende, når man får menstruation. Specielt tamponer er meget tætte og kan anvendes under både svømning og bad. Derfor spørg din mor eller en anden voksen kvinde, du kender godt og har tillid til om, hvordan man kan afhjælpe de gener, som menstruationen giver (en lærer, skolesundhedsplejersken, en i familien).
Menstruation er en månedlig udstødelse af noget af slimhinden i livmoderen. Du kan læse mere om dette emne på www.netdoktor.dk.
Når man begynder at få menstruation er det også muligt at blive gravid, derfor er det også vigtigt, at du for snakket med en voksen om dette emne.
Med venlig hilsen
Bent Pedersen, speciallæge i ortopædisk kirurgi,
under uddannelse til speciallæge i almen medicin