Hvad er astma og astmatisk bronkitis hos børn?
Astmatisk bronkitis ses typisk hos børn. Tilstanden udløses i forbindelse med en luftvejsinfektion, som for eksempel forkølelse, influenza, lungebetændelse eller halsbetændelse. Symptomerne er blandt andet hoste og hvæsende vejrtrækning. De fleste børn vokser fra astmatisk bronkitis, men hos nogle fortsætter det som astma.
Astma er en overreaktion i luftvejene, som skyldes en række forskellige faktorer, blandt andet allergener. Allergener er stoffer, som kroppen reagerer allergisk på. Det kan for eksempel være eller allergener fra dyr, pollen, hustøvmider, skimmelssavmp eller andet. Symptomer på astma er hoste, piben, åndenød og trykken i brystet.
Vagtlægens spørgsmål:
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
2. Er barnet meget dårligt?
Nej: Vagtlægen kan her rådgive dig om eventuel medicin.
-
Ja: Kan barnet sidde, lege eller se fjernsyn?
3. Har barnet feber?
Nej: I forbindelse med forkølelse kan barnet få astmatisk bronkitis. Barnet har næppe lungebetændelse.
-
Ja: Barnet har en infektion. Det kan være en virusinfektion, men barnet kan også have lungebetændelse.
4. Har barnet haft symptomerne før?
Nej: Astmatisk bronkitis er ofte tilbagevendende, men det kan være første gang.
-
Ja: Hvordan plejer det at forløbe?
5. Har barnet allergi?
6. Har barnet fået medicin?
Nej: Måske skal barnet lyttes på lungerne, så vagtlægen kan afgøre, om der skal udskrives medicin.
Ja: Hvilken medicin har du, og hvor meget har du givet? Mikstur eller inhalation?
Hvad er astma?
Astma er en overfølsomhedsreaktion i luftvejene, som hyppigst skyldes allergi overfor en eller flere ting i vores hverdag. Allergien kan blandt andet skyldes:
Når slimhinden i luftvejene udsættes for det stof, man er allergisk overfor, svulmer de op (ødem). Der dannes mere slim end normalt, og luftvejene trækker sig sammen. Disse tre faktorer gør, at vejrtrækningen bliver besværlig og kan lyde pibende/hvæsende.
De fleste børn vokser fra deres astma.
Hvad gør medicinen?
Der findes medicin mod sammentrækningen af luftvejene, både med kortvarig og med langvarig virkning .
Luftvejsudvidende medicin med kortvarig virkning er god til anfaldsbehandling.
Medicin med binyrebark-hormon virker hævelses-dæmpende på langt sigt.
Behandling af astma er en god ide, også selv om der er tale om en mild astma. Medicinen hjælper dit barn ved at:
Bedre symptomerne, så barnet kan deltage i leg og sport på lige fod med raske børn.
Dæmpe kroppens reaktion på den underliggende allergi .
Fjerne eller mindske astmaens eventuelle skadelige virkning på lungerne, så lungerne udvikler sig normalt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan gøre en indsats, for at lette barnets liv med astma. Det kan elsempelvis være:
At undgå det, som barnet er allergisk overfor.
Undgå røg fra cigaretter, piber med mere
Undgå forkølelser.
Undgå forurening og støv.
Giv barnet medicin før anstrengende idrætsudøvelse. Man skal ikke afholde børn med astma fra idræt - astmaen kan let afhjælpes med medicin.
Tit forværres astma hos børn, når de bliver bange. En vigtig ting man derfor selv kan gøre er, at trøste og prøve at få barnet til at slappe af.
Kontakt lægen med det samme, hvis:
- Huden bliver blålig, specielt ved læber og negle.
- Vejrtrækningen udtrættes.
- Anfaldet er værre, end de plejer.
- Medicinen ikke hjælper
- Vejrtrækningen bliver besværet.
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
- Hvis du får mistanke om, at dit barn har astma.
- Dit barn får tilbagevendende vejrtrækningsbesvær ved forkølelse