Overvægt øger risikoen for sygdom
Overvægt øger risikoen for en række alvorlige følgesygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme og diabetes. Er du overvægtig, er der derfor nogle forskellige nøgletal, der er vigtige at kende til. Du kan få målt disse tal hos din læge. Men hvad er det præcis, man kan måle? Hvordan skal tallene helst se ud? Og hvornår er der virkelig fare på færde? Få svar på, hvordan tallene skal se ud, når det for eksempel gælder blandt blodtryk, kolesteroltal og blodsukker-værdier her.
Blodtryk
Mennesker, der er overvægtige, kæmper ofte med forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk kan medføre åreforsnævring, blodprop i hjertet , hjertesvigt , nyresvigt , blindhed eller hjerneblødning. Derfor er det vigtigt at få målt sit blodtryk og få det behandlet, hvis det er for højt.
Blodtrykket består af to tal – eksempelvis 120/80. Det første tal (det systoliske) står for det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal (det diastoliske) står for det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg), for eksempel 120/80 mmHg.
Et normalt blodtryk er 120/ 80. Kommer blodtrykket op over 140/80, er det forhøjet.
Kolesteroltal
Overvægtige døjer også ofte med forhøjet kolesteroltal. Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til, at man udvikler åreforkalkning og deraf følgende hjertekarsygdomme.
Kolesteroltallet angiver værdierne for to typer kolesterol: Det skadelige LDL (low density lipoprotein), og det gavnlige HDL (high density lipoprotein). Det er forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning. Af denne grund er det ønskværdigt at stræbe efter at få så lidt LDL-kolesterol og så meget HDL-kolesterol i blodet som muligt.
LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og kostændringer.
Der er vedtaget nogle officielle definitioner på, hvornår kolesteroltallet er let, moderat eller udtalt forhøjet. På baggrund af disse værdier kan lægen beslutte, hvilken type behandling den enkelte patient bør have.
De vedtagne værdier er:
| Mindre end 5,0 millimol per liter |
Ideelt |
|---|
| Mellem 5,0-6,4 millimol per liter |
Let forhøjet kolesterolniveau |
| Mellem 6,5-7,9 millimol per liter |
Moderat forhøjet kolesterolniveau |
| Over 7,9 millimol per liter |
Udtalt forhøjet kolesterolniveau |
Nyhedsbrev om forhøjet kolesterol
Vidste du, at Netdoktor har et nyhedsbrev kun om forhøjet kolesterol?
I nyhedsbrevet får du blandt andet relevant og brugbar viden om tilstanden og behandlingen og personlige historier fra andre med forhøjet kolesterol.
Læs mere, og tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Blodsukker
Mennesker, der er overvægtige, har høj risiko for at udvikle type 2 diabetes. Blodsukkeret kaldes også for blodglukose. Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l).
Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i løbet af dagen (imellem cirka fire-otte mmol/l). Det er højest, efter man har spist, og som regel lavest, når man står op om morgenen.
Hvis man har diabetes (sukkersyge), kan blodsukkeret til tider blive for højt eller for lavt i forhold til disse grænser. Langtidsblodsukkeret, der i lægesprog hedder sukkerhæmoglobin eller HbA1c, ligger normalt mellem 4,3 - 6,3 % hos personer uden diabetes.
Blodsukkeret skal optimalt være:
| • 4-7 mmol/l før måltiderne |
|---|
| Mindre end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time efter) |
| Omkring 8 mmol/l ved sengetid |
BMI
Overvæft og fedme defineres i klinisk forstand på baggrund af en persons BMI (Body Mass Index). Ens BMI er et tal, der beregnes ud fra forholdet mellem ens højde og vægt. Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29,9 er man moderat overvægtig, og hvis tallet er højere end 30, er man fed.
BMI beregnes ud fra kropsvægten i kilo divideret med højden i meter gange meter (kilo/m2). En person på 1,7 meter og 70 kilo har derfor et BMI på 24,2. Normalvægt er i denne forbindelse et BMI mellem 18,5 og 24,9. Hvis man har et BMI over 25, stiger risikoen for følgesygdomme, og man bør derfor forsøge at tabe sig. Selvfølgelig er der visse undtagelser, for eksempel kan mennesker med en kraftige knogler eller bodybuildere med store muskler, der vejer mere end fedt, godt have et BMI over 25 uden at være overvægtige.
Kategorier inden for BMI:
| BMI under 18,5 |
Undervægtig |
|---|
| BMI 18,5 – 24,9 |
Normalvægtig |
| BMI 25 – 29,9 |
Moderat overvægtig og overvægtig |
| BMI 30 og derover |
Fed |
Beregn dit BMI |
Æble-/pæreform
Fedtets placering på kroppen har også stor betydning for, hvor farlig overvægten er. Hvis fedtet sidder omkring maven og brystkassen, er det farligere, end hvis det for eksempel sidder på lårene eller bagen. Her sidder det længere væk fra de centrale organer og finder derfor ikke så let vej ind i blodårerne. Man kan sammenligne de to fedt-former med en pære og et æble. Hvis du holder dem i stilken er pæren tykkest forneden, mens æblet er tykkest midt på.
Man kan vurdere, om man har tendens til æble- eller pæreform ved at beregne forholdet mellem taljeomkredsen og hofteomkredsen. Dette kaldes æble-pære-index eller talje/hofte-ratio og måles ved at dividere livmålet med hoftemålet.
Er du kvinde, har du den farlige æbleform, hvis tallet er over 0,80. Er du mand, har du den farlige æbleform, hvis tallet er over 1,00
Test om du er æble- eller pæreformet
Taljeomkreds
Man kan også nøjes med at måle sin taljeomkreds, det vil sige uden kropsvægt og hofteomkreds, da taljeomkredsen både siger noget om den totale overvægt og størrelsen af mavedepotet. Dermed er det et godt og simpelt mål for risikoen for følgesygdomme. Hvis taljeomkredsen er mellem 80-88 centimeter for kvinder og mellem 94-102 centimeter for mænd, er der moderat forøget risiko for følgesygdomme, og ved højere taljeomkreds er sygdomsrisikoen stærkt øget.
Øvrige risikofaktorer
Overvægt og fedme giver først og fremmest anledning til en række psykiske problemer som mindreværdsfølelse og diskriminering fra omverdenen. Dertil kommer en række fysiske gener i form af åndenød, problemer med personlig hygiejne, smerter i knæ og ryg og hudproblemer. Som det mest alvorlige kommer øget risiko for sygdomme som type 2 diabetes , blodpropper , kræft , galdesten , hjerte-kar-sygdomme , forhøjet blodtryk med flere.