Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Væksthormon

Væksthormoner er vigtige for den generelle vækst af muskler og knogler, så at kroppen kan vokse.

Opdateret: 20. Maj 2022

Hvad er væksthormon?

Væksthormon er et hormon som produceres i en lille del af hjernen kaldet hypofysen. Hormonet er vigtigt for at kroppen kan vokse.

Væksthormon er specielt vigtigt for den generelle vækst af muskler og knogler, men også for organer.

Væksthormon hedder på engelsk growth hormone, hvorfor det også tit forkortes ’GH’. På fagsprog kan det også kaldes somatotropin.

Hvilke funktioner har væksthormon?

Væksthormon har nogle såkaldte direkte og indirekte virkninger:

Direkte virkninger

  • Øger opbygningen af muskler

  • Øger nedbrydningen af fedt fra kroppens fedtdepoter

  • Hæver blodsukkeret.

At virkningerne er direkte betyder, at virkningen sker, når væksthormonet er til stede i blodet.

Indirekte virkninger

  • Øger væksten af knogler og muskler

  • Øger væksten og udviklingen af organer.

De indirekte virkninger sker fordi væksthormon påvirker leveren til at producere et andet hormon kaldet IGF-1. Når IGF-1 kommer ud i blodbanen vil det medvirke til at knogler, muskler og organer udvikler sig og vokser. IGF-1 er altså ansvarlig for væksthormons indirekte virkninger.

Væksthormon er et hormon, som er vigtigt for at man kan vokse, men det er også vigtigt at IGF-1 er tilstede, for at man får den fulde effekt.

Hvad stimulerer væksthormonniveauet?

Niveauerne af væksthormon i blodet svinger meget i løbet af døgnet og er også forskellig fra person til person. Generelt er niveauet dog højere hos børn og unge, som vokser. Når man kommer i voksenalderen falder det med årene.

Der er nogle forskellige ting, som kan stimulere frigivelsen af væksthormon:

  • Dyb søvn (specielt de første timer).

  • Proteinrige måltider.

  • Træning, specielt i korte perioder med høj intensitet.

  • Hormonet GHRH, som frigives fra hypothalamus (et område i hjernen).

Andre hormoner der er vigtige for vækst

Kønshormonerne testosteron og østrogen, der er essentielle for udviklingen af de mandlige og kvindelige kønsorganer, er også vigtige for væksten. De virker i samspil med væksthormon til den generelle vækst, og er specielt vigtige i puberteten.

Hormonerne insulin og thyroideahormon er også vigtige for væksten

Behandling med væksthormon

Hvis man lider af væksthormonmangel kan man komme i behandling med væksthormon.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Væksthormon er i idrætssammenhæng anset som et dopingmiddel. Dette er blandt andet fordi, det er meget effektivt til at øge muskelopbygningen, samtidig med det øger nedbrydningen af fedt. Derfor er det ofte set brugt inden for bodybuilding eller i sportsgrene hvor der er høj intensitet, for eksempel sprint-discipliner.

Hvilke bivirkninger er der ved væksthormonbehandling?

Som voksen skal man være påpasselig med at indtage væksthormon uden lægens samtykke, da der kan være visse bivirkninger:


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.