Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Sådan undgår du større mængder PFAS i dagligdagen

Måske har du hørt om stoffet PFAS, der findes i alt fra regntøj og emballage til imprægnerede overflader på f.eks. møbler og stegepander. De fleste af os omgås derfor produkter med PFAS i det daglige, men flere studier viser, at stoffet kan skade både miljøet og sundheden. Der er dog flere ting, du selv kan gøre for at undgå større eksponering af de skadelige stoffer.

Opdateret: 30. Juni 2023

Måske har du hørt om stoffet PFAS, der findes i alt fra regntøj og emballage til imprægnerede overflader på f.eks. møbler og stegepander. De fleste af os omgås derfor produkter med PFAS i det daglige, men flere studier viser, at stoffet kan skade både miljøet og sundheden. Der er dog flere ting, du selv kan gøre for at undgå større eksponering af de skadelige stoffer.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Vi bliver alle eksponeret for PFAS i hverdagen. Siden 1950’erne er PFAS nemlig blevet brugt som imprægneringsstof til at efterlade overflader vand- og fedtafvisende, og derfor finder du også stoffet i alt fra brandslukningsskum, imprægnering af sko og udendørstøj til teflonoverflader på gryder og pander samt i emballage.

Men selvom PFAS virker som en god ven i regnvejret, og for at maden ikke brænder på under tilberedning, er omgang med stoffet ikke det bedste for hverken mennesker eller miljø.

Henrik Dammand Nielsen, chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, kan nemlig fortælle, at PFAS kan være både sundheds- og miljøskadeligt. Han forklarer, at PFAS dækker over en paraply af forskellige organisk bundede fluorstoffer, der bliver nedbrudt meget langsomt i både mennesker, dyr og i naturen. Dét er et problem:

  • Studier viser, at ophobning af PFAS i mennesker kan hæmme immunforsvaret, så du bliver dårligere til at modtage vacciner. Studier viser også, at du kan få højere kolesterolindhold, det kan være sværere for overvægtige at tabe sig, og så kan det mindske fødselsvægten, hvis mødre indtager produkter med højt indhold af PFAS under graviditeten, siger han.

PFAS-stoffernes effektive egenskaber på produktoverflader er altså blot et øjebliksbillede af det sundheds- og miljøskadelige stof. Men du kan gøre flere ting selv for at undgå større eksponering af PFAS.

5 råd til at undgå større mængde PFAS i dagligdagen

1. Gå efter Svanemærket og EU-Blomsten

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, mens EU-Blomsten er EU’s officielle miljømærke. Mærkerne forbyder PFAS i blandt andet legetøj, plejeprodukter, tøj, rengøringsmidler, maling, møbler mm.

2. Vælg imprægneringsmidler uden PFAS

Imprægneringsmidler til fx sko, støvler, jakker, tæpper eller møbler kan indeholde PFAS. Hvis du vil undgå PFAS i imprægneringsmidler, så kig efter mærker, der skriver ”Fri for fluorstoffer”, "Fluorcarbon fri", ”PFAS-fri” eller ”PFC-fri". Og det førnævnte Svanemærke og EU-blomsten.

3. Vælg kosmetik uden PFAS

Hvad end det er skønheds- eller plejeprodukter, skal det stå på etiketten, hvis der er PFAS i. Men du skal være skarp, for PFAS er en stor gruppe af kemiske stoffer med forskellige navne, der kan f.eks. også stå "PTFE" eller stofnavne, der indeholder ”perfluoro” eller ”polyfluoro”. Også her kan du gå efter Svanemærket og EU-Blomsten.

4. Gå efter bestemt tøj og sko

PFAS findes i flere forskellige tekstiltyper, der skal være vand- og smudsafvisende. Fx handsker, flyverdragter, regntøj, løbejakker og skitøj. PFAS kan også findes i fodtøj, telte, tæpper og rygsække, og vil du undgå PFAS i dine tekstiler, skal du kigge efter mærker, der skriver ”PFC-fri”, ”PFAS-fri”, ”Fri for fluorstoffer” og ”Fluorcarbon-fri”. Igen; gå efter Svanemærket og EU-blomsten.

5. Gør rent, og luft ofte ud derhjemme

Vores møbler, tøj, legetøj, elektronik og meget andet afgiver kemiske stoffer, og disse stoffer binder sig til støvet derhjemme. Derfor er støvsugeren et af de bedste våben til at bekæmpe PFAS – og andre kemiske stoffer – i hjemmet. Miljøstyrelsen anbefaler at støvsuge en gang om ugen og samtidig lufte ud med gennemtræk et par gange om dagen.

Kilde: Miljøstyrelsen

Kilder til PFAS findes flere steder

PFAS-stofferne er spredt i naturen og miljøet igennem forurening fra industriel anvendelse, affaldsdepoter, brandslukningspladser, lossepladser eller andre steder, hvor der har været lokal anvendelse. Når forureningen kommer ud i miljøet, kan det ende i naturområder, hvor dyr græsser og drikker vandet. Her vil dyrene optage stofferne, der så bliver videregivet til os mennesker, når vi spiser kødet efter slagtning.

Den primære måde, du optager PFAS på, er netop igennem fødevarer og drikkevand, men du kan også optage stoffet gennem luftpartikler samt hudkontakt. Både mennesker og dyr udskiller dog en del af PFAS-stofferne, men det er ikke det, vi mennesker er bedst til:

  • For mennesker tager det år, før PFAS-stoffer er udskilt i et væsentligt omfang. Hos kvæg – alt efter race og størrelse – tager det i stedet omkring 100 dage. Det er dog alt sammen tommelfingertal, da der er stor usikkerhed og variation i organismers evne til at udskille PFAS, siger Dammand Nielsen.

Undersøgelser fra forurenede områder viser også, at der har været forskellige mængder PFAS i blodet på de mennesker og dyr, der tilsyneladende har været eksponeret for sammenlignelige mængder forurening.

Kost fra forskellige kilder mindsker risici

Løbende laver Fødevarestyrelsen tests af fødevarer rundt omkring i hele landet og finder sjældent større ophobninger.

  • Som fødevareproducent må du kun sælge fødevarer, der ikke udgør en risiko for sundheden. Men spiser du fødevarer fra egen køkkenhave, eller er du f.eks. med i et kogræsserlaug og spiser dine egne dyr, bør du være særlig opmærksom på risici fra et forurenet miljø, da du i så fald risikerer en særlig høj eksponering af fødevarer med samme oprindelse, siger Henrik Dammand Nielsen.

Dog er det set før, at fødevarer er fundet med større ophobninger af PFAS. Derfor forklarer Fødevarestyrelsens chef for Kemi og Fødevarekvalitet også, at det altid er en god idé at være opmærksom på kvaliteten af de fødevarer, du spiser.

  • Men handler du som de fleste danskere i supermarkeder, eller generelt fra flere forskellige steder, hvor du løbende køber fødevarer fra flere producenter eller landmænd, er du godt garderet mod at blive udsat for et stort indhold af PFAS fra samme forurenede område, slutter Fødevarestyrelsens chef for Kemi og Fødevarekvalitet.

Du behøver ikke smide produkter ud på grund af mistanke om PFAS

Det er produktionen af produktet og affaldsbehandlingen, der fører til den største frigivelse til miljøet, og du skal i stedet være opmærksom på, hvilke nye produkter du køber, når de gamle er slidte. Når du smider dine slidte produkter ud, anbefaler Miljøstyrelsen blandt andet, at overtøj, sko og tasker, der kan indeholde imprægneringsmidler herunder PFAS, ikke skal genanvendes men afleveres som restaffald.

Kilde: Miljøstyrelsen



Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons