LSD og svampe (hallucinogener)

Hvad er LSD, svampe, meskalin, ketamin med flere?

Der er tale om en meget broget gruppe stoffer, som bruges spredt og ikke særligt ofte. LSD, psilocybinsvampe, meskalinkaktusser og ketamin er velkendte hallucinogene stoffer, og de nyere stoffer, som dukker op i en lind strøm, har næsten alle en stimulerende og/eller hallucinogen virkning. Som eksempler kan nævnes en række syntetiske cannabinoider og stoffer tilhørende en af følgende grupper: Benzoylindoler, Catinoner, Cyklohexylphenoler, phenetylaminer, tryptaminer, m. fl. De sælges på nettet som ”Spice” eller ”legal hights”.I det følgende vil det primært være de traditionelle hallucinogene stoffer LSD, svampe, ketamin, kaktusser og meskalin, der bliver beskrevet.

• LSD blev kemisk fremstillet i 1943. Det opnåede en relativ stor udbredelse i 1960´erne og 1970´erne som led i ungdomsoprøret og blomsterbørn-bevægelsen, men nu bliver det kun sjældent anvendt. Det er også blevet brugt i psykiatrien til behandling af både alkoholisme , depression og skizofreni , undertiden med meget uheldige konsekvenser såsom angstanfald og tilbagevendende dårlige narkotikaoplevelser (bad trips).

• Meskalin stammer fra en mexicansk kaktusplante, og det har været kendt for sine hallucinogene egenskaber i århundrede. Det har været anvendt af indianere som led i religiøse ceremonier.

• Forskellige svampes (gødningsnøgenhat, m. fl.) hallucinogene virkning kommer fra deres indhold af psilocybin, et hallucinogent stof.

• Ketamin er et bedøvelsesmiddel, som blev kemisk fremstillet i 1962. Man anvender det sjældent hos mennesker netop på grund af dets hallucinogene virkning, som ville være skræmmende. I stedet bruger man det en del som bedøvelsesmiddel ved operation på små dyr.

Hvordan virker LSD, svampe meskalin, ketamin med flere?

Virkningerne af de hallucinogene stoffer afhænger i endnu højere grad, end det er tilfælde for andre rusmidler, af de forhold, der kaldes ”set” og ”setting”. Det vil sige af personens indre tilstand, humør, sindsstemning med videre og de fysiske og sociale rammer for stofindtagelsen inklusive de ritualer og normer, der forbindes med den. Virkningen er således meget varierende, fra det ekstatiske til det dybt skrækindjagende. Hallucinogene stoffer virker normalt ved, at man føler, at man befinder sig i en drøm, og at virkeligheden omkring en forvrænges. Ting i omgivelserne ændrer farve og form, lyde ændrer sig, hovedet føles adskilt fra kroppen med videre. Ketamin er kendt for at give ”ud af kroppen”-oplevelser.

Mange af de nyere stoffer (F. eks. amfetamin, metamfetamin, mCPP, cathinoner, tryptaminer, m. fl.) indgår som en større eller mindre del af indholdet i ecstasy og har stort set samme virkninger som det. Brugere fortæller, at efter de har indtaget disse stoffer, får de en følelse fred og kontakt med andre mennesker. Denne type stof beskrives derfor som et ”kontaktogen”.

De fleste af alle disse stoffer indtages gennem munden.

Hvad er risikoen for at blive afhængig af LSD, svampe meskalin, ketamin med flere?

Man betragter ikke de hallucinogene stoffer som vanedannende. Nogle af de nyere stoffer er det formentlig, men da brugen er så sjælden, er det endnu ikke klarlagt. Man udvikler hurtigt tolerans overfor de fleste hallucinogene stoffer - det vil sige, at man kan tåle stadig større doser af det pågældende rusmiddel, og det kræver, at man indtager større og større mængder for at opnå den samme virkning.

Hvad er skadevirkningerne ved LSD, svampe meskalin, ketamin med flere?

De hallucinogene stoffer er stort set ugiftige og dødsfald på grund af forgiftninger forekommer uhyre sjældent. Mange af de nyere stoffer deler skadevirkninger med ecstasy. De akutte skader er enten ”amfetaminskader”, det vil sige hjerneblødning , hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet , som kan betyde pludselig død, eller de såkaldte ”danseskader”; det vil sige udtørring og forhøjet legemstemperatur på grund af længerevarende fysisk aktivitet i varme lokaler. De hallucinogene stoffer hæmmer nemlig kroppens naturlige reguleringsmekanismer. Danseskader kan medføre døden på grund af organsvigt.

De oplevelser, man får ved indtagelsen af hallucinogene stoffer, kan undertiden være voldsomt angstprovokerende, og de psykologiske følger af at tage LSD kan i enkelte tilfælde føre til selvmord . Fejlopfattelsen af virkeligheden kan være risikabel, mest velkendt er dødsfald hos personer, der kaster sig ud fra højder i den fejlagtige forestilling, at de kan flyve.

Mange, der har taget især LSD, har oplevet de såkaldte dårlige narkotikaoplevelser( bad trips), som kan optræde i måneder efter, man har indtaget stoffet. De kan optræde spontant eller efter hashrygning, og de kan være meget ubehagelige og skræmmende.

Hvornår skal man ringe 112?

Ved alvorlige helbredsmæssige følger efter indtagelsen af stofferne som beskrevet ovenfor, specielt bevidshedssvækkelse eller bevidsløshed, overophedning og symptomer fra hjertet.

Problemet med alle disse stoffer er primært, at man aldrig ved, hvad man tager, og hvor meget man tager. Konsekvenserne af at indtage disse stoffer er derfor uforudsigelige.

Personer, der bliver opskræmte og agiterede efter indtagelsen af stofferne, skal hurtigt hen til en psykiatrisk skadestue eller ringe 112.

VIl du vide mere?

www.stofinfo.sst.dk .