Tolerans, toleransudvikling
Tolerans betyder, at brugeren kan tåle stadig større doser af det pågældende rusmiddel, og det kræver, at man indtager større og større mængder for at opnå den samme virkning. Udvikling af tolerans er en forudsætning for, at der kan opstå abstinenssymptomer, når man ophører med at tage rusmiddelet.
Hallucinogener, hallucinogene stoffer
Stoffer /rusmidler der kan fremkalde hallucinationer. Ved hallucinationer ser eller hører man ting, som ikke er der. Hallucinationer kan være skræmmende, men andre gange også opløftende. Hallucinogener blev brugt, og bruges stadig, i forbindelse med religiøse ceremonier, specielt blandt sydamerikanske indianere. De mest kendte hallucinogener er det syntetiske stof LSD, meskalin, som findes i vises kaktusarter, og psilocybin, som findes i nogle svampe. De hallucinationer, som rusmidlerne fremkalder, bliver ofte betegnet som psedohallucinationer. Det betyder, at personen, som oplever hallucinationerne, ved, at der er tale om fantasiprodukter fremkaldt af rusmidlet. Ægte hallucinationer derimod, oplever man som virkelige, udefrakommende, fænomener.
Psykomotoriske funktioner
De funktioner vi bruger til at opfatte, bearbejde og reagere på sanseindtryk. Jo hurtigere og desto mere præcist vi reagerer, desto bedre psykomotorisk funktion. De fleste rusmidler, først og fremmest alkohol, cannabis og benzodiazepiner (sove- og nervetabletter), nedsætter de psykomotoriske funktioner. Det er derfor, det er uforsvarligt at køre bil, når man er påvirket af de stoffer. Centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain) øger det psykomotoriske funktionsniveau.
Abstinenssymptomer og afhængighed
Abstinenssymptomer er et rent fysisk fænomen, et udtryk for at kroppen har tilpasset sig et eller flere rusmidler(toleransudvikling). Når man holder op med at indtage de stoffer, reager kroppen med abstinenssymptomer. Man taler også om, at en person har udviklet fysisk afhængighed. Betegnelsen ”afhængighed” betyder nemlig altid, at man har udviklet psykisk afhængighed. Det dominerende symptom ved afhængighed er stoftrang, en trang, der er så stor, at andre forhold og gøremål i livet bliver tilsidesat i større eller minde grad. Den fysiske afhængighed og psykisk afhængighed optræder ofte, men langtfra altid, samtidig. En stofafhængig, der er nedtrappet og stoffri, har for eksempel ikke nogen fysisk afhængighed, men han/hun har næsten altid en psykisk afhængighed, som ofte medfører, at personen falder tilbage i et misbrug. Og omvendt. En patient, der har været behandlet mere end nogle få uger med for eksempel morfin, vil udvikle en fysisk afhængighed. Ved ophør med morfin vil han/hun derfor opleve abstinenssymptomer, men ikke stoftrang, og der er derfor ikke risiko for at personen udvikler et misbrug eller afhængighed.