Stofmisbrug

Alle rusmidler kan skabe en fornemmelse af glæde og velvære, også kaldet eufori eller rus. Rusen er meget dragende, og hvis man en gang har oplevet tilstanden, vil man søge at opnå denne tilstand, når det er muligt.

Denne artikel omhandler brug/misbrug af de såkaldte ”hårde stoffer”. Gruppen omfatter såvel narkotika, som registrerede lægemidler. Betegnelsen ”narkotika” er oprindeligt en fælles betegnelse for lægemidler, som bruges til bedøvelse af patienter, de såkaldte narkosemidler. Senere blev kraftigt smertestillende lægemidler af morfingruppen også inkluderet i gruppen af lægemidler, som hører under betegnelsen narkotika.

Man indførte, i forbindelse med straffelovens § 191 udfærdigelse, bedre kendt som ”narkotikaloven”, en opdeling af narkotika i ”bløde” (for eksempel hash) og ”hårde stoffer” (morfin, heroin, kokain, amfetamin, ecstasy, LSD med flere). Vendingen ”hårde stoffer” blev brugt som en fællesbetegnelse for rusmidler med den kraftigste, og ofte mest farlige virkning (Reference 1).

Opdeling af hårde stoffer

De hårde stoffer kan efter virkning opdeles i:

1. Sløvende (for eksempel heroin eller morfin)
2. Opkvikkende (for eksempel kokain eller amfetamin).
3. Hallucinogene (for eksempel LSD eller visse svampe).

Hvad er stofmisbrug?Et stofmisbrug er kendetegnet ved, at man, trods skader ved indtag, fortsætter med at tage rusmidlet. Verdenssundhedsorganisationen WHO (Reference 2) beskriver et stofmisbrug således:

"Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser.”

Det er således ikke selve stoffet, der afgør, om man har et misbrug. Det afgørende er virkningen af stoffet, samt om man kan kontrollere brugen af det.

Er alle stofmisbrugere afhængige?

De fleste, men ikke alle, som regelmæssigt tager stoffer i længere tid, udvikler afhængighed. Afhængighed er af WHO (Reference 2) defineret ved, at mindst 3 af følgende kriterier er til stede:

1. Tolerance: At man skal bruge større og større mængder af stoffet for at få samme virkning.
2. Abstinenstilstand: At man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke tager stoffet.
3. Stoftrang: At man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet.
4. Stofprioritet: At det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre ting.
5. Manglende stofkontrol: At man har svært ved at styre, nedsætte eller holde op med sit brug af stoffet.
6. Irrationel stofbrug: At man bliver ved med at bruge på trods af, at det har forvoldt skade.

Hvordan/hvorfor opstår stofmisbrug?

Forskning har vist, at personer med størst risiko for at udvikle et misbrug er karakteriseret ved at have en større risikovillighed samt være mere impulsstyrede. Man ved også, at det har betydning, hvor gammel man er, når man indtager rusmidlet første gang, hvilke opvækstvilkår man har haft, i hvilket omfang omgangskredsens bruger rusmidler samt hvor let rusmidlet er at få fat på.

Også ved kriser i livet er risikoen øget for at udvikle et misbrug: Livskriser kan for eksempel være bristede kærlighedsforhold, svær sygdom, dødsfald i den nære omgangskreds og arbejdsløshed.Man ved også, at personer med sindslidelser oftere udvikler et stofmisbrug end ikke sindslidende. (Reference 3)

Hvor udbredt er stofmisbrug?

Data viser, at (Reference 4):

1. Cirka 20.000 danskere har et skadeligt misbrug af hårde stoffer.
2. 2/3 af disse er mænd.
3. Cirka 13.000 injicerer deres misbrugsstof.
4. Godt 7.000 er i substitutionsbehandling - det vil sige er i medicinsk behandling, hvor man i første omgang erstatter brugen af rusmidlet med et lægemiddel, som forebygger abstinenssymptomer.

Hvordan kan jeg vide om, jeg har et misbrug?

Man kan starte med at stille sig følgende spørgsmål:

1. Kan jeg styre trangen til at tage rusmidlet ?
2. Kan jeg lade være med at tænke på, eller snakke om rusmidlet?
3. Kan jeg undvære rusmidlet?

Hvis svarene på disse spørgsmål er ”nej”, kan der være tale om et misbrug.Da det er svært at vurdere sig selv, kan det være en god ide at spørge sine venner om, hvordan de synes spørgsmålene skal besvares.

Hvor og af hvem behandles stofmisbrug?

Alle landets kommuner har et rådgivnings – eller behandlingstilbud. Man kan få oplyst hvor man kan søge hjælp ved at henvende sig til kommunen eller søge på kommunens hjemmeside. Tilbuddene er gratis. Man behøver ikke henvisning. Det er for nyligt også blevet muligt, at modtage behandling anonymt.

Behandlingsstederne er bemandet med både socialfagligt (for eksempel socialrådgivere og eller socialpædagoger) og sundhedsautoriseret personale (sygeplejersker, læger, psykologer)

Hvordan bliver man behandlet for stofmisbrug?

Data for dem, der søger behandling for misbrug af hårde stoffer, viser, at man typisk misbruger 3 – 4 stoffer. Nogle stoffer tages dagligt, andre i perioder. Hvis et stof tages dagligt, er der næsten altid også afhængighed af stoffet. (Reference 4)Behandling for stofmisbrug retter sig helt overordnet mod følgende 4 elementer:

1. Trangen til at tage stoffer (og når det er muligt at finde en årsag).
2. Afhængigheden af stoffet (hvis der er en afhængighed).
3. Skader som følge af stofmisbruget (sundhedsskader, sociale problemer, økonomiske).
4. Rehabilitering (støtte til at etablere en stabil tilværelse).

Vedrørende 1, Trangen til at tage stoffer:

Gennem samtaler og ved at bruge spørgeskemaer, søger man at finde en årsag til stofmisbruget. Man undersøger, om der foreligger behandlingskrævende psykisk årsag, eller om trangen er situations- og/eller stemningsudløst. For at lære at styre trangen anvendes ofte kognitive behandlingsmetoder.

Vedrørende 2, Afhængigheden af stoffet:

Hvis man er afhængig af misbrugsstoffet, vil der opstå en reaktion fra kroppen, når man holder op med at tage stoffet, i fagsproget kaldet abstinenstilstand. Abstinenssymptomer kan bestå af såvel psykiske som fysiske reaktioner. For opiatbrugere (heroin, morfin) er det muligt at fjerne disse symptomer, når man anvender medicin, som har samme virkning som misbrugsstoffet. De mest anvendte præparater er metadon og buprenorfin. Hvis man doserer disse præparater korrekt, er det muligt at fjerne abstinenser uden at udløse en rus. For de andre hårde stoffer findes der desværre ikke lignende præparater.

Vedrørende 3, Skader som følge af stofmisbruget:

Skader efter stofindtagelse kan opdeles i direkte skader som følge af selve stoffet (selve rusvirkningen og skader opstået under rusen) eller skader som følge af indtagelsesmåde (for eksempel fixeskader, skader på luftveje ved rygning eller sniffning).

Vedrørende 4, Rehabilitering:

Når situationen er stabil, starter rehabiliteringsindsatsen. Indsatsens formål er at gøre stofmisbrugeren selvhjulpen og rustet til at klare tilværelsen. Beskæftigelsesmuligheder afdækkes, boligsituation løses, forsørgelsesgrundlag sikres, og når det er muligt/eller relevant, støttes stofmisbrugeren i relevant afklarings- og uddannelsesforløb.

Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe en person ud af et stofmisbrug?

Har du mistanke om, at en bekendt har et misbrug, bør du opfordre vedkommende til at søge hjælp. Det kan være svært at erkende sit misbrug og at søge hjælp.Du kan tilbyde at kontakte relevante behandlingstilbud og tilbyde tage med til samtale/behandling.Er du i tvivl, kan du få råd og vejledning ved at henvende dig til kommunens misbrugscenter.

Referenceliste:

1. Retsinformation: LBK nr 391 af 21/07/1969
2. [Definition of Substance Abuse] [https://www.who.int/topics/substance_abuse/en/]
3. The Prevalence of Psychiatric Disorders in Patients With Alcohol and Other Drug Problems”, Arch Gen Psychiatry. 1988;45(11):1023-1031.
4. [Narkotikasituationen i Danmark 2015][https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/72C6365A32C747F090F72C8F17AAF5B6.ashx]]