Brevkasse

Spørgsmål   Allergi

Spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke tåle alkohol?

Kære Netdoktor

Jeg fik mit andet barn i 2012, og herefter har jeg udviklet en intolerans overfor alkohol. Blot en enkelt genstand giver mig hovedpine, og to genstande sender mig i fosterstilling på badeværelsesgulvet.

Det er, som om det er socialt uacceptabelt, at man ikke drikker, når man er ude. Jeg har altid haft tendens til slemme tømmermænd, men så er det, fordi jeg har drukket for meget. Jeg har forsøgt mig i det små med både øl, vin og spiritus. Vin er det værste, men øl og spiritus duer heller ikke.

Nu er jeg begyndt bare at takke nej, men jeg kunne rigtig godt tænke mig en forklaring eller et navn på det, der er "galt". Kan man blive testet, eller er det bare at acceptere, at jeg ikke længere kan nyde et glas vin eller lignende?

Jeg lider i forvejen af hormonel migræne og har døjet med kraftige hovedpiner, siden jeg var teenager. Jeg har været alt igennem - hospitalsundersøgelser og alt det alternative, og nu lever jeg bare med det. Men med to små børn og et job, der skal passes, så kan jeg ikke længere tillade mig at ligge i to dage efter en hyggelig míddag lørdag aften, bare fordi jeg skulle være social og drikke et glas vin.

Er der forbindelse mellem min tendens til hovedpiner og migræne? Jeg ved godt, at jeg jo bare kan takke pænt nej, når jeg bliver budt - men det er faktisk anstrengende at skulle forholde sig til folks undren og skeptiske spørgsmål.

På forhånd tak for svaret.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Det fremgår af dit spørgsmål, at du tidligere har kunnet tåle alkohol , og tilstanden er derfor næppe medfødt.

Der findes jo en genetisk betinget tilstand, hvor man tåler alkohol dårligt, men det ses fortrinsvist i den asiatiske befolkning.

Du lider af migræne , og her optræder alkoholintolerans til gengæld ganske hyppigt. Derfor kan det let være en del af forklaringen. Nogen nærmere forklaring tror jeg ikke, man vil kunne give dig, og det er måske noget, du er nødt til at leve med fremadrettet.

Dog kunne det tænkes, at der findes en behandling af din migræne, som vil kunne gøre det muligt for dig at nyde bare et enkelt glas vin. Tag det op med din behandler, næste gang du er til kontrol.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvepseallergi og anafylaktisk shock?

2018-07-4 | 14:37

Hvorfor kan jeg ikke tåle alkohol?

2014-02-2 | 00:00

Hvad er symptomerne ved støvmideallergi?

2014-01-11 | 00:00

Hvorfor får jeg voldsomme nældefeber-udbrud?

2012-12-16 | 00:00

Min hud klør ved kontakt med vand

2006-08-25 | 00:00

Er jeg allergisk overfor alkohol?

2005-05-2 | 00:00

Skal jeg lade min søn vaccinere for høfeber?

2004-03-25 | 00:00

Hvilken behandling skal min dreng have for sin astma?

2003-01-15 | 00:00

Hvad er forskellen på astma, bronkitis og astmatisk bronkitis?

2001-04-20 | 00:00

Jeg er flyttet i en kælderlejlighed og har nu fået problemer med vejrtrækningen. Hvad kan det være?

2001-02-7 | 00:00

Hvad skal jeg gøre ved min nikkelallergi?

2001-01-22 | 00:00

Jeg er multiallergiker, hvad kan jeg gøre?

2000-07-11 | 00:00

Mine børn har allergi og ønsker sig en hund - hvad gør jeg?

2000-06-6 | 00:00

Findes der noget middel mod nældefeber?

2000-06-6 | 00:00

Er der noget, der hedder computer-allergi?

2000-06-6 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.