Brevkasse

Spørgsmål   Allergi

Spørgsmål: Skal jeg lade min søn vaccinere for høfeber?

Min søn på ni år, lider voldsomt af høfeber hver sommer. Jeg overvejer at lade ham vacinere, men er det en god idé når han ikke er ældre og er der nogle bivirkninger i forbindelse med vaccinationen?

Svar:

Når høfeber optræder med en sæsonvariation, i din søns tilfælde om sommeren, er der stor sandsynlighed for, at man ved en simpel undersøgelse hos en speciallæge i allergiske sygdomme/lungesygdomme kan finde årsagen til høfeberen (birkepollen, græspollen, bynke m.v.) og således indlede en vaccinationsbehandling (desensibilisering / immunbehandling). Der er også enkelte praktiserende læger, som selv udfører testningen (blodprøve+priktest).

Selvom en desensibilisering er langvarig vil der efter få måneders forløb være en positiv effekt, og det må derfor anbefales, at man i vinterperioden bliver undersøgt og en evt. behandling påbegyndes i vinterperioden således, at når sommersæsonen indtræder, vil der allerede være en effekt af behandlingerne.

Der er ingen egentlig nedre aldersgrænse for vaccinationsbehandling, men sværhedsgraden af de allergiske gener (høfeber-astma) vil være bestemmende for, hvornår man skal påbegynde en behandling rent aldersmæssigt. Selvom man kun har høfeber nogle uger hvert år, ved man, at der er en betydelig risiko for udvikling af astma senere i livet, derfor bør man ved en rimelig sværhedsgrad af høfeber overveje udredning og en evt. behandling med vaccine.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvepseallergi og anafylaktisk shock?

2018-07-4 | 14:37

Hvorfor kan jeg ikke tåle alkohol?

2014-02-2 | 00:00

Hvad er symptomerne ved støvmideallergi?

2014-01-11 | 00:00

Hvorfor får jeg voldsomme nældefeber-udbrud?

2012-12-16 | 00:00

Min hud klør ved kontakt med vand

2006-08-25 | 00:00

Er jeg allergisk overfor alkohol?

2005-05-2 | 00:00

Skal jeg lade min søn vaccinere for høfeber?

2004-03-25 | 00:00

Hvilken behandling skal min dreng have for sin astma?

2003-01-15 | 00:00

Hvad er forskellen på astma, bronkitis og astmatisk bronkitis?

2001-04-20 | 00:00

Jeg er flyttet i en kælderlejlighed og har nu fået problemer med vejrtrækningen. Hvad kan det være?

2001-02-7 | 00:00

Hvad skal jeg gøre ved min nikkelallergi?

2001-01-22 | 00:00

Jeg er multiallergiker, hvad kan jeg gøre?

2000-07-11 | 00:00

Mine børn har allergi og ønsker sig en hund - hvad gør jeg?

2000-06-6 | 00:00

Findes der noget middel mod nældefeber?

2000-06-6 | 00:00

Er der noget, der hedder computer-allergi?

2000-06-6 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.