Fugle basker rundt og bygger rede, isboder slår dørene op for forfriskninger og forårsfornemmelser. Træerne står med sprængfærdige knopper og struttende rakler. Men for mere end hver tiende dansker stopper idyllen brat hér. Foråret betyder nemlig flere uger med kløe i næsen og rindende øjne. Årets første lune måneder er høfeberens højtid.
Christian Hede Andersen er én af de mange tusinde danskere, som lider af høfeber . Han er 34 år og arbejder som systemkonsulent i en stor IT-virksomhed i København. Han har haft høfeber i 12 år.
"Jeg konstaterede det første gang efter en længere cykeltur i Frankrig i sommeren 1987. Mine øjne begyndte at løbe i vand og de blev irriterede", fortæller han.
Christian Hede Andersen havde ellers været afsted flere gange på lignende ture uden problemer, så han kontaktede sin læge efter hjemturen. Og diagnosen var klar: "Jeg havde høfeber, det var lægen ikke et sekund i tvivl om", siger han og smiler med øjnene missende mod forårssolen.
Priktest efter et par år
De første par år holdt Christian sine symptomer nede med forskellige antihistaminer. Pillerne hjalp ham til at holde foråret ud. Men efter et par år med piller, næsepray og andre remedier valgte han at få foretaget en priktest. Grunden var kæresten - eller rettere hendes katte.
"Da min kæreste og jeg flyttede sammen for et par år siden, blev jeg pludselig nødt til at tage antihistaminer på tidspunkter af året, hvor jeg normalt ikke havde fundet det nødvendigt tidligere. Så jeg valgte at få lavet en priktest for at finde ud af, hvad jeg var allergisk overfor", forklarer han.
Christians læge henviste ham til en allergolog, som foretog testen. Underarmen blev prikket, og da græs og kat blev tilsat i bittesmå mængder, reagerede Christian rigtig kraftigt.
"Lægen fandt ud af, at jeg har den højest tænkelige allergiske reaktion overfor græs. På en skala fra et til seks ligger min på en klar sekser. Og allergien overfor katte er næsten lige så høj", fortæller han. Så kærestens katte røg ud af hjemmet, mens Christian valgte at gå igennem en hyposensibiliseringskur eller immunterapi , som det også hedder.
Forventningsfuldt forår
Kuren går ind og påvirker immunsystemet. Små doser af det, man ikke kan tåle, bliver i faste intervaller sprøjtet ind i kroppen. Det sker i en periode på op til fem år. I starten skal der stikkes hver uge i 16 uger, derefter hver anden måned. Og det der bliver proppet i kroppen, er for Christians vedkommende, ganske enkelt græs og kat i flydende form.
"Jeg er færdig med den ugentlige græssprøjte i denne uge, mens kat vist har et par uger endnu", fortæller Christian og ruller ærmerne op og peger på en næsten usynlig bule på armen.
"Jeg bliver altid stukket i underarmen. Græs i højre arm og kat i venstre. Det hæver en lille centimeter, hver gang jeg bliver stukket og så klør det en smule. Men man vænner sig til det", siger han.
Der er en helbredelsesprocent på godt 80 for græsallergikere, så Christian ser frem til denne sommer.
"Det bliver da sjovt at se, om det allerede virker. Selvfølgelig er der flere år tilbage af min kur, men jeg er da spændt på at se, hvordan jeg vil reagere, når græssæsonen for alvor sætter ind. Det ville da være dejligt at slippe for at øjnene løber i vand", smiler Christian.
Bag ham er der en dame, der nyser. Måske skulle hun følge Christians råd om at gå ind i et køligt, mørkt rum. Skylle sig i ansigtet og bare lade de ophovne øjne slappe af. Det har hjulpet ham - inden han gik igang med kuren.