Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Allergi

Kend din pollensæson

Der findes forskellige slags pollen, og de er i sæson på forskellige tidspunkter på året. Her får du en oversigt over, hvornår du kan risikere at blive udsat for de seks forskellige typer af pollen, der er udbredt i Danmark.


Offentliggjort: 6. Februar 2023

Der findes forskellige slags pollen, og de er i sæson på forskellige tidspunkter på året. Her får du en oversigt over, hvornår du kan risikere at blive udsat for de seks forskellige typer af pollen, der er udbredt i Danmark.

Nu er pollensæsonen igen begyndt i Danmark, hvor de første spor af el og hassel kan findes i luften. Det er for mange mennesker lig med løbende næser og rindende øjne. Cirka en million danskere lider nemlig af pollenallergi.

I Danmark er der især seks typer af pollen, som er udbredt. Det er:

  • Hasselpollen
  • Ellepollen
  • Elmepollen
  • Birkepollen
  • Græspollen
  • Bynkepollen

De forskellige pollentyper er i sæson på forskellige tidspunkter i løbet af året. Herunder kan du få et overblik over pollensæsonerne.

Netdoktors pollen-kalenderKilde: Astma-Allergi Danmark

Læs også: Når næsen løber af allergi og høfeber

Sådan forløber pollensæsonen

Pollensæsonen kan variere lidt fra år til år. Varmt og tørt vejr giver nemlig mere pollen i luften end køligt og vådt vejr. Som regel starter pollensæsonen dog i det tidlige forår, faktisk ofte inden træerne overhovedet springer ud. De første tegn på, at der er pollen i luften viser sig tit allerede i februar.

Tidligt forår

I de tidligste forårsmåneder er det især hassel- el- og elmepollen, der er dominerende. Hasselpollen er den mindst udbredte af de tre. Disse typer lægger sig som regel igen omkring april eller maj.

Forår

Når vi kommer længere ind i foråret begynder en af de helt tunge drenge, hvad pollen angår, at røre på sig. Her begynder birkepollensæsonen nemlig. Ifølge Astma-Allergi Danmark er birkepollen den mest udbredte pollentype og også den type, som flest allergikere reagerer på.

Birkepollen har en kort men intens sæson, der varer fra april til maj.

Læs også: Høfeber eller snue - hvad stiller jeg op?

Sommer

Når vi rammer de varme sommermåneder, begynder græspollen at være dominerende. Denne sæson starter i juni og slutter sammen med sommeren omkring august.

Sensommer

I sensommeren er der stadig græspollen i luften, men derudover er det særligt bynkepollen, man skal være opmærksom på. Sæsonen for bynkepollen starter i juli og løber frem til august eller september.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvis du vil vide mere om pollenallergi, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside. Her kan du for eksempel tjekke dagens pollental.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Netdoktors egen artikel om Høfeber, Astma-Allergi Danmarks artikler om typer af pollen


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.